Holmsland Klitvej 117 ligger på Holmsland Klitvej 117 i Ringkøbing-Skjern Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Gården var medtaget i Nationalmuseets Bondegårdsundersøgelses skitseopmåling i 1946. Heri omtales, at der i nordlængen findes dels en sulerest, dels en stolpe med henholdsvis gennemstukken bjælketap og skråbånd. Disse rester af en bindingsværkskonstruktion findes ikke længere og er formentlig fjernet i forbindelse med ommuringer efter en brand. Gården indgik i Skov- og Naturstyrelsens temagennemgang af "Bevaringsværdig landbebyggelse i kommuner langs den jyske Vestkyst – Ringkøbing Amtskommune".

Holmsland Klitvej 117 fraviger "standardtypen" af klitgårde på følgende områder:

1) Gårdens hoveddisposition er drejet, således at stuehuset vender mod øst og laden mod vest. Almindeligvis ligger stuehuset mod syd og laden mod nord.

2) Beboelsesdelen er stor og omfatter hele syd- og østlængen samt den østligste del af nordlængen.

3) Der er ingen selvstændig staldlænge, men der er indrettet stald i en del af laden.

4) Der er kun adgang til gårdspladsen fra en smal smøge midt i nordlængen i stedet for gennem en port.

Ved temagennemgangen blev fem klitgårde indstillet til fredning, herunder Holmsland Klitvej 117. I forvejen var der fredet fem klitgårde.

Beskrivelse

Holmslands Klitvej 117 ligger i Nr. Lyngvig, som er den eneste landsbylignende bebyggelse i Holmsland Klit. Nabogården mod syd, Holmslands Klitvej 91 er fredet. De øvrige gårde i Nr. Lyngvig har ikke længere fredningsværdi på grund af omfattende istandsættelser. Gården indgår i den række af karakteristiske klitgårde, som ligger på strækningen fra Nymindegab og op til Thorsminde. Klitgårdene ligger i overgangen mellem klitten og agrene ud mod Ringkøbing Fjord.

Gården er opført som en firelænget, grundmuret gård med et halvvalmet stråtækt tag, som kun er brudt af to tagskægskviste. Den ene kvist sidder i nordlængen og har en luge ind til loftet. Den anden kvist sidder i østlængen over hoveddøren og har i blændingen en dekoration af et stiliseret blad og indskriften ANNO 1857. Stuehuset (østlængen) antages derfor at være fra 1857. Syd- og nordlængerne er ældre, formentlig fra 1810 og vestlængen (laden) yngre, formentlig fra 1880. Dog er ladens vestvæg ommuret i 1995. De oprindelige mure er opført i enten røde, hårdtbrændte sten eller i ikke brændte lersten (klægsten) som er pudset og kalket hvide. Klægstenene er udført af det ler der tidligere aflejredes ved oversvømmelserne fra Ringkøbing Fjord. Der er to skorstene i østlængen og en i sydlængen. Porte og døre i avlslængerne er malet engelskrøde, som det er tradition i Holmsland Klit.

Gården er ikke ændret ret meget siden 1946, hvor den blev opmålt af Nationalmuseet. Dele af nordlængen er ommuret efter en brand og der er kommet en tilbygning på laden mod gårdsiden. I 1995 er ladens vestvæg ommuret med maskinsten og en tilbygning mod vest er samtidig nedtaget.

Indvendigt er der i gårdens nordøstlige del indrettet en aftægtsbolig med hoveddør i stuehusets nordgavl. Der er intet ændret ved aftægtsboligen eller ved den øvrige beboelsesdel siden 1946, med undtagelse af at en alkove er sløjfet (dog er dørene bibeholdt på den oprindelig plads) og den store bageovn er nedtaget. I stedet for bageovnen er etableret et kammer, som har været anvendt til udbødning af fiskegarn, og i en del af det tidligere bagekammer er indrettet et badeværelse. I køkkenet findes stadig et støbejernskomfur. I dagligstuen findes hollandske fliser på tre af væggene, en indbygget kort bænk med et langbord foran, et indbygget hjørneskab og lågerne fra en tidligere alkove sidder på deres oprindelige plads i nordvæggen. I øvrigt er de oprindelige fyldingsdøre, revledøre, gerichter og gamle håndtag i vidt omfang bevaret. Flere af fyldingsdørene er ådrede.

Gården er velholdt, stråtagene er alle i meget god stand, eneste undtagelse er et mindre område, som påtænkes nytækket i løbet af få år. Avlslængernes døre og porte er nymalede. Aftægtsboligen har stået ubenyttet i mange år og trænger til en gennemgribende istandsættelse inden den igen kan tages i brug.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links