Kalkmalerier i Haderslev Domkirke

Malerierne er placeret i koromgang, kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1450-1512 (1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Haderslev Domkirke forestiller Johannes (Apostel), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Paulus (Apostel), Peter (Apostel), Barbara (Helgeninde), vrængefigurer og masker, indskrifter, bomærker, engle, gestlige og verdslige stiftere, våbenskjolde, dyr og fabelvæsener og fantasivæsener. Derudover indeholder kalkmalerierne strøornamenter, planteornamentik borter, rankeslyngornamenter og geometriske borter. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk og stilistisk), krabbeblad, stjerne, ranke og blad og bånd.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Rester efter flere udsmykninger i domkirken, heriblandt en sengotisk korsfæstelse med stifter, Sankt Barbara med stifterindskrift samt skjoldriser på overvæggene.

Kalkmalerierne er vurderet som mulig behandlingskrævende. Kalkmalerierne i koromgangen er tilsmudsede, og der ses en del svindrevner, især i motiverne i blændingerne over nedgangene til processionsgangen. Maleriet på væggen i koromgangens 3. fag mod nord er tilsmudset og misfarvet. Våbenfriserne på skibets 1. fags nordvæg og sydvæg er tilsmudsede og har omfattende svindrevner. Det bør undersøges, hvorvidt farve- og kalklag sidder løse.

Den nuværende munkestenskirkes ældste del er tværskibet fra o. 1250, hvis oprindelige hvælv er erstattet af højeresiddende ottedelte hvælv i 1400-tallet. O. 1260 er det tredelte skib opført som en hallekirke, dvs. at midterskibet og sideskibene var lige høje. Midterskibet er dog forhøjet i senmiddelalderen, hvor der også er indbygget højeresiddende hvælv. Sideskibene, der måske også er opført med hvælv, har nu senmiddelalderlige hvælv, hvoraf nordre sideskibs stort set er nymurede efter 1627. O. 1420 blev det romanske kor erstattet af det nuværende gotiske koranlæg, der har en del genanvendte granitkvadre nederst i murværket. Anlægget består af et treskibet kor med tresidet afslutning på hovedkoret samt et kapel og trappetårn i to stokværk ud for søndre sidekors miderste fag, alt med samtidige hvælv. I forbindelse med korombygningen fik tværskibet inkl. korsskæringsfaget nye og højeresiddende hvælv. Under koret er senere indbygget en processionsgang, der forbinder sidekorene og har samtidige hvælv. Ud for søndre sideskibs midtfag opførtes o. 1440 et kapel på granitsokkel og med samtidigt hvælv. På dette kapels vestside er senere i 1400-tallet opført et kapel med samtidigt hvælv. I sengotisk tid oprettedes et kapel ved at bygge en mur mellem søndre korsarm og kapellet på korets sydside. Dette kapel har hvælv fra 1668-69. Ud for nordre sideskib ligger tre sammenbyggede senmiddelalderlige kapeller, hvis hvælv er ommuret i moderne tid. Øst for nordre korsarm er et sengotisk kapel, som er helt ombygget i nyere tid, og øst herfor et moderne sakristi. Kirken havde tidligere vesttårn, men dette styrtede ned ved en brand i 1627, og kirken har nu mod vest en forhal og et rundt trappetårn fra o. 1650. Et kapel ud for søndre sideskibs østligste fag blev i 1880-85 ombygget til et mindre våbenhus med moderne hvælv. Tagrytteren på korsskæringen har en middelalderlig forgænger, men er fornyet flere gange i nyere tid.

Læs også om

• Kalkmalerier i Gammel Haderslev Kirke
• Kalkmalerier i Nustrup Kirke
• Kalkmalerier i Oksenvad kirke
• Kalkmalerier i Sønder Starup Kirke
• Kalkmalerier i Vonsbæk Kirke
• Kalkmalerier i Øsby Kirke

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker