Drengeskolen, Christiansfeld

Drengeskolen blev opført i 1788.I 1797 blev bygningen forlænget med to fag mod øst og dermed sammenbygget med kirken. I 1862 blev bygningen forlænget med to fag mod vest og sammenbygget med naboejendommen. Bygningen er løbende blevet ombygget til undervisningsformål.

Drengeskolen ligger centralt i Christiansfeld og er mod vest bygget sammen med Lindegade 11, mod øst med kirken. Drengeskolen er en to etager høj, grundmuret bygning i blank mur af røde sten med muret hovedgesims, et kvartvalmet tegltag samt traditionelle og nyere korspostvinduer. I tagfladerne sidder flere nyere kviste med termovinduer, en række nyere ovenlysvinduer samt i rygningen en nyere muret skorstenspibe med zinkinddækning. På gårdsiden findes en nyere tilbygning, der fungerer som vindfang. Hoveddøren er en ældre tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue samt håndsmedet beslåning og låsekasse. I det indre har bygningen i stueplan bevaret en oprindelig, gennemgående diele med et ældre terrazzogulv samt enkelte ældre fyldingsdøre i de oprindelige dørhuller. Vinduesnicherne har tillige bevaret deres kurvehanksbuede overkarm. Interiøret er, på alle tre udnyttede etager, generelt domineret af en nyere planløsning, rumfordeling og materialeholdning med udpræget institutionelt præg, herunder slidstærke og rengøringsvenlige overflader i form af linoleum, glatte døre og gerichter samt systempladelofter. Der er tillige to nyere trapper.

Drengeskolens miljømæssige værdi knytter sig til bygningen som en integreret del af Christiansfelds gamle bydel, der følger en reguleret byplan med to parallelle gader (Lindegade og Nørregade) forbundet af stræder, en central kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård Gudsageren. Alle bygninger i Christiansfeld er individuelle, men sammenhængen er sikret gennem en ensartet, enkel byggestil og en omhyggelig overvejelse af hver bygnings rolle i bebyggelsen, der danner en udtalt helhed.

Drengeskolens kulturhistoriske værdi relaterer sig overordnet til bygningen som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og bygningens arkitektoniske udtryk og bevarede håndværksmæssige detaljer. Drengeskolen præsenterer derfor en i Danmark enestående bygningskultur, der er direkte inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at bygningen indgår som en væsentlig del af Christiansfelds oprindelige, og særdeles velbevarede byplan, der aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien, og et af de mest autentiske og bedst bevarede i Europa.

Hvad angår den særlige byggeskik, ses de Sachsiske træk især i bygningens dybe, klart afgrænsede volumen samt det kvartvalmede tag med høje og slanke kviste. Et særligt regionalt træk ses i den karakteristiske og lokalt producerede, 17 centimeter lange og ganske smalle Flensborgsten, som er anvendt. I det ydre svarer bygningens enkle materialeholdning og prunkløse fremtræden uden nævneværdig dekoration, til brødremenighedens nøjsomme livsholdning. Den efterstræbte orden, disciplin og lighedstanke, viser sig endvidere i det faktum, at bygning, såvel som grunden, er proportioneret omkring et modulsystem, hvis udgangspunkt er otte Hamburgalen. Den centrale placering meget tæt på kirken har også kulturhistorisk værdi, idet den tydeligt fortæller om den værdi, som brødremenigheden tillagde pædagogik og skoleliv. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning, herunder dielen med det ældre terrazzogulv samt de ældre bygningsdele og detaljer, eksempelvis de ældre fyldingsdøre og kurvehanksbuede vinduesnicher, der vidner om bygningens alder og oprindelige fremtræden.

Drengeskolens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det enkle, velproportionerede forhus med de for Christiansfeld atypiske mursider i røde sten, der med sine få murede detaljer i form af gesimser og vinduesstik, har en både karakterfuld og prunkløs elegance. Den udpræget symmetriske og stringent komponerede facade med de taktfast placerede vinduer og den centralt placerede hoveddør, bidrager til det rolige og velafbalancerede arkitektoniske udtryk.

Læs videre om

• Arndts Hus, Christiansfeld
• Lindegade 11, Christiansfeld
• Sankt Jørgens Hospital, Kolding

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen