Christiansfeld Præstegård (Brødremenighedens præstebolig)

Christiansfeld blev grundlagt på Struensees anbefaling i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund for at styrke de danske standarder for kvalitet og foretagsomhed. Lindegade 26 blev opført af murermester Höffner fra Haderslev i perioden fra 1. april 1773 til august samme år. Bygningen fungerede i de første år som bolig for Jonathan Briant, Brødremenighedens første kirkelige Forstander. Efter Jonathan Briant rejste til Herrnhut, blev Lindegade 26 til præstebolig.

Christiansfeld Præstegård ligger i Lindegade, over for Brødremenighedens Kirke og Kirkepladsen. Forhuset er en grundmuret bygning i én etage med kælder, stejlt kvartvalmet tegltag og en tre fag bred gavlkvist mod gaden. Facade og gavle er inddelt ved murede øreliséner. Den vestlige gavl er delvist dækket af puds, mens de øvrige mure står i blank, gul mur. En dobbeltløbet fritrappe med smedejernsgelænder fører op til hoveddøren, som sidder i facadens vestligste fag. Gårdsiden har to døre. Bygningens vinduer er dels traditionelle dannebrogsvinduer med tværsprosse, dels ældre krydspostvinduer og dels torammede vinduer med opsprosning. I tagfladerne sidder fire mindre heltagskviste samt mod gården en nyere, mindre gavlkivst. Nær rygningen sidder en muret skorstenspibe. I det indre er forhuset kendetegnet ved en bevaret, delvis oprindelig grundplan med gennemgående forstuegang med trappe til kælder og loft, stuer mod gaden og køkken mod gården. Interiøret er domineret af oprindelige tofløjede fyldingsdøre, dørgreb, låsekasser, gerichter, indbyggede skabe, trapper med udskårne balustre, paneleringer og pudsede lofter med stukkatur. Der er ældre og traditionelle bræddegulve og vinduerne har forsatsrammer. Kælderen er tøndehvælvet med teglstensgulv og har bevaret de oprindelige revledøre med klinkefald. I bygningen findes tillige tre oprindelige kakkelovne. Taget i øverste tagetage er understrøget. Sidehuset i vest er bygget sammen med forhuset og står dels grundmuret, dels opført i bindingsværk med tavl i blank mur og rødt opstrøget tømmer, samt teglhængt heltag med en muret skorsten i rygningen. Sidehuset har flere revledøre og torammede, opsprossede vinduer samt en lude mod vest. Dele af den vestvendte gavl er beklædt med lodrette brædder. I bindingsværkshuset i øst står tavlene i blank mur, mens tømmeret opstrøget med rødt. Bygningen har en tofløjet revleport og en luge i gavlen mod nord, flere revledøre i gårdsiden samt teglhængt heltag. Mod øst og syd er bindingsværkshuset bygget sammen med to mindre, grundmurede bygninger. Bygningen fungerer som garage. Gårdspladsen mellem forhus og sidehuse er brolagt og haven strækker sig mod syd.

Præstegårdens miljømæssige værdi knytter sig til bygningen som en særdeles vigtig del af Christiansfelds historiske bymidte. Christiansfeld følger en reguleret byplan med de to parallelle gader (Lindegade og Nørregade) der er forbundet af stræder, en central Kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård Gudsageren. I denne byplan ligger Præstegården ved sydsiden af den centrale plads, over for Christiansfelds bygningsmæssige centrum, Salshuset (kirken). Den centrale placering over for kirken viser hvor betydningsfuld en position, Brødremenighedens forstander havde. Der knytter sig endvidere miljømæssig værdi til den måde hvorpå Præstegården indgår i det for Christiansfeld væsentlige sammenspil mellem arkitektur og grønne indslag. En haveby, hvor bygningerne er orienteret mod Lindegade og Nørregade, mens de på bagsiden har dybe haver. Dette fremgår tydeligt af Præstegården, hvis sidehuse og brostensbelagte gårdsplads samt langstrakte have, er bevaret.

Præstegårdens kulturhistoriske værdi relaterer sig overordnet til forhuset som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og så bygningens arkitektoniske udtryk og bevarede håndværksmæssige detaljer. I det ydre svarer bygningens enkle materialeholdning således til Brødremenighedens nøjsomme livsholdning. Den efterstræbte orden, disciplin og lighedstanke, viser sig endvidere i det faktum, at bygningen, såvel som byggegrund, haven, gaden og den centrale plads, alle er proportioneret omkring et modulsystem, hvis udgangspunkt er otte Hamburg-alen. Bygningen præsenterer derfor en i Danmark enestående bygningskultur, der er direkte inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at bygningen indgår som en væsentlig del af Christiansfelds oprindelige byplan, der aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien, og et af de mest autentiske og bedst bevarede i Europa.

Hvad angår den særlige byggeskik, ses de Sachsiske træk især i bygningens store, klart afgrænsede volumen med højt, kvartvalmet tag og smalle heltagskviste. Et særligt lokalt og regionalt træk ses i den gule Flensborgsten, som er anvendt, samt i gavlkvistens ovale okseøje. Brødremenighedens håndværkere var kendt for produkter af uovertruffen kvalitet, hvilket de i bygningen særdeles mange oprindelige bygningsdetaljer vidner om. I bygningen findes de oprindelige fyldingsdøre, gerichter, låsekasser, dørgreb, vinduer med barokke lodposter, paneleringer, indbyggede skabe, kalkkelovne, trapper, pudsede lofter, loftsstukkatur og tagværker bevaret. I det ydre ses endnu hængslerne fra de skodder, som bygningen oprindeligt blev født med. Hertil kommer det store antal oprindelige bygningsdetaljer som findes bevaret, og som er særegne for Christiansfeld. Det gælder håndlistenernes asymmetriske udformning, de overfalsede fyldingsdøre, dørenes beslagværk og lofternes meget brede hulkehlsgesims. Både for stukkatur, dørfyldinger og beslagværk gælder det, at samme former og figurer kan genfindes i andre af Christiansfelds bygninger, hvilket vidner om en motivmæssig stringens, der stemmer overens med Brødremenighedens åndelige idealer. Udformningen af bygningens hoveddør og overvindue samt udvendige trappes smedejernsgelænder, er dog kun at finde på denne bygning. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til de bevarede dele af den oprindelige planløsning, som denne viser sig i forstuegangen med trappe, stuernes placering ud mod gaden og den fra opførelsen udnyttede tagetage. I kælderen havde de hvælvede rum en praktisk forrådsfunktion, hvilket i samspil med den bagvedliggende have vidner om Brødremenigheden som selvforsynende samfund.

Præstegården kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til det for Christiansfeld atypiske, rokokoinspirerede formsprog med en tre fag bred gavlkvist samt righoldige teglstensdetaljeringer, der vidner om forstanderens (Jonathan Briants) status. Bortset fra Salshuset (kirken), er præstegården den eneste af Brødremenighedens bygninger der er opført med gavlkvist. Det detaljerede murværk ses i ørelisénerne samt i den detalje, at murfelterne mellem lisenerne forneden afsluttes med skifter af henholdsvis konvekse og konkave formsten. Hertil kommer, at vinduer og blændinger for oven afsluttes af et liggende skifte under murstikket. I sidehusene knytter den kulturhistoriske værdi sig til deres placering og traditionelle formsprog i bindingsværk med revledøre. Hertil kommer, at sidehuset i vest har den karakteristiske, lodrette bræddebeklædning på den sydvendte gavl.

Præstegårdens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det markante volumen med det meget stejle tag og den brede gavlkvist, der bortset fra hoveddørens placering er strengt symmetrisk opbygget. Bygningen er særdeles velproportioneret og den grundlæggende vertikale orientering understreges af gavlenes, og især facadens, inddelinger i monumentale øreliséner, der strækker sig fra soklen til gavltrekanten. Den konsekvente anvendelse af gule teglsten får bygningen til at fremtræde som en udtalt helhed, mens de feltopdelte mursider skaber et interessant visuelt spil mellem flade og udsmykning. Hertil kommer den svagt konkave dobbeltløbstrappe med det rigt detaljerede, organisk svungne smedejernsgelænder samt de mange, ligeledes konkave og konvekse detaljer i formsten, der alle bidrager til bygningens elegance og meget helstøbte udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velbevarede interiører, hvor en meget stor del af den oprindelige materialeholdning er bevaret, hvilket bidrager til oplevelsen af en autentisk, atmosfæremættet stemning.

Læs videre om

• Lindegade 18, Christiansfeld, Vamdrup
• Lindegade 24, Christiansfeld
• Lindegade 6, Christiansfeld

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen