Hestemøllestræde 3, København

Byen, som slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire fjerdinger, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, og i 1633 ændrede man rodemålene til en egentlig kvartersinddeling, hvor kvartererne fik følgende navne: Øster Kvarter, Strand Kvarter, Snarens Kvarter, Vester Kvarter, Nørre Kvarter, Købmager Kvarter, Klædebo Kvarter og Frimands Kvarter. Vester Kvarter dækker den sydvestlige del af den gamle by afgrænset af Vester Voldgade, Vestergade, Gammel Torv og Nytorv, Rådhusstræde og Frederiksholms Kanal. Den nordlige del af kvarteret brændte både i 1728 og 1795, og en stor del af den sydlige del var optaget af offentligt byggeri. Foruden Prinsens Palæ, nu Nationalmuseet, ligger den gamle hestgardekaserne og de civile og militære materialgårde i Vester kvarter. I middelalderen var Hestemøllestræde en del af Kattesundet, men senere blev denne del af gaden opkaldt efter byens hestemølle, som lå her. Hestemøllestræde 3 blev opført 1796 i tre etager og derefter forhøjet med en etage i 1832. Ejendommens hoveddør stammer antagelig fra denne tid. Hovedtrappen af jern er ligeledes kommet til i 1800-årene. Ejendommen gennemgik en større istandsættelse i 1990'erne. Forhuset og sidehuset i Hestemøllestræde 3 blev opført i 1796 for kleinsmed Diderich Schabel. Huset var oprindelig i tre etager, men blev forhøjet til fire etager i 1832. Samtidig indsattes sandstensbånd under første sals vinduer. Facadens oliemaling omtales første gang i 1863.

Ejendommen er beliggende i Hestemøllestræde, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens husrække. Forhuset står mod gaden i fem grundmurede fag i fire etager med teglhængt heltag med en skorstenspibe i tagryggen og tre heltagskviste mod gaden samt to pultkviste mod gården. Fra gården er nedgang til en kælder under halvdelen af forhuset. Udover forhuset omfatter fredningen et tofags grundmuret sidehus i fire etager med teglhængt halvtag, og som er sammenbygget med forhuset med et smigfag på to fag. I tagfladen sidder to murede, teglhængte taskekviste og en bred skorstenspibe med fire løb. Sammen med et nyere sidehus og et baghus, der tidligere har indeholdt retirader, dannes der et lille gårdrum, som er belagt med chaussésten. Facadens stueetage står pudset og kalket mørk grå, og over kordongesimsen, som er af nexøsandsten, er facaden kalket blå og afsluttes af en profileret, hvidkalket hovedgesims. Der er nyere seksdelte butiksruder i stueetagen, på første og anden sal er der ældre korspostvinduer med todelte underrammer, og på tredje sal og i kvistene er der torammede, trerudede vinduer. Hoveddøren i det nordre fag er en ældre tofløjet beklædt revledør med fem diamantfyldinger samt et overvindue. I det midterste fag er en nyere butiksdør med store ruder. Gårdsiden er pudset og kalket lys okker, den er opdelt i to store fag med ældre hvidmalede trefags korspostvinduer med seks- og ottedelte underrammer og firdelte overrammer i de tre nederste etager samt trerammede vinduer med otte ruder i hver ramme til tredje sal. Over kældernedgangen er der lemme. Sidehuset er pudset og kalket som forhuset og har hvidmalede sprosseopdelte korspostvinduer. I smigfaget, helt op af forhuset, hvor der tidligere har været indgang i en fladbuet muråbning, er der indgang til trapperummet gennem en ny glasdør. Foroven afsluttes for- og sidehus med en profileret hvidkalket gesims, der fortsætter i sidehusets facadeflugt hen over smigfaget. I det nordre fag er en gennemgående forstuegang belagt med røde klinker og med pudsede vægge og lofter. Gangen fører til sidehuset, hvor hovedtrappen er beliggende i smigfaget. Hovedtrappen har trævanger og et rigt dekoreret smedejernsværn og -håndliste. Trinene er belagt med linoleum. I forhuset er der i kælderen støbte gulve og pudsede vægge og i stueetagen en butiksindretning, hvor en del af hovedskillevæggen og køkkenskorstenen er bevaret. Der er nye trægulve og pudsede vægge og lofter. De øvrige etager i forhuset er indrettet med to stuer mod gaden og kammer eller køkken og badeværelse mod gården. Første, anden og tredje sal har generelt brystning-, pille- og lysningspaneler, ovnpilastre og femfyldingsdøre med tilhørende gerichter og indstukne hængsler samt pudsede lofter med gesimser. Der er nye gulve overalt. Sidehuset er indrettet med et værelse på hver etage.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Hestemøllestræde, hvor forhusets beliggenhed mellem nyere bygninger fastholder gadens tidligere historie med genopbygningen efter branden i 1795. Den miljømæssige værdi knytter sig også til det lille tætte gårdrum, som er karakteristisk for Københavns indre by, og som bindes sammen af de gulkalkede mure og den traditionelle granitbelægning. Hestemøllestræde 3 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og et fint eksempel på et velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Hestemøllestræde 3 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade, der i dag kun er forsynet med en kordongesims og en hovedgesims. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning med korspostvinduer med todelte underrammer, som er kendetegnende for periodens bygninger. Den forhøjede etage er lavere og er kommet til, da København var overbefolket inden voldenes fald. De enkle, gulkalkede gårdsider har den hvidkalkede gesims som eneste dekoration og er forsynet med smårudede vinduer. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Det enkle klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Den oprindelige planløsning er velbevaret med den gennemgående forstuegang i stueetagen, trappens beliggenhed mod gården, de fine stuer mod gaden og de sekundære rum mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer som vinduerne med smedede beslag, brystnings-, pille- og lysningspaneler, fire- og femfyldingsdøre med gerichter og beslåning, kakkelovnspilastre og loftgesimser har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal. Den ældre hovedtrappe med smedejernsdetaljer fortæller om en ejer, der var smedemester.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige fremtræden. Den arkitektoniske værdi knytter sig også til gårdsidernes prunkløse udtryk, regelmæssige vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes diskrete elegance.

Læs videre om

• Baron Boltens Gård, København
• Kattesundet 12, København
• Thorvaldsens Museum, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen