Faktaboks

I.P. Møller
Født
5. oktober 1783, Fåborg
Død
29. september 1854, København
Titel
Landskabsmaler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark, Paris, Frankrig

Biografi

J.P. Møller rejste til København for at blive landskabsmaler, og straks ved ankomsten blev han ven med C.W. Eckersberg. Af brevsamlingen i Det kongelige Bibliotek fremgår det, i hvor høj grad de i Frankrig havde fælles interesser i studiet af Nic. Poussins og især Claude Lorrains landskaber. Da M. var rejst tilbage til København, mens Eckersberg fortsatte studierejsen, beskrev denne billeder i Rom og landskaber fra rejsen i Italien. M. fik en respekteret stilling ved Kunstakademiet og havde samtidig Prins Christians bevågenhed. Det medførte, at han blev uddannet som konservator, og at han fik bestilling på 4 landskaber til Christiansborg Slot på linie med de opgaver, J.L. Lund og C.W. Eckersberg modtog. Inden M. rejste ud, var han påvirket af Jens Juel og Erik Pauelsen, men under indtryk af de franske landskabsmalere styrkede han landskabets stemningsbærende udtryk, dels ved, i overensstemmelse med tidens smag, at gengive døgnets skiftende tidspunkter, dels ved at idealisere landskaberne. Hans forsøg på at komponere stort anlagte motiver med en frisk farveholdning lykkedes ikke helt, fordi hans maleteknik var for detaljeret og nu virker gammeldags. I sine senere år malede han jyske motiver. Samtidig var han påvirket af den ynge generation af landskabsmalere. Hans bestræbelse på at samle motivet med en rosa helhedstone peger mod Christen Købkes morgen- og aftenstemninger. M.s virke faldt sammen med den voksende nationale interesse for det danske landskab og N.L. Høyens opfordring til at opsøge dette motiv.

Genealogi

Møller, Jens Peter, 1783-1854, landskabsmaler. *5.10.1783 i Fåborg, ?29.9.1854 i Kbh., begr. smst. (Garn.). Forældre: Pottemager Peder Larsen M. og Anna Jacobine Due. 1791 i pleje hos toldforvalter Hansen, Eckernförde. ~1814 med Anna Cathrine Margrethe Haase, *8.4.1788 i Eckernförde, ?22.1.1877 i Kbh., datter af kirurg Siegfried Christoph Andreas H. og Charlotte Amalie Brummerstädt.

Uddannelse

I malerlære i Slesvig 1799-1803; Kunstakad. Kbh., gipssk. 1803, modelsk. (N. Abildgaard, C.A. Lorentzen) 1808, lille sølvmed. 1809; udd. som konservator i Bruxelles; derefter i Paris hos Lavaltier, Thomas Henry, og hos Jean- Louis Anselin, konservator ved Musée Napoleon.

Videre læsning

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links