Hovedpostbygningen, Den gamle Latinskole, Odense

Den Gamle Latinskole blev opført i 1846. Byens tidligere latinskole havde i århundreder haft til huse på Klingenberg, men skolen voksede i begyndelsen af 1800-tallet ud af sine rammer, og løsningen blev et nyt skolebyggeri. I 1845 købte katedralskolen konditor Durys gård i Lille Gråbrødrestræde, og et år senere stod bygningen klar. Den var i to etager med en sidefløj mod syd. Der var blandt andet ni klasseværelser og et sanglokale, som også blev anvendt som festsal. I stueetagen var der blandt andet bolig for rektor, bibliotek og gymnastiksal, mens pedellen havde sin bolig i kælderen. Der var også opført stald og vognremise samt indrettet en legeplads ud mod Gråbrødre Plads.

Katedralskolen blev indviet den 27. november 1846. Bygningen var tegnet af hofbygmester og bygningsdirektør Jørgen Hansen Koch (1787-1860). Efter blot 50 års brug var skolebygningen blevet for lille, og Odense Katedralskole måtte igen bygge nyt – den nuværende bygning i Jernbanegade, der blev taget i brug i 1894.

Efter katedralskolens flytning rykkede posthuset ind i Lille Gråbrødrestræde. Det havde hidtil haft hjemme i en bygning nær ved banegården. Efter en ombygning stod det nye posthus i 1895 klar til indvielse. Bygningen var indrettet med tjeneste- og ekspeditionslokaler, publikumsværelser, budstue og kontorer for postmesteren og kontrolløren. På første sal var der indrettet lejlighed for henholdsvis postmesteren og telegrafbestyreren. Bygningen er efterfølgende blevet udvidet i flere omgange. Gennem mere end 100 år var bygningen i Lille Gråbrødrestræde midtbyens posthus, men i november 2004 lukkede Post Danmark det gamle postkontor og åbnede et nyt og moderne i Brandts Passage. Bygningen blev gennemgribende restaureret i begyndelsen af 2000-tallet ved Harrebæks Tegnestue.

Den Gamle Latinskole er et trefløjet anlæg, der ligger centralt i Odenses ældste bydel mellem Asylgade og Lille Gråbrødrestræde. Anlægget er hesteskoformet og ligger omkring en asfalteret gård, der åbner sig mod nord. Denne åbning er flankeret af to korte sidehuse til hver af fløjene mod henholdsvis Asylgade og Lille Gråbrødrestræde. Det var ikke adgang til den forbindende fløj mellem Lille Gråbrødrestræde og Asylgade, hvorfor denne ikke er beskrevet i det indre.

Bygningerne er grundmurede og pudsede over en sokkel af tilhugne syldsten. Forhuset mod Lille Gråbrødrestræde bærer et helvalmet tegltag hængt med blådæmpede tegl. I rygningen sidder fire skorstensattrapper af kobber, der anvendes som udluftningshætter samt et antal nyere støbejernstagvinduer. De øvrige fløje bærer skifertage med lav hældning. Fløjenes murværk er pudset, og ud for kælderetagen har pudsen en mørk brunrosa nuance, men de øvrige etager er malet i en lysere rosa farve. Alle murdetaljer er gråmalede. Stueetagen er refendfuget, mens øverste etage er glatpudset. Murfladerne inddeles vandret af en kordongesims og en omløbende sålbænksgesims. Murværket afsluttes øverst af en hovedgesims, og har endvidere en omløbende, pudset balustrade. Forhuset mod Lille Gråbrødrestræde er mere udsmykket end de øvrige fløje, idet førsteetagens vinduer har pudsede indfatninger med fordakninger, og selve midterfaget med hovedindgangen er fremhævet med en forhøjet del af balustraden, hvorpå der er en inskription med teksten: LITERATI ET HUMANITATI, og herover er et kongemonogram med flankerende sandstensrelief. Hovedindgangen er en ældre, tofløjet fyldingsdør med et stort, diagonalt opsprosset overvindue. Indgangen har tillige en pudset indfatning med fordakning, hvorunder der er en plan inskriptionsplade. Foran hovedindgangen er en lav granittrappe flankeret af to smedejernslamper. Sydfløjen, der forbinder de to fløje mod gaderne, har egen indgang fra Lille Gråbrødrestræde i form af en ældre, tofløjet, fyldingsdør med pudset indfatning, inskriptionsfelt og fordakning. Fløjen mod Asylgade har mod gården en ældre baldakin båret af støbejernsvanger, herunder er der indgang til fløjen gennem nyere døre med helruder i øverste del. På gårdsiden er endvidere nedgang til kælderen under fløjen mod Lille Gråbrødrestræde og under de korte sidehuse mod nord. Omtrent samtlige vinduer er ældre, gråmalede korspostvinduer med opdelte underrammer. Kældervinduerne er ældre, fladbuede, torammede vinduer, der også er gråmalede.

I det indre har fløjen mod Lille Gråbrødrestræde midtfor en hovedtrappe, der forbinder hovedetagerne. Begge etager er præget af en nyere grundplan med gennemlyste kontorer i begge ender, mens der i den midterste del er køkkener og toiletkerne placeret mod gården samt en forbindende gang mellem de to kontorlokaler i hver ende af længen. Materialeholdningen er nyere, men overvejende traditionel med pudsede vægge og lofter samt nyere bræddegulve. Den ældre planløsning er delvis aflæselig i kraft af de bevarede piller og dragere, der afspejler en tidligere central gang, som har givet adgang til klasseværelser mod gade og gård. Døre, gerichter og radiatorskjulere er nyere, men lavet i kopi efter ældre forlæg, der er bevaret i bygningen. Vinduerne har ældre indfatninger, vinduesplader, anverfere og stormkroge samt er forsynet med termoforsatsruder. Hovedtrappen er ældre med granittrin og vanger af tegl samt et ældre værn. Reposerne har terrazzobelægning og er afskærmet fra den forbindende gang i midten med nyere glasvægge. Tagetagen er i nyere tid indrettet til kontorer med pladebeklædte skråvægge og lofter samt nyere, traditionelt udførte bræddegulve. En stor del af den ældre tagkonstruktion er bevaret synlig. Kælderen har en ældre planløsning med en central gang, der giver adgang til opbevaringsrum på mod gård og gade. Materialeholdningen er ældre og traditionel med støbte gulve og pudsede, malede vægge og lofter samt ældre fyldingsdøre med ældre gerichter og beslagværk.

Fløjen mod Asylgade er også indrettet til kontorer på begge etager og materialeholdningen er primært nyere med nyere lette skillevægge, heraf nogle med glaspartier, gulve og trapper med laminat og sænkede lofter med akustikplader. Der er også bevaret ældre bygningsdele og -detaljer i form af indbyggede skabe, slidstærk vægbeklædning af tegl samt vinduernes anverfere og stormkroge. Tagetagen rummer bygningsanlæggets ventilationssystemer.

Den miljømæssige værdi ved Den Gamle Latinskole knytter sig til bygningens beliggenhed i Odenses ældste bykerne ud til de åbne pladser ved Asylgade og Lille Gråbrødrestræde. Denne beliggenhed gør, at bygningen kan ses på lang afstand, hvorved den bliver et naturligt pejlemærke i gadebilledet. Den Gamle Latinskole er med til at opretholde Odenses ældre gadestruktur og indgår således som vigtig del af bykernen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens udformning holdt i en senklassicistisk stil, der blandt andet afspejler sig i den refendfugede underetage, den omløbende sålbænksgesims og de pudsede indfatninger med fordakninger. Den senklassicistiske stil afspejler den herskende stilretning på opførelsestidspunktet og Den Gamle Latinskole er således et repræsentativt eksempel på et af hofbygmester og bygningsdirektør Jørgen Hansen Kochs værker. Hertil kommer balustradens inskriptionsfelt og sandstensrelieffet med masker, lyre, papirer, globus m.m. og kong Christian 8.s monogram i midten, der vidner om bygningens oprindelse som latinskole. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til forskellen mellem fløjene mod henholdsvis Lille Gråbrødrestræde og Asylgade, hvorved den mere udsmykkede fløj med helvalmet tag og hovedindgang markerer sig som den vigtigste og mest repræsentative del af anlægget. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til baldakinen på gårdsiden, hvor man i tørvejr har kunnet læsse gods ind i postcentralen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til aflæseligheden af den ældre grundplan med central gang og klasseværelser i fløjen mod Lille Gråbrødrestræde samt den traditionelle placering af køkkener og toiletkerner mod gårdsiden. Hertil kommer de store gennemlyste rum i stueetagen i fløjen mod Asylgade, der sammen med væggenes slidstærke teglbeklædning afspejler, at disse rum tidligere har rummet posthusets postcentral. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til de oprindelige og ældre bygningsdele, herunder trapper, skabe, døre, indfatninger og døre, der afspejler det herskende stiludtryk på opførelsestidspunktet samt bygningens lange udviklingshistorie.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til de store bygningskroppes klare former, der understreges af det pudsede murværks glatte flader. De rene former giver sammen med den stringente facadekompositions senklassicistiske elementer i form af pudsindfatninger med fordakninger, gesimser og refendfugning bygningen et myndigt og lidt strengt udtryk, der ligger fint i tråd med dens oprindelige funktion som byens latinskole. Dette udtryk opblødes af den effektfulde og sarte farvesætning af murflader, murdetaljer og vinduer. Således står Den Gamle Latinskole i kraft af sine rene former, sin detaljering og farvesætning som en markant og vigtig del af gadebilledet i Odenses ældste bykerne.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til de bevarede oprindelige og ældre bygningsdele eksempelvis i form af vinduesindfatninger, hovedtrappen af granit og tegl og terazzogulvene samt de nyere bygningsdele udført i kopi af ældre forlæg, hvis detaljering og høje håndsværksmæssige standard formår at forankre de moderne, åbne kontormiljøer til bygningens historie.

Læs videre om

• Hollufgård, Tornbjerg
• Vestergade 70, Odense
• Åsum gamle Smedie

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen