Hjembæk Præstegård ligger på Præstevænget 4 i Holbæk Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Stuehuset blev formentligt opført i begyndelsen af 1700-tallet, oprindeligt udstyret med knægte under de gennemstukne bjælkeender. Bygningen blev sandsynligvis ombygget omkring år 1800 og igen i 1866-67, hvor bjælkerne blev lagt over remmen og de lerklinede tavl blev udmuret. Vestlængen blev formentlig opført samtidig med stuehuset, mens sydlængen blev opført i slutningen af 1800-tallet, hvor landbruget havde nogle blomstrende opgangsår. Tidligere fandtes en østliggende portlænge, der lukkede gårdrummet af. Hjembæk Præstegård er i dag ikke længere bolig for kirkens præst, men er i stedet i privat eje.

Beskrivelse

Hjembæk Præstegård ligger sydvest for Hjembæk Kirke hvor stuehusets østgavl udgør en del af kirkegårdsmuren. Præstegården består af tre fritliggende bygninger, der åbner sig mod øst og omslutter en stor pigstensbelagt gårdsplads med et gammelt lindetræ. Alle tre længer er opført i hvidkalket bindingsværk over en sorttjæret kampestenssokkel og med stråtækkede heltage, der har mønning og kragetræer. Stuehuset mod nord og udhuslængen mod vest har tillige gennemstukne bjælkeender i bindingsværket og i tagryggen hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Stuehuset er 27 fag langt med en udløberfløj mod nord og en smalt, højt og fremspringende korshus på den sydvendte gårdfacade. I frontgavlen sidder præstegårdens hoveddør, der er en tofløjet fyldingsdør. De øvrige døre er en blanding af ældre, todelte stalddøre, fyldings- og revledøre. Vinduerne er alle ældre, torammede og småsprossede vinduer. Alt træværk er malet lysegråt. Indvendigt er bevaret en ældre grundplan med stuer i den østlige del, ud mod gårdspladsen, og køkken samt værelser i den vestlige del. Udløberfløjen har en nyere indretning med en lang gang og værelser til begge sider. Mange traditionelle overflader er bevaret, herunder ældre bræddegulve, bindingsværksskillevægge og bræddelofter med synligt bjælkelag. I stuerne er der flere velbevarede paneler og fyldingsdøre med gerichter, greb og bukkehornsbeslag. Tillige findes i bygningen et oprindeligt pengeskab til kirkebøger samt to store ildsteder, hvor det i køkkenet stadig er i forbindelse med et ældre støbejernskomfur, mens det i gennemgangsstuen er et åbent ildsted. Udhuslængen er 15 fag lang og i gårdsiden sidder en række ældre, sortmalede en- og tofløjede porte samt flere lemme og enkelte traditionelle småsprossede vinduer. Indvendigt findes garage, værksted, hønsehus og mindre stalde med bevarede trug og båse. Den oprindelige trækonstruktion er synlig og længen er opdelt med lerklinede bindingsværksvægge. Loftet har synlige bjælker og gulvene er delvist lerstampede, delvist støbte. Standlængen, mod syd er 30 fag lang og rejst på en kampestenssokkel, der mod havesiden er meget høj, grundet et skrånende terræn. Bygningen har ældre støbejernsstaldvinduer samt revleporte- og døre med ældre beslag. I gårdsidens tagflade ses tillige to høgab med revleluger. Alle vinduer, døre og lemme er sortmalede. Indvendigt er indrettet hestestald med båse, grisestald med trug, og en stor lade hvor, der er åbent til kip. Den ældre trækonstruktion er synlig, der er bræddelofter og delvist lerstampede, delvist støbte gulve.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi relaterer sig til, hvordan præstegårdens og kirkens hvidkalkede bygningskroppe tilsammen danner en højtliggende kerne i landsbyen, der består af enkelte gårde og byhuse. Kirkens oprindelige udseende og tilhørende bygninger, herunder præstegården, kirkeladen og kapellet fremstår intakte og danner en historisk helhed. Visuelt samles bygningerne af den bevarede kirkemur, der støder helt op til præstegårdens stuehus. Miljøet forstærkes tillige af gårdspladsens velbevarede pigstensbelægning samt præstegårdshaven mod syd, hvor en ældre æbleplantage og en lille sø tildeler stedet en stemningsfuld og landlig idyl.

Kulturhistorisk værdi

Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt til dens imponerende størrelse, der er en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Tillige fortæller størrelsen om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender. Hertil kommer det egnskarakteristiske, overkalkede bindingsværk, som bidrager til et formfuldendt, historisk udtryk efter sjællandsk tradition. Tillige knyttes værdi til bindingsværkskonstruktionen da denne er en traditionel historisk byggeskik, hvor bjælkerne er tappet igennem stolperne under remmen. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner næsten intakte, idet stuehuset med opsprossede vinduer, korshus og mange skorstenspiber tydeligt adskiller sig fra de øvrige længers ganske få åbninger. Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig til stuehusets bevarede ældre materialer og barokke bygningsdetaljer, herunder paneler, døre med gerichter, beslag og greb samt loftsbjælker med spor efter tidligere skillevægge, idet de afspejler opførelsen i begyndelsen af 1700-tallet. Endvidere knyttes værdi til de bevarede ildsteder, da disse vidner om tidligere tiders traditionelle opvarmning og køkkenfunktioner. Hertil kommer avlslængernes staldinventar med trug og båse, der tydeligt aftegner staldenes oprindelige funktioner.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Hjembæk Præstegård som et velbevaret, sluttet og homogent anlæg. De lange, ubrudte tagflader og det overkalkede bindingsværk samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt og ensartet udtryk. Anlæggets detaljering er gennemgående enkel, og de særlige detaljer begrænser sig primært til stuehusets gråmalede vinduer og døre, der både æstetisk og funktionelt modsvarer udhus- og staldlængens sorte døre, lemme og porte. Desuden styrker det smalle, høje korshus stuehusets proportioner og opdeler det ellers overvejende horisontale udtryk på elegant vis. Tillige knyttes arkitektonisk værdi til standlængens kampestenssokkel, der særligt på havesiden fremstår yderst markant og tildeler bygningen karakter og tyngde, samtidig med at de gennemgående horisontale linjer understreges. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de enkle og harmoniske materialer, der giver en naturlig sammenhæng gennem stuehusets rum. Særligt tildeler det synlige bjælkelag en fast takt gennem rummene, og de tætsiddende vinduer sørger for relativt lyse stuer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links