Helvig Hardenbergs Gård, Odense

Bygningen er opført omkring 1677.

Nørregade har eksisteret siden middelalderen, og var betegnelsen på den gade hvor Odenses ældste og vigtigste byporte Nørreport stod. Efter renæssancen opstod kvarteret Nørrebro. Nørrebro blev saneret i 1960erne.

Forhuset ligger midt i Odenses ældre bykerne, og er en del af husrækken i Nørregade.

Forhuset er opført i to etager og afsluttes af et heltag. Gadesiden er grundmuret og pudset. Den nederste etage er kendetegnet ved to døre og to store nyere butiksvinduer, der indrammes af gråmalede pilastre med kapitæler, mens muren i den øverste del er malet lysegul og har fire vinduesåbninger. I mellem de to etager er en mørkegrøn, trukket kordongesims og herunder ses et mørkegrønt murbånd med påmalede bogstaver; kurvemagerhuset. De to døre udgøres af en tofløjet, hoveddør med fyldinger, krydssprosset overvindue, indfatning og fordakning, mens den anden er en nyere butiksdør med sprosseopdelt rude og overvindue. Vinduerne i den øverste etage er traditionelt udførte, hvidmalede kortpostvinduer. Mellem hoveddøren og det ene vindue ses en indmuret plade med udskæringer. Øverst afsluttes gadesiden mod tagfladen af en gråmalet, trukket gesims. Tagfladen er hængt med røde vingetegl, og her ses to kviste med ældre, torammede vinduer. Bygningens gårdside er i sorttjæret bindingsværk, hvor tavlene i den nederste etage er malet lysegule, mens tavlene i den øverste etage står i blank, gul mur. Muren afsluttes af et sorttjæret sugfjæl. I gårdsiden findes en nyere dør med overvindue og vinduerne er ældre, en- eller torammede. Både døren og vinduerne er rødmalede. I et tavl over døren findes en indmuret støbejernsplade med bladkrans og initialerne IHS. Tagfladen er beklædt med skifer, og her ses et ældre, lille støbejernsvindue og en høj skorstenspibe i blank, gul, mur med sokkel og krave.

I det indre er indrettet butik med baglokale i stueetagen og herover er én bolig. Der er en ældre grundplan, med midtskillevæg og etagerne er forbundet af en ældre ligeløbstrappe, der er placeret i en gennemgående forstue i det nordligste fag. Stuerne ligger mod gaden, køkkenet mod gården og i tagetagen er et par værelser samt et delvist uudnyttet loftrum. Af bevarede bygningsmaterialer og detaljer skal nævnes, et flisegulv i forstuen, ældre bræddegulve i stuerne samt pudsede vægge og lofter, enkelte brystningspaneler under vinduerne mod gaden, fyldingsdøre med ældre greb, hængsler og gerichter samt balustre, ældre trin og bræddebeklædning omkring trappen. Flere lofter er dækket af nyere gipsplader og gulvene af gulvtæpper.

Den miljømæssige værdi knytter sig til måden forhuset naturligt indgår i gadens husrække, som er præget af grundmurede bygninger i to eller tre etager, der tilsammen udgør en vigtig del af Odenses ældre bykerne.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det traditionelle volumen og bygningsdetaljer, der afspejler bygningens alder og ændringer gennem tiden i takt med bygningskulturens udvikling op gennem 1800-tallet. At bygningen oprindeligt er opført i 1600-tallet ses af gårdsidens traditionelle bindingsværkskonstruktion, og at facaden tidligere ligeledes var i bindingsværk ses af førstesalens vinduessætning, hvis afstand er bestemt af de tidligere bindingsværksstolper. Den pudsede facade og dennes detaljer er derimod karakteristiske bygningsmæssige træk fra 1800-tallet, herunder pilastre, kordongesims og fordakning over hoveddøren samt profileret hovedgesims.

Ydermere knyttes kulturhistorisk værdi til de mange forskelle mellem facaden og gårdsiden, der tydeligt viser samtidens ønske om en repræsentativ facade, mens gårdsiden var mere nedtonet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan, der har en traditionel opdeling med en midtskillevæg, stuer mod gaden og kammer samt køkken og tilhørende spisekammer mod gården. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, samt trappen og dørene med alle detaljer.

Den arkitektoniske værdi ved Nørregade 15 knytter sig til det velproportionerede bygningsvolumen med enkle tagflader. Hertil kommer facadens proportionering, der er harmonisk grundet det horisontale bånd mellem etagerne. Underetagen fremtræder markant med de vertikalt stræbende, gråmalede pilastre, der bærer overetagen hvis arkitektoniske værdi relatere sig til den enkle og taktfaste vinduessætning. Ydermere gælder det hoveddørens overvindue, fordakning og den udskårede indmurede tavle, der betoner denne indgang som den primære. Den arkitektoniske værdi af gårdsiden knytter sig til det taktfaste opstregede bindingsværk, der som facaden også har en markering af etageadskillelsen.

Læs videre om

• Bankegården, Åsum
• Nedergade 7, Odense
• Odense Adelige Jomfrukloster

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen