Herslev Præstegård

Præstegårdens stuehus menes at stamme fra begyndelsen af 1700-tallet. I en brandtaksation for 1798 beskrives et stuehus i egebindingsværk med stråtag og tre skorstenspiber samt en del øvrige tilbygninger i bindingsværk eller grundmur. I 1802-1815 gennemgik stuehuset en større ombygning og blev i denne forbindelse skalmuret. Forpagterboligen menes at være opført i 1824. Den fritliggende vognport er opført omkring 1850. I en beskrivelse fra 1906 nævnes en større avlsgård i bindingsværk syd for stuehuset, bestående af lade, ko-, heste- og svinestald. Avlsbygningerne var alle nedbrændte omkring år 1920 med undtagelse af den nuværende vognport. Nyere avlsbygninger blev opført men disse er efterfølgende også brændt. I 1962 blev den tidligere forpagterboligs værelser og birum omdannet til konfirmandstue og en ny garage i den sydligste del. I samme forbindelse blev der indrettet nye badeværelser og køkkener i alle de beboede bygninger. Den vestlige sidelænge havde tidligere fungeret som konfirmandstue og den blev herefter indrettet til bolig. I en restaurering i 1980 sløjfes garagen fra 1962, portåbningen blev tilmuret og en ny tofløjet dør blev sat i mod gårdspladsen. Tillige blev en tidligere kælder opfyldt.

Herslev præstegård ligger i landsbyen Herslev mellem Kolding og Fredericia. Præstegården består af et stuehus med to korte og lavere sidelænger, hvoraf den østlige er forbundet med en forpagterbolig. Syd for dette bygningskompleks er en gårdsplads og en fritliggende vognport, mens der mod nord er en have, der vender ud mod åbne marker. Alle de sammenbyggede bygninger er i én etage, og opført i enten grundmur eller bindingsværk, der flere steder er skalmuret. Stuehuset og forpagterboligen har pudsede og hvidkalkede mure, det samme gælder for sidehusenes gårdsider, mens disse gårdsider og gavle er i rødbrunt bindingsværk med hvidkalkede tavl. Overgavlene er beklædt med lodretstillede brædder. Bygningerne hviler på syldsten, har sorttjærede sokler og stuehuset har muret gesims. Tagene, der er halvvalmede, er stråtækkede med mønning og tækket sammen henover de forskellige bygninger. I hver af stuehusets og forpagterboligens tagryg ses to nyere, hvide skorstenspiber, og i stuehusets tagflade findes to små stråtagskviste med opsprossede, hvidmalede vinduer. I stuehusets facade sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør malet i en blågrå farve med stafferinger og ældre greb, mens der i havesiden er en hvidmalet, tofløjet dør med kvadratiske ruder. Stuehuset har ældre, hvidmalede, korspostvinduer med murede sålbænke. De to sidelænger og forpagterboligen har nyere døre, der enkelte steder er med termoruder. Dørene i gårdsiden er malet blågrå, mens de i havesiden er hvidmalede. Vinduerne i disse bygninger er primært hvidmalede, et- eller torammede med svagt buede stik. De fleste af disse vinduer er nyere men udført traditionelt.

I det indre er den ældre grundplan delvist bevaret, og der er adgang mellem alle de sammenbyggede bygninger. Stuehuset har en midtskillevæg og en forstue midt for, hvorfra der mod øst er adgang til en række stuer, og mod vest til blandt andet et nyere køkken og badeværelse. I forstuen er en ældre, inddækket trappe op til tagetagen og ned til en mindre kælder, begge dele er uudnyttede. Sidelængerne har smalle gange, der giver adgang til værelser, badeværelser, bryggers og opbevaringsrum, mens forpagterboligen indeholder flere møderum/værelser, en forstue samt et køkken og et badeværelse. Materialeholdningen i alle bygningerne er generel traditionel, i enkelte stuer er ældre bræddegulve, ellers er gulvene med nyere brædder eller linoleum, væggene er pudsede, mens der både er pudsede eller gipsbeklædte lofter samt bræddelofter med et synligt bjælkelag. I stuehuset og i den østlige sidelænge er bevaret mange ældre døre med gerichter, greb og hængsler. I stuehuset er flere rundbuede ovnnicher og i den østlig sidelænge er dele fra det oprindelige, åbne ildsted bevaret. De øvrige døre er nyere, glatte døre. Vinduerne har forsatsruder, ligesom stuehusets havedør har en forsatsdør. Alle køkkener og badeværelser har nyere overflader og elementer.Den fritliggende vognport er opført i bindingsværk i et stokværk med fodrem, sugfjæl og kvartvalmet, stråtækket tag med mønning. I gårdsiden sidder ældre, tofløjede revleporte og i gavlene er etrammede vinduer med småtopsprossede ruder. Alt træværk er malet rødbrunt, mens tavlene er hvidkalkede og vinduerne er hvidmalede. I det indre er to garager. Gulvet er støbt, bindingsværksydervæggene kalkede og loftet dækket af nyere, glatte plader. Tagetagen er uudnyttet.

Den miljømæssige værdi relaterer sig til det samlede bygningsanlæg omkring gårdspladsen med den cirkulære græsplæne og centrerede flagstang, der tilsammen udgør et stemningsfuldt kulturmiljø. Fornemmelsen af det idylliske og rolige landskab styrkes endvidere af den store præstegårdshave med ældre træer, og et højt nøddekrat, der indrammer haverummet samtidig med, at der stadig er kontrakt til de åbne marker.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til den særdeles markante præstegårdsbygnings relation til landsbyen, samt den imponerende størrelse, der vidner om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status. Hertil kommer den direkte kontakt til markerne og den fritliggende vognport der, afspejler præstestandens tidligere bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner næsten intakte, idet stuehusets højde, store vinduer, detaljerige hoveddør og skorstenspiber tydeligt adskiller sig fra sidelængernes lavere bygninger, mindre åbninger og enkle døre. De brede porte i vognporten viser tydeligt denne bygnings funktion, ligesom sidelængernes bevarede revleluger i de bræddebeklædte gavle afspejler lofternes tidligere funktion som opbevaringsplads. Ydermere knytter der sig kulturhistorisk værdi til de forskellige bygningsdele, som afspejler bygningens alder og ombygninger gennem tiden. Dette gælder i særdeleshed det stejle tag og det kraftige bindingsværk, der er karakteristisk for 1700-tallets bygningskultur, mens ombygningen i starten af 1800-talles ses i de pudsede facader, de klassicistiske vinduer og den detaljerede, tofløjede hoveddør. I det indre er der kulturhistorisk værdi ved stuehusets bevarede materialer såsom de brede bræddegulve, loftsbjælkerne, den lille kampestenskælder og det store åbne loftsrum med bevaret konstruktion, da bygnings alder herigennem fastslås. Det samme gør sig gældende for de ældre bygningsdetaljer, herunder døre med gerichter, beslag og greb. De brede enfløjede døre i østlængen har barokke træk og stammer fra 1700-tallet, mens de tofløjede fyldingsdøre i stuehuset stammer fra 1800-tallet. Hertil kommer de bevarede skorstene og ovnnicher, da disse vidner om tidligere tiders opvarmningsmuligheder samt de bevarede dele fra det store åbne ildsted i østlængen, der tidligere har været indrettet til køkken.

Arkitektonisk fremtræder Herslev Præstegård som et velbevaret og meget homogent anlæg. De hvidkalkede mure, stejle, ubrudte og sammenbyggede tagflader samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk. Desuden skabes dynamik i udtrykket gennem murenes og tagryggenes varierende højde. Stuehuset fremtræder tydeligt som den væsentligste bygning i anlægget med sin velproportionerede og symmetriske facade, med fast vinduestakt på hver side af den fremtrædende hovedindgang. De små kviste underordner sig tillige symmetrien og er enestående i deres størrelse og placering i den store tagflade. Hoveddøren fremtræder som den mest dekorerede del i kraft af de udskårede detaljer og farveholdningen. De mørke dørblade får døren til at fremstå traditionelt og stafferingen med både hvid, rød og guld fremhæver detaljerne endnu mere. Ydermere fuldendes dørenes udtryk af det murede stik henover. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de mange bevarede materialer og overflader, der bevirker at rummene fremstår helstøbte. Hertil kommer udførelsen af bygningsdetaljerne, herunder særligt de brede, barokke døre med en fylding, messinggreb indstukne hængsler og svungne gerichter. Ydermere gælder det de tofløjede og enfløjede døre med flere fyldinger, som ligeledes har messinggreb og ældre hængsler samt gerichter, som har en detaljering der svarer til dem på hoveddøren.

Læs videre om

• Egeskov Kirkegård, Den Bruunske Pavillon
• Landsoldaten
• Reformert Skole, Fredericia

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen