Havneadministrationen, København

Som en videreførelse af G.F. Hetschs byrumsprojekt fra 1840'erne og 1850'erne, der skulle forskønne de tilrejsende med skibs første indtryk af København, blev den gamle vagtbygning revet ned i 1868, idet man ønskede at udvide toldbodanlægget med en ny hovedport og en ny, toetages toldbodbygning, tegnet af de unge arkitekter Vilhelm Dahlerup (1836-1907) og Frederik Bøttger (1838-1920). Den nye toldbodbygning blev flankeret af to lave sidebygninger, hvoraf den søndre dannede en afslutning af Visitationsbygningen. Motivet med de to lave pavillonagtige sidebygninger mod havnefronten genfindes allerede i Hetschs projekter fra 1850'erne. Også gitterværket og den nye hovedport nord for toldbodbygningen var tegnet af Dahlerup og Bøttger, herunder de to små hule portvagtboder, som i 1870 blev forsynet med skulpturer af billedhuggeren C.C. Peters (1822-1899), nemlig Merkur og Neptun, som symboliserer henholdsvis handel og søfart. Hovedbygningen rummede toldlokaler, telegrafstation samt kontorer for havne, told og færgevæsen. Omkring århundredeskiftet viste toldbodbygningen sig at være for lille til de mangeartede funktioner, og i 1901 blev toldbodbygningen udvidet med en ny tilbygning mod vest, der via en brobygning i førstesalshøjde blev forbundet med hovedbygningen. Tilbygningen blev opført efter den aldrende Vilhelm Dahlerups tegninger. I flere år tumlede man med planer om at hæve hovedbygningen med én eller to etager, og flere projekter blev udarbejdet med jævne mellemrum. Først i 1938-39 blev toldbodbygningen forhøjet med to etager af arkitekt Einar Madvig (1882-1952).

Havneadministrationen ligger ud mod havneområdet Nordre Toldbod og havnefronten, mellem Esplanaden og Churchillparken. Hovedbygningen flankeres af to lave sidebygninger, hvoraf den søndre er sammenbygget med Visitationsbygningen, og den nordre er forbundet med Kongeporten ved en gitterport. Mod vest er en treetages tilbygning, der er forbundet med hovedbygningen via en brobygning i første sals højde. Brobygningen og tilbygningen samt Kongeporten er ikke omfattet af fredningen, og de er derfor ikke nærmere beskrevet. Havneadministrationsbygningen er en fire etager høj, grundmuret bygning over en høj kælder med et helvalmet kobbertag med lav hældning. Rygningen lukkes af et bredt rytterlys, og i tagfladerne er der otte kobberklædte skorstenspiber samt to ældre tagvinduer. De to sidebygninger er én etage høje og er hver udført med en balustrade bag hvilken et kobberklædt tag med lav hældning rejser sig. Hovedbygningen og sidebygningerne er opført i gul, blank mur over en granitbeklædt sokkel. Facaderne er forsynet med sandstens-brystninger under vinduerne i de to nederste etager, og samtlige vinduer har sandstensindfatninger, hvoraf de i nederste etage er forsynet med konsolbårne, vandrette fordakninger, mens de på første sal har halvsøjler, der bærer trekantfrontoner. Hovedbygningens hjørner afsluttes af rustika-hjørnekvadre, og øverst er en kraftig, profileret hovedgesims med profilerede sparrenkopper i sandsten. I hovedbygningens østside fører en tresidet granittrappe op til hovedindgangen, som består af en ældre, tofløjet fyldingsdør med halvrundt overvindue, der indrammes af en profileret granitportal, hvoromkring der er rustika kvadre samt et løvehoved på slutstenen. I hovedbygningens øvrige sider er der lave granittrapper, som hver leder op til en ældre, tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue, der indrammes af en profileret granitindfatning med en vandret fordakning. Desuden er der to kældertrapper af granit, hvoraf den nordvendte har støbejernsgelænder samt en ældre, enfløjet kælderdør, der på ydersiden er forsynet med en jerndør, mens den vestvendte har en ældre, tofløjet fyldingsdør. Bygningens vinduer varierer i udformning og alder. I de nederste etager er vinduerne mestendels udformet som trefags korspostvinduer med to- eller tredelte rammer og i de øverste etager som trerammede, todelte vinduer. Nogle vinduer er forsynet med termoruder, og på bagsiden er bevaret enkelte ældre vinduer. Kældervinduerne er torammede og på ydersiden forsynet med smedejernsgitre. Samtlige vinduer og døre er mørkegrønne. Bygningen har tagrender og nedløbsrør af kobber. Havneadministrationen er indrettet som administrationsbygning med mødelokaler og kontorer. Etagerne er disponeret med en hovedtrappe i den midterste del af hovedbygningen, hvorfra en bred midterkorridor med kontorer på hver side fører ud til henholdsvis nord- og sydgavl. Den nordre sidebygning udgøres af et stort rum, mens den søndre er delt i to rum, hvorfra der er adgang til nabobygningen kaldet Visitationsbygningen. I hovedbygningen er der mod gården placeret en bagtrappe samt en elevator, og på første sal er der mod sydgavlen indrettet et stort, gennemlyst mødelokale. I den søndre ende af tredje sal er loftetagen fjernet således, at der over vindueshøjde er synlige skråvægge og øverst udgøres loftet af vandretliggende vinduer, som tager lys ned i rummet fra rytterlyset i rygningen. Via bagtrappen er der adgang til den bevarede nordre del af tagetagen, som anvendes til arkiv. Fra tagetagen fører en ligeløbstrappe op til en lille altan, hvor der står en flagstang. Kælderen anvendes til opmagasinering og er indrettet med mange mindre depotrum. Bygningen har en blandet materialeholdning, idet der både er ældre og nyere materialer, herunder tidstypiske materialer fra henholdsvis de to nederste etagers opførelsesår i 1868 og de to øverste etagers opførelsesår i 1940. Der er ældre og nyere bræddegulve, hvor de nye bræddegulve, som er lagt med flyverstød, synes at ligge oven på de gamle. Endvidere er der linoleumsbelagte gulve, parket-, klinke- og naturstensgulve samt pudsede vægge, akustikpladelofter og pudsede lofter med stuk. I kælderen er der støbte gulve, berappede, kalkede vægge og pudsede lofter samt revle-, fyldings- og ståldøre. I tagetagen er den ældre tagkonstruktion med det brede rytterlys synligt ligesom undersiden af det faste undertag. Imellem vindfanget og hall'en er en rund karrusel, der nok er kommet til i forbindelse med forhøjelsen i 1940. Dette gælder også de en- og tofløjede finérdøre med tilhørende enkle gerichter og førstesalens store mødelokales aptering samt bagtrappen, der har støbte reposer og løb samt gelænder af enkle rundjern med håndliste af træ. Der er bevaret ældre bygningsdele- og detaljer, herunder fodlister, fyldingsdøre med og uden opsprossede overvinduer, gerichter og lysningspaneler. Hovedtrappen er udformet med et bredt midterløb, der fører op til reposen, hvorfra to smallere løb langs væggene, fører op til etagedækket ovenover. Løbene fra stueetagen til anden sal er fra bygningens opførelsesår, mens de øverste løb er fra forhøjelsen i 1940, dog udført lig den oprindelig del af trappen, der er en trappe med pudsede undersider, indstemte trin i vangerne, kraftige balustre, profileret træhåndliste og firkantede mæglere med fyldingsfelter. Der er også bygningsdele fra nyere tid, herunder glasdøre og plane, malede døre samt skillevægge udført i glas og stål på fjerde sal.

Den miljømæssige værdi for Havneadministrationen knytter sig til bygningens iøjnefaldende beliggenhed på Nordre Toldbod, hvor den udgør den altdominerende del af pladsen ud mod havnen. Pladsens repræsentative funktion som modtagelsessted for udenlandske fyrstelige og statsoverhoveder, der ankommer med skib, understreges af dens symmetriske opbygning med midteraksen i Havneadministrationens hovedindgang og de to modstående modtagelsespavilloner og granittrappen ved vandet. Endvidere er der miljømæssig værdi ved Havneadministrationens placering i forlængelse af Visitationsbygningen, hvor den sammen med Kongeporten på helstøbt vis afslutter G.F. Hetschs byrumsprojekt for toldbodsområdet fra midten af 1800-tallet.

Havneadministrationens kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som en del af G.F. Hetschs store bebyggelseskompleks, som skulle imponere de tilrejsende i Københavns Havn. Hertil kommer, at bygningens oprindelige funktion som administrationsbygning for havnens- og toldbodens embedsstand er aflæselig i den imposante bygnings yderst repræsentative facader. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til Havne-administrationens historicistiske stilart, der kommer til udtryk i brugen af rustika-hjørnekvadre og rustika-kvadrede partier samt balustrader, facadebånd i form af sandstensbrystninger under vinduerne, sandstensindfatninger omkring alle vinduer udformet med konsolbårne, vandrette fordakninger eller trekantfordakninger båret af halvsøjler. Hertil kommer den kraftige og profilerede hovedgesims med profilerede sparrenkopper i sandsten og murværket i gul, blank mur. Bygningens oprindelige proportionering i to etager med et helvalmet tag med lav taghældning og facadeudsmykningerne har alle træk af tidlig italiensk renæssance. Inspirationen til bygningens proportionering og detaljering fandt de to forholdsvis unge arkitekter Dahlerup og Bøttger, der begge var elever af Hetsch, i det florentinske Palazzo Pandolfini fra 1520. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens forhøjelse i 1940, der tydeligt kommer til udtryk i forskellen på vinduernes højde og i udformningen af vinduesindramningerne, idet hovedgesimsen og det lave afvalmede heltag blot blev flyttet op. Hertil kommer en svag farveforskel på murværket over førstesalens vinduer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk bevarede oprindelige grundplan med en langsgående midterkorridor, der i stueetagen brydes af det tværgående trapperum med vindfang mod pladsen. Indretningen med kontorer på hver side af midterkorridoren afspejler bygningens oprindelige funktion som administrationsbygning. De bevarede ældre bygningsdele og -detaljer i stueetagen og på første sal vidner om bygningens oprindelige udsmykning, heriblandt de skrå vindueslysningers panelering og indfatning, fodlister, de en- og tofløjede fyldingsdøre med og uden opsprossede overvinduer, profilerede gerichter og indstukne hængsler samt de ældre bræddegulve og de pudsede vægge og lofter, der alle stemmer overens med historicismens idealer. Særligt vindfanget og trapperummet med den overdådige hovedtrappe rummer en mængde smukke bygningsdetaljer, herunder ølandsflisegulv, fyldingsdøre med konsolbårne, vandrette fordakninger, mønsterlagt naturstengulv samt kassetteudsmykkede vægge og lofter. Hvilket stemmer overens med vindfangets og trapperummets vigtige repræsentative funktion, hvor den besøgende her fik et smukt og seriøst førstehåndsindtryk af embedsværkets lokaliteter, og hermed kunne embedsværket således manifestere dets magt og vælde. Hertil kommer bygningsdetaljerne, der er udført typisk for tiden omkring 1940, idet disse afspejler, at bygningen blev forhøjet med to etager. Dette kommer i det indre til udtryk i, at de to øverste etager har en væsentlig lavere loftshøjde end de to nederste samt i anvendelsen af tidstypiske en- eller tofløjede, plane finérdøre med simple gerichter og parketgulve. Også den enkle bagtrappe udført med støbte løb og reposer samt et simpelt værn af rundjern og træhåndliste er karakteristisk for tiden. Dette gælder også førstesalens store mødelokale med mønsterlagt parketgulv med indlagt kompasrose, træbeklædte vægge og pudset loft med en enorm cirkelform i midten og store muslingeskaller i hjørnerne, som i sin tid var en gave fra ØK.

Havneadministrationens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den monumentale og alvorstunge bygning, der udgøres af den fire etager høje hovedbygning med to énetages sidebygninger. Både hovedbygningen og sidebygningerne har en forholdsvis smal grundplan og i samspil med de lave kobbertage, som nærmest forsvinder bag balustrader og hovedgesims, opleves Administrationen velproportioneret, selvom forhøjelsen med to ekstra etager har ændret hovedbygningens balancepunkt. Dog er forhøjelsen meget vellykket, idet enkelte af de nedre etagers overdådige udsmykning er videreført opefter, sammen med hovedgesimsen, og de øverste etagers vinduer er lavere og udført med en mere enkel indramning end de to oprindelige etagers vinduer, hvorved bygningens italienske palazzo-stil er blevet videreført. Facaderne udvider et velbalanceret forhold mellem de vertikale og horisontale linjer, og bygningens base fremhæves ved hjælp af de to omløbende facadebånd, som sammen med de nedre etagers udsmykninger og brugen af rustika-kvadre giver bygningen tyngde. Administrationen har et helstøbt udseende på grund af den ensartede materiale- og farveholdning. Facadeudsmykningerne står på grund af deres detaljeringsgrad i kontrast til det gule, blanke murværk, mens de i farvetonen udgør en samlet helhed, som står i modsætning til de traditionelt set grønmalede døre og vinduer, der opleves som huller i den massive bygningskrop. Også hovedbygningens fire indgangspartier er udført med en så høj detaljeringsgrad, at de understøtter bygningens øvrige meget herskabelige udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den enkle og nøgterne, stramme grundplan med en langsgående midterkorridor med mindre rum på hver side samt et tværgående trapperum, der harmonerer med bygningens monumentale og stringente ydre fremtoning. Ligeledes er der arkitektonisk værdi ved kontrasten imellem de repræsentative rum og de sekundære rum, som dels afspejles i materialeholdningen og dels i deres detaljeringsgrad. Ligeledes er der stor arkitektonisk værdi ved vindfangets og trapperummets gennemførte interiører, hvor rummenes snedkerdetaljer og rige stukarbejder formidler historicismens overdådige elegance.

Læs videre om

• Dronningens Ridehus, København
• Klareboderne 10, København
• Nyhavn 23, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen