Hjembæk Kirkelade, Ugerløse

Hjembæk Kirke blev bygget omkring år 1100, mens Kirkeladen formentlig blev opført i begyndelsen af 1500-tallet.Kirkeladen blev senere ombygget til bolig for en af kirketjenerne, hvilket den tjente som indtil 1981. Fra 1984-85 gennemgik bygningen en større restaurering ved arkitekt Karsten Rønnow. I denne forbindelse blev flere af de ældre vinduesåbninger genskabt. Tillige fandt man under restaureringen flere spor fra en tidligere ruminddeling, samt et tilmuret dørhul i sydgavlen og to loftsbjælker viste sig at være fra begyndelsen af 1700-tallet.

Hjembæk Kirkelade ligger i forbindelse med Hjembæk Kirke, hvor bygningen udgør en del af kirkemuren, der omkranser kirken og kirkegården. Kirkeladen er opført i én etage af hvidkalkede munkesten på en sokkel af marksten. Langsiderne afsluttes af en fremspringende savskiftegesims, og gavltrekanterne er beklædt med sortmalede spån. Taget, der er et heltag, er tækket med strå, har mønning med kragetræer og en hvidmalet skorstenspibe i rygningen med sokkel og krave. Vinduerne er ældre, hvidmalede og torammede vinduer, der i vestsiden sidder i dybe, rundbuede murfalse. Enkelte vinduer i gavlene er etrammede. I facaden findes en nyere, brunmalet fyldingsdør med et simpelt udhæng i træ henover. Indvendigt findes to mindre stuer og et køkken. Væggene er kalkede, mens gulvene og de fleste lofter er af nyere brædder. Den sydvendte stue har bevaret ældre synlige loftsbjælker. I denne stue findes tillige et indmuret skab med svungne trælåger. Kirkeladen er i dag indrettet til lokalhistorisk museum.

Hjembæk Kirkelades miljømæssige værdi knytter sig til dens nære placering til Hjembæk Kirke, hvor bygningen sammen med kirkegårdsmuren indgår i den samlede helhed omkring kirken, præstegården og kapellet. Tillige ligger kirken og de tilhørende bygninger højt i landskabet, og er således synlige i byen, og Kirkeladens placeringen ved kirkens østlige indgang understreges dens funktion.

Den kulturhistoriske værdi ved Hjembæk Kirkelade relaterer sig til bygningens oprindelige funktion som kirkelade, der kan aflæses i de metertykke mure samt den nære placering til kirken. Bygningens funktionsændring til beboelse kan aflæses i de ændrede åbninger, hvor der stadig er spor efter tilmuringer mod syd og vest. Endvidere ses dette i planløsningen med det senere indrettede køkken, der i dag har bevaret et ældre støbejernskomfur og spisekammer. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdetaljer, der knytter sig til bygningens alder, herunder de ældre vinduer, bindingsværks-skillevæggene, bjælkeloftet i den sydvendte stue og det bevarede skab, der med sine svungne låger stammer fra 1700-tallet, hvilket kan dateres ud fra det barokke formsprog.

Hjembæk Kirkelade har arkitektonisk værdi, idet den fremtræder som en kraftfuld og sluttet bygningskrop med senmiddelalderlige træk i de enkle facader med savskiftegesims. De gedigne mure har endvidere værdi i deres kalkede overflader, hvorigennem de store munkesten kan anes. Murenes tykkelse fremhæves af de kurvehanksbuede vinduesåbninger, med de dybtsiddende vinduer. Hertil kommer bygningens ubrudte tagflader og enkle farvesætning, der skaber stor kontrast mellem bygningsvolumenets nederste og øverste del samt ved de sortmalede, spånbeklædte gavle, der fremstår med en naturlig og meget levende stoflighed. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede del af den ældre planløsning, samt til de relativt mørke rum, hvor man igen fornemmer de tykke mure.

Læs videre om

• Elefantapoteket, Holbæk
• Holbæk Seminarium
• Knabstrup, Sønder Jernløse

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen