Lindegade 11, Christiansfeld ligger på Lindegade 11 (tidl. Lindegade 11-13) i Kolding Kommune. Bygningen er fredet.
Lindegade 11, Christiansfeld
Bygningshistorie
Bygningen blev opført i 1781 som et dobbelthus med to boliger. I 1940'erne blev bygningen inddraget til skoleformål og det meste af det oprindelige inventar fjernet.
Beskrivelse
Lindegade 11 ligger centralt i Christiansfeld og er mod vest bygget sammen med Lindegade 13 (tidl. 15). Bygningen er opført som et dobbelthus i de for Christiansfeld karakteristiske, smalle gule teglsten med en meget lav sokkel i røde teglsten, muret hovedgesims og et rødt, teglhængt saddeltag. Facaden og den frie gavl står i blank mur, mens gårdsiden er malet hvid. I tagfladen mod gaden sidder to traditionelle kviste, mens der i tagfladen mod gården sidder fire traditionelle kviste og flere nyere ovenlysvinduer. I rygningen ses en lav muret skorstenspibe. Facadens to fyldingshoveddøre har overvinduer og er nyere. Bygningens vinduer er mestendels traditionelle småtopsprossede korspostvinduer, der dels er enkeltlagsglas, dels med koblede rammer og dels med termoruder. I gavlen ses desuden to nyere, etrammede vinduer. På gårdsiden findes to mindre, nyere tilbygninger som ikke er omfattet af fredningen. Den ene er muret med heltag af teglsten, den anden er af træ med fladt tag. Trætilbygningen fungerer som entré, og herfra er der også adgang til førstesalen ad en nyere ligeløbstrappe. I det indre er bygningen på begge etager præget af en nyere planløsning, rumfordeling og materialeholdning med udpræget institutionelt præg, herunder slidstærke og rengøringsvenlige overflader, glatte døre og gerichter samt systempladelofter. I stueplan er hoveddørene blændet indefra og der er placeret en cirkulær jerntrappe midt i bygningen. Fra førstesalen er der direkte adgang til nabobygningen, lindegade 13. Af ældre bygningsdele er bevaret murfragmenter fra den tidligere rumopdeling, bjælker på første salen, der dog er indpakkede samt rørpudsede lofter over de nyere systempladelofter.
Miljømæssig værdi
Lindegade 11s miljømæssige værdi knytter sig til bygningen som en integreret del af Christiansfelds gamle bydel, der følger en reguleret byplan med to parallelle gader (Lindegade og Nørregade) forbundet af stræder, en central Kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård Gudsageren. Alle bygninger i Christiansfeld er individuelle, men sammenhængen er sikret gennem en ensartet, enkel byggestil og en omhyggelig overvejelse af hver bygnings rolle i bebyggelsen, der danner en udtalt helhed.
Kulturhistorisk værdi
Lindegade 11s kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre overordnet til bygningen som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og så bygningens arkitektoniske udtryk. I det ydre svarer bygningens enkle materialeholdning og prunkløse fremtræden uden nævneværdig dekoration, til brødremenighedens nøjsomme livsholdning. Den efterstræbte orden, disciplin og lighedstanke, viser sig endvidere i det faktum, at bygning, såvel som grunden, er proportioneret omkring et modulsystem, hvis udgangspunkt er otte Hamburgalen. Lindegade 11 præsenterer derfor en i Danmark enestående bygningskultur, der er direkte inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at bygningen indgår som en væsentlig del af Christiansfelds oprindelige, og særdeles velbevarede byplan, der aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien, og et af de mest autentiske og bedst bevarede i Europa.
Hvad angår den særlige byggeskik, ses de Sachsiske træk især i bygningens dybe, klart afgrænsede volumen samt i de høje og slanke kviste. Et særligt regionalt træk ses i den karakteristiske og lokalt producerede, 17 centimeter lange og ganske smalle Flensborgsten, som er anvendt. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de få bevarede, ældre bygningsdele, herunder mure, bjælker og rørpudsede lofter.
Arkitektonisk værdi
I bygningens ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til det enkle velproportionerede volumen med en stramt komponeret facade, der med sine få, men markante detaljer, herunder de to hoveddøre, den murede gesims og de to kviste, har et ærligt og meget karakterfuldt udtryk.
