Holmgård, Skals

Holmgård omtales første gang omkring 1471, hvor den var ejet af Stig Vesteni. Den nuværende hovedbygning blev opført omkring midten af 1700-tallet og har gennemgået ombygninger cirka 1840 og igen i 1970. Jorden blev udstykket omkring 1910 og de nuværende udlænger stammer fra 1917.

I Skals ådal cirka 20 kilometer nord for Viborg ligger Holmgård.

Den fredede hovedbygning til Holmgård er et længehus opført i sort opstreget bindingsværk med hvidpudsede tavl over en sortmalet sokkel. Der er heltag af stråtag med tre kviste mod vest og to mod øst. Gavlene er omsat i grundmur. Vinduerne er torammede med opsprossede ruder. Centralt på østfacaden er et indgangsparti med en tofløjet fyldingsdør med overvindue. På nordgavlen findes en beklædt stalddør og på vestsiden er en tofløjet havedør med småt opsprossede ruder, der giver adgang til en træterasse.

I det indre findes en relativt velbevaret planløsning med trappehall, stuer til begge sider, og et større køkken mod haven. I hallen og køkken findes et nyere klinkegulv. Øvrige gulve er plankegulve. I lofterne ses kraftige knægtbårne loftsbjælker. Dørene er fyldingsdøre med markante profilerede indfatninger. På førstesalen giver er en bred østvendt gang adgang til værelserne. Tillige findes to nyere badeværelser, et på hver etage.

Til anlægget hører desuden to udlænger fra 1917, som ikke er omfattet af fredningen.

Den miljømæssige værdi er knyttet til bygningens placering i det åbne landskab ved Skals, hvor bygningen sammen med de to fritliggende udlænger udgør et mindre gårdmiljø.

Forhaven indrammes af to markante lindetræer, der tillige er omfattet af fredningen. En brolagt sti fører fra gårdspladsen diagonalt gennem forhaven til det centrale indgangsparti. Man oplever derved huset skråt forfra ved ankomst, og indgangen er delvist skjult af de to enorme lindestammer. Disse giver, sammen med bygningen, en oplevelse af et historisk mættet miljø.

På hovedbygningens vestside er en tæt skovbevoksning helt op til huset, som danner en grøn baggrund for bygningen, som yderligere understreger oplevelsen af det afsondrede og landlige miljø i tæt kontakt med naturen.

For Holmgård er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens oprindelse som hovedgård og endvidere til bygningens udformning og planløsning, som fortæller om datidens byggeskik og håndværks- samt materialemæssige idealer. Dette ses eksempelvis ved udskæringerne omkring overvinduet på hoveddøren, hvor der er lagt en særlig omhu i den håndværksmæssige bearbejdning, der derved understreger hovedindgangens placering øverst i hierarkiet af bygningsdele. Endvidere fortæller de i grundmur omsatte gavle om senere tiders praksis med at omsætte bindingsværk til grundmur, dels for at markere velstand, og dels for at mindske behovet for vedligehold. Det er således usædvanligt at man på Holmgård har omsat gavlene, men ikke facaden mod gården. Dette kan betyde at formålet med omsætningen har været konstruktivt betinget snarere end et ønske om at fremvise velstand.

Den arkitektoniske værdi er knyttet til bygningens velproportionerede hovedform med det taktfaste og opstrøgne bindingsværk, der sammen med det afvalmede stråtag med lille tagudhæng udgør en fin og harmonisk helhed. Omkring den tofløjede hoveddør og overvindue findes en fint detaljeret indfatning med udskæringer omkring vinduet. Vinduet prydes af en udskåret ring med et såkaldt okseøje, som er et rundt stykke glas med en vulst i midten hvor glaspusterens rør sad fast under produktionen. Tillige giver de spinkelt profilerede vinduer og sprosser et elegant og tidstypisk udtryk.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet den håndværksmæssige udførelse og detaljeringen af bygningsdele, eksempelvis dørhåndtag udført i messing med dyremotiver og profileringen af døre og indfatninger.

• Karmark Mølle, Skjern
• Morvilles Gård
• Viborg gamle Rådhus

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen