Viborg gamle Rådhus
.
Viborg gamle Rådhus
.
Viborg gamle Rådhus
.

Viborg gamle Rådhus ligger på Domkirkestræde 2 i Viborg Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Det gamle rådhus er opført 1728-30 på resterne af et middelalderligt rådhus, som brændte i 1726 og fungerede som rådhus indtil 1874.Dele af fundamentet stammer fra det tidligere rådhus, ligesom en del af kælderen er genindrettet herfra. Kælderen har rummet forskellige funktioner, herunder fangekælder og udskænkning af vin.

Arkitekt og bygmester var Claus Stallknecht fra Altona i Tyskland. Foruden rådhuset byggede han Domkirken, Søndre Sogns kirke og bispegården. Det centrale rum var rådhussalen og siderummene indeholdte administrationen. Det særligt fint udsmykkede rum mod sydøst var til magistraten. Her fandtes endvidere en kakkelovn. Foruden rådhusforsamlinger afholdtes også baller med spisning og dans i de fornemme sale.

Der har tidligere været døre midt på begge gavle, men de er i dag afblændede. Loftet var uudnyttet bortset fra et enkelt værelse mod nord mod kvisten, der blev benyttet til gældsfanger.

Huset har under de slesvigske krige endvidere fungeret som lazaret.

I 1874 blev et nyt og større rådhus taget i brug. Bygningen blev i 1889 til museum for byens oldsagssamling, og skiftede senere navn til Viborg Stiftsmuseum. Siden 1980 har bygningen huset Skovgaard Museet, som blev oprettet i 1937 for at hædre Joakim Skovgaard, skaberen af al fresco-malerierne i Viborg Domkirke.

Beskrivelse

Ved Domkirken i Viborg ligger Viborg Gamle Rådhus, der i dag kendes som Skovgaard Museet. Foruden rådhusbygningen omfatter fredningen murstykket med port mod Sankt Mogensgade.

Rådhusbygningen er et længehus i ét plan over en høj kælder, opført i blank mur af gule sten over en sokkel af granitkvadre. Taget er et mansardtag belagt med sortglaserede tegl. I rygningen sidder to skorstenspiber og en central kobberklædt tagrytter med vejrhane. Centralt på facaden findes en markant frontkvist over tre fag, og herunder findes hovedindgangen, der nås via en muret ligeløbstrappe med granittrin og sortmalet smedet gelænder. Hoveddøren er en tofløjet revledør med påsatte fyldinger og med opsprosset overvindue samt en sandstensportal. Omkring frontkvisten og på bygningens hjørner er murede lisener. Murfladerne brydes af vandrettet murede bånd. En kraftig gesims formidler overgangen fra murværk til den opskalkede tagfod. På gavlen findes en flammeret tofløjet kælderdør med kurvehanksbuet murstik, og mod gården yderligere et indgangsparti bestående af en beklædt dør med 2 ruder. Vinduerne er traditionelt udførte med småt opsprossede ruder i skiftende formater med henholdsvis firkantede og fladbuede overrammer. Den fremherskende type er firerammede med seks felter i hver. I stueetagen har vinduerne sålbænke udført i kobber.

Mod Sankt Mogensgade er bygningen sammenbygget med en mur i røde mursten med overdækning af røde munke- og nonnetegl. I muren er ovale åbninger med sortmalet smedejernsgitter og midt på muren er en markant fladbuet portal med murede støttepiller og en toleddet sortmalet smedejernslåge.

I det indre er bygningen præget af en generelt velbevaret planløsning. Stueplanet domineres af et centralt gennemgående rum, der er udsmykket med loftstukkatur og gesims. Her findes endvidere et nyere vindfang i glas. En række fyldingsdøre med ældre beslåning er bevaret og suppleret med moderne branddøre, således at de fleste åbninger har dobbelte døre, som åbner til hver sin side. Gulvene er massive bræddegulve. Indvendigt er vinduerne monteret med sikringsrammer i hvidmalede metalrammer. Der findes tillige hvidmalede indvendige skodder. Den nordvestvendte sal er smykket med et meget detaljeret stukloft. Etagerne forbindes af en østvendt hovedtrappe i malet træ med drejede balustre.

Kælderen er præget af mindre rum med en central gang og rum til begge sider. Her findes såvel flerfarvede klinkegulve som massive bræddegulve. Endvidere synlige loftsbjælker. Mod gården findes en række rum med kuppelhvælvede lofter og et indgangsparti. Her findes også indmurede jernringe og hængselstapler samt et indmuret jernskab. Mod Sankt Mogensgade findes yderligere et dørparti, der indvendigt er lukket med to revledøre. Tagrummet er udnyttet til udstilling, og er præget af kraftige synlige trækonstruktioner og massive bræddegulve. Skråvæggene er beklædt med akustikplader.

Miljømæssig værdi

For Viborg Gamle Rådhus er den miljømæssige værdi knyttet til bygningens placering ved Domkirkepladsen. Her danner bygningen ryg mod pladsen og markerer hjørnet ved Sankt Mogensgade. Den indgår således i et historisk mættet miljø sammen med Viborg Domkirke og latinskolen mod vest sammen med den brolagte plads og den brolagte gade vest om bygningen. Bygningens markante, høje tag med sortglaserede tegl og kobberbeklædte tagrytter giver bygningen en vis tyngde, der bevirker at bygningen ikke domineres af den større domkirke ved siden af.

Bagtil danner muren mod Sankt Mogensgade et aflukket og intimt gårdrum, som en rumlig kontrast til den vidtstrakte og åbne plads på bygningens forside.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til bygningens oprindelse som rådhus med hertil hørende tugthusfunktion med mere.

Dette kan aflæses i den monumentale placering af bygningen ved siden af domkirken samt den imposante hovedtrappe på den symmetriske facade og sandstensportalen samt tagrytteren. Dette har medvirket til at understrege bygningens vigtige offentlige funktioner. Endvidere er bygningen et repræsentativt eksempel på periodens byggeskik og håndværksmæssige udførelse samt materialeholdning. Dette ses i anvendelsen af sten, træ og tegl, hvor eksempelvis de brændte fuger giver murværket karakter og understreger den håndværksmæssige kunnen, der er indgået i bygningens opførelse. Stukdekorationerne i lofterne i to af salene er også udtryk for bygningens fornemme funktion. De middelalderlige hvælv i kælderen fortæller at dele af kælderen er væsentligt ældre en resten af bygningen. De indmurede ringe fortæller om kælderens tidligere brug som fangekælder, ligesom et indmuret jernskab og indmurede stabler til et jerngitter eller port er spor fra bygningens tidligere brug.

Arkitektonisk værdi

For Viborg Gamle Rådhus er den arkitektoniske værdi knyttet til bygningens velproportionerede hovedform, hvor det opskalkede valmtag med mansard og tagrytter, giver en opadstræbende bevægelse til den lidt bastante bygningskrop, der med sin høje kælder og stueetage har et stort volumen. Dette giver bygningen en elegant fremtoning. I det indre afspejler de elegante højloftede rum og de rigt dekorerede stuklofter at bygningen har tjent vigtige officielle formål, og haft til hensigt at imponere borgerne og understrege den magt, som var tildelt de forvaltningsorganer, der holdt til i bygningen. De meget store vinduespartier understøtter den generøse rumlige oplevelse ved at give et rigt lysindfald og tilføre en lethed til rummene. Vinduernes karakteristiske dekorerede søjleformede lodposter bidrager positivt til den rumlige oplevelse, der således er iscenesat i såvel den store som den lille skala.

I kælderen giver de hvælvede lofter og rundbuede muråbninger en anderledes trykket følelse, der understreger at funktionerne henlagt hertil har en mere alvorlig karakter, herunder fangekælder og borgerværn. Muren mod Sankt Mogensgade har en anderledes fremtoning end Rådhusbygningen, idet hverken detaljering eller farvesætning i materialerne følger bygningen. Dog kan den fladbuede portal genkendes i nogle af kælderetagens døre og vinduer. Muren fremstår generelt som et selvstændigt arkitektonisk element.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links