Hjorteapoteket, Haderslev

Hjorteapotekets forhus blev opført 1842 af apoteker Julius Wilhelm Collenburg med Paul Christiansen som Bygmester. Hjorteapoteket blev bygget på dele af kælderen fra det tidligere apotek opført i 1682 i bindingsværk. I begyndelsen af 1700-tallet blev de første fem fag af det nuværende sidehus tilføjet og atter forlænget med tre fag af apoteker C.F. Zeise i 1774. Det ottende fag blev fjernet inden det nuværende grundmurede sidehus blev tilføjet i 1854 af apoteker N.N. Aggersborg. I 1935 blev tilbygningen med veranda på forhusets gårdside tilføjet, herefter gennemgik apoteket en renovering indvendigt i 1948, hvilket ændrede den oprindelige grundplan gennemgribende. Siden er Hjorteapoteket blevet ombygget i 1979. I begyndelsen af 2000-tallet gennemgik forhusets lejlighed en restaurering i det indre, hvor dele af den ældre grundplan, ældre bygningsdele og detaljer blev restaureret og fremhævet. Der har været apotek adressen Apotekergade 9 siden 1587. På et ældre foto fra 1910 ses det, at Hjorteapoteket tidligere har haft en balkon udfor det midterste fag mod gaden.

Hjorteapoteket ligger i den vestlige husrække langs Apotekergade. Bygningen er sammenbygget med den øvrige husrække med en portbygning fra 1927, der ikke er omfattet af fredningen. Forhuset mod Apotekergade er mod syd sammenbygget med et sidehus, der ligeledes er fredet. Langs sidehuset løber en slippe ned til baggaden Jomfrugang. Forhuset er indrettet med butikslokaler i stueetagen og den resterende del af for- og sidehus er indrettet til lejligheder. Hjorteapotekets Forhus er et syv fag langt, toetagers, grundmuret langhus. Bygningen hviler på en gråmalet, kvaderpudset sokkel og bærer et afvalmet, let opskalket tag hængt med røde vingetegl. I rygningen sidder en ældre skorsten med sokkel og krave. Facaden er glatpudset og gråmalet, alle bygningsdetaljer er hvidmalede. Facaden deles af en trukken kordongesims, der er trukket ned i hjørnerne og løber som et sammenhængende bryn over stueetagens vinduer. Underfacadens murværk er kvaderpudset, mens facadens øverste del fremstår glatpudset og under tagudhænget er der en hovedgesims med dobbelte savskifter. Overetagens vinduer har trukne indramninger og ligesom underetagens bryn prydes disse af palmetter. Alle muråbninger er fladbuede og vinduerne består af ældre korspostvinduer med tredelte underrammer, butikkerne har nyere helrudevinduer. Overetagens vinduer har forsatsrammer I kælderens muråbniger er der isat panserglas i stedet for smedejernsvinduer. Midterfaget er let fremhævet og her sidder hoveddøren, der giver adgang til butikkerne. Hoveddøren er en ældre sortmalet fyldingsdør med overvindue, foran er der en sekstrins sandstenstrappe. Herover er der døråbning med fransk altan, i altanens dekorative gitterværk er indføjet en gylden hjort. I sidefaget sidder en sortmalet fyldingsdør med overvindue, via denne er der adgang til overetagens lejlighed. Forhusets gavle står pudsede og gulmalede med hvidmalet hovedgesims. På gårdsiden fremstår forhuset pudset og gulmalet og vinduerne er fladbuede korspostvinduer, heraf er der enkelte termovinduer. På denne side er der også en grundmuret gulmalet tilbygning med veranda ovenpå. Forhuset er sammenbygget med to toetagers sidehuse, der ligger i forlængelse af hinanden. Første sidehus er syv fag langt og er opført i overpudset, gulmalet bindingsværk. I forlængelse af dette, ligger andet sidehus, der er seks fag langt. Det er opført i pudset, gulmalet grundmur. Begge sidehuse hviler på en pudset, gråmalet sokkel og bærer et afvalmet heltag hængt med røde vingetegl, der sidder seks nyere tagvinduer i tagfladen mod gården. Vinduerne består på begge sider både af nyere og ældre korspost- eller torammede, opsprossede vinduer, der alle er hvidmalede. I det grundmurede sidehus sidder en nyere hvidmalet indgangsdør med overvindue mod gården og en opsprosset termodør i sidehusets vestlige gavl. I det indre er der kælder under forhuse og det første sidehus, gulvene er støbte og væggene skurede og hvidmalede. Her er bevaret forskellige typer ældre fyldingsdøre, heraf en enfyldingsdør med bukkehornsbeslag, et enkelt rum fremstår med tøndehvælv, der stammer fra en kælder fra et tidligere hus. Der er også bevaret enkelte ældre smedejernsvinduer. Butikslokaler og baglokaler i for- og sidehus er renoveret i nyere tid og præges af nyere overflader og installationer, dog er der i baglokalerne bevaret enkelte ældre fyldingsdøre. Den øvrige del af forhuset samt det første sidehus første sal er indrettet til en lejlighed. Her er den ældre grundplan i store træk bevaret med en suite forbundne stuer langs gaden, mens mindre værelser, køkken og badeværelse er placeret mod gården og mod slippen. I forhuset er de ældre plankegulve, paneler, enkelte og tofløjede fyldingsdøre med gerichter bevaret, ligesom der er ældre dørgreb samt nyere greb lavet i kopi efter de gamle. Over dørene er gerichterne forsynet med profilerede fordakninger. Lofterne fremstår pudsede med stukprofiler og rosetter. Forhusets loft er i nyere tid indrettet til beboelse, hvor man har bibeholdt to gamle pigeværelser, et ved hver gavl. Her er de ældre gulvplanker, ældre enfyldingsdøre med beslagværk og gerichter samt ældre indbyggede skabe bevaret. Hanebåndene er synlige, mens skråvægge og lofter imellem hanebånd er dækket med hvidmalede, glatte plader. I sidehuset er der via en fordelingsgang langs gårdsiden adgang til soveværelser, badeværelse og vaskerum, der vender mod slippen. Her er der bevaret ældre bræddegulve og fyldings- og revledøre ligesom bindingsværkskonstruktionens kopbånd og bjælker fremstår synlige. Kopbåndene er enten udført helt enkelt eller med dekorative profileringer, loftet mellem bjælkerne fremstår både som ældre malede loftbrædder eller dækket med glatte, hvidmalede plader. Flere vinduer fremstår med rundposte og ældre anverfere. I sidehuset er der også bevaret ældre murede vaskekar samt en gruekedel. Loftet fremstår åbent og uudnyttet og anvendes til opbevaring, her er den ældre tagkonstruktion synlig, der fast undertag. I det bageste, grundmurede sidehus er der indrettet to mindre lejligheder, der er renoveret i nyere tid, således præges interiøret af nyere installationer og overflader. Der er glatte, hvidmalede lofter og vægge samt nyere fyldingsdøre og bræddegulve.

Den miljømæssige værdi ved Hjorteapoteket knytter sig til gavlhusets beliggenhed i Apotekergade lige overfor indgangen til Haderslev Domkirke. Den prominente beliggenhed og bygningens velbevarede facade gør Hjorteapoteket til et naturligt blikfang i Apotekergades gadebillede.

Den kulturhistoriske værdi ved Hjorteapoteket knytter sig i det ydre til bygningens sirligt dekorerede facade, der fremstår som det første eksempel på den købstadsarkitektur, der vandt frem i Haderslev i 1800-tallets anden halvdel. Denne arkitektur kendetegnes ved pudsede facader med fladbuede vinduer med bryn og talrige pudsede eller støbte detaljer. Paul Christiansen, Hjorteapotekets bygmester var ambassadør for den nye byggestil, som han havde stiftet bekendtskab med på sine rejser som murersvend til Tyskland, Østrig og København. Rejseindtrykkene hjembragte han til sin hjemby, Haderslev, hvor hans bygningsværker blev forbilleder for andre arkitekter og bygmestre. Hertil kommer de to sidehuse lagt i forlængelse af hinanden, der med deres forskelligartede konstruktion vidner om udviklingen gennem tiden, hvor skiftende ejere har sat deres præg på anlægget. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med stuer mod gaden og værelser og sekundære rum mod gården og i den ældste del af sidehuset. Hertil kommer alle de bevarede ældre bygningsdele og detaljer, der bibringer det indre en stemningsfuld, historisk atmosfære. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til bindingsværkskonstruktionen i det første sidehus, hvor særligt kopbåndene vidner om bygningens høje alder. Hertil kommer sidehusets uudnyttede loftsrum, i det det står som oprindeligt: et uopvarmet opbevaringsrum.

Den arkitektoniske værdi ved Hjorteapoteket knytter sig i det ydre til forhusets symmetriske og taktfaste facade mod Apotekergade. Den strenge symmetri opblødes af de fint udførte pudsdetaljer og facaden samles øverst af den ubrudte tagflade af røde vingetegl. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velbelyste, højloftede stuer, hvor de en suite forbundne rum giver et smukt vue gennem hele overetagen. Hertil kommer alle bevarede ældre bygningsdele og detaljer samt den traditionelle materialeholdning i for- og sidehus, der fastholder en stærk historisk stemning.

Læs videre om

• Hiort Lorenzens Hus, Haderslev
• Slotsgrunden 1, Haderslev
• Store Klingbjerg 7, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen