Jacob Holmblads Gård, København

Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire fjerdinger, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, og i 1633 ændrede man rodemålene til en egentlig kvartersinddeling, hvor kvartererne fik følgende navne: Øster Kvarter, Strand Kvarter, Snarens Kvarter, Vester Kvarter, Nørre Kvarter, Købmager Kvarter, Klædebo Kvarter og Frimands Kvarter. I løbet af 1600-tallet kom tre kvarterer mere til. I 1661 Skt. Annæ Kvarter og i 1668 Rosengaards Kvarter, der senere blev kendt under navnet Rosenborg Kvarter. I 1675 blev Christianshavn indlemmet i København, og dermed opstod et nyt kvarter, Christianshavns Kvarter. I 1749 blev Skt. Annæ Kvarter blev delt i to, Skt. Annæ Østredel og Skt. Annæ Vestredel. Skt. Annæ Vester Kvarter omfatter området mellem Gothersgade, Store Kongensgade og Nørre Voldgade. Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold – som gik langs Gothersgade – og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod dermed Ny-København og et København, som blev omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder (herunder adelige). Kongen ønskede dog også gader med navne opkaldt efter råstoffer, hvoraf kun Sølvgade står tilbage. Sølvgade strakte sig i begyndelsen kun fra Adelgade til Østervold, men efter volden blev sløjfet, fortsatte gaden til Søerne. Efter saneringerne i 1940erne, blev Sølvgade forlænget mod øst til Borgergade. I 1769 stod Sølvgades Kaserne færdig, bygget efter tegning af Jardin. Den beslaglagde et stykke af den gamle Skt. Annæ Kirkegaard, men der var stadig et langt ubebygget stykke af Sølvgade hen til hjørnet af Rigensgade. Som nabo til den nye kaserne omtales i januar 1774 Diderich Mørchs "nye opbygte Gaard" i Sølvgade som et 16 alen bredt hus på seks fag med en frontispice over de to midterste fag. Denne bygning udgør de vestligste fag af det nuværende forhus. Mod gården beskrives et sidehus "til venstre Siide imod Barakkerne" og længere bagude til samme side en brandmur. Barakker var en almindelig vending for kaserner. Forhuset havde mansardtag til både gade og gård og tre kviste til hver side. I stueetagen var der forstue med den stadig eksisterende hovedtrappe samt en nedgang til gården i gavlen. Det nuværende sidehus har kun ydermurene til fælles med købmand Mørchs sidehus, hvor stueetagen var indrettet til brændevinsbrænderi og første sal til et værelse, et lille køkken og kornmagasin. Til tagetagen var en vinde til ophejsning af kornet. Købmand Mørch solgte sit nye hus og brænderiet til Jacob Holmblad i 1776. Holmblad forlængede forhuset med fire fag til højre side, og ved at opføre endnu et forlæg med frontispice opstod den symmetriske facade, der står i dag. De to nye fag nærmest det gamle hus blev indrettet til butik, mens de næste to fag var en gennemgående port. De fire nye fag havde mansard mod gaden som det ældre hus, men stod i en fuld etage mod gården. Holmblad indrettede farveri i det tidligere brændevinsbrænderi i sidehuset, og han opførte i forlængelse heraf endnu en enetages bygning til farveri. Denne bygning udgør den nederste etage af det nuværende pakhus. I 1828 blev bygningen forhøjet til tre etager med fabrikskvist, hvor de nederste to etager var ét højt rum indrettet til farveri, og i samme år blev porten gennem forhuset lukket og inddraget i butikken. I 1844 blev sidehuset ombygget og forhøjet til sin nuværende højde, og i 1861 fik pakhuset de nuværende etager. I 1887 fik forhuset sin anden hoveddør i det femte fag fra vest ved siden af den oprindelige i forbindelse med, at der blev indrettet butik. Ved en tagomlægning i 1961 mistede forhuset sine to skorstenspiber. Den sidste store istandsættelse er foregået i 2015.

Jacob Holmblads Gård er en grundmuret bygning med fritstående gavle, som er beliggende i Sølvgade overfor Kongens Have. Bygningen er i to etager med kælder og teglhængt mansardtag mod gaden og delvis mansard mod gården. I mansarden mod gaden sidder fire symmetrisk placerede kviste med buet zinktag, og i tagfladen er tre ældre kviste, hvor de to vestre hører til det oprindelige seksfags hus. Mod gården er en nyere teglhængt pultkvist og forskellige tagvinduer. Sammenbygget med forhuset, med et smigfag belagt med zink, er et seks fag langt og toetages grundmuret sidehus med kælder og gavlkvist over et fag. Der er teglhængt halvtag med en teglhængt pultkvist, ældre jernvinduer og to skorstenspiber. Sammenbygget med sidehuset er en treetages tidligere lagerbygning på to fag og et bredt midterfag med bindingsværksgavl mod nord og teglhængt halvtag med fabrikskvist. Mellem disse bygninger og et ikke fredet baghus samt naboejendommen dannes et gårdrum, der har adgang fra gaden gennem en gitterport ved forhusets østgavl. Gårdrummet er belagt med betonfliser og chaussésten. Over en mørk gråmalet pudset sokkel er facaden mod Sølvgade pudset og malet rosa. Den er inddelt i ti fag, hvor der symmetrisk på hver side af de midterste to fag er to svagt fremspringende tofags risalitter, som krones af trekantfrontoner med gesims og gipskartoucher. Under kordongesimsen er risalitterne refendfuget, og derover har vinduerne glatte hvidmalede indfatninger og sålbænke båret af riflede konsoller. På resten af facaden er der under første sals vinduer blændingsfelter med afrundede hjørner. Hovedgesimsen er profileret og hvidmalet. I midten af facaden er en trappe med tre granittrin, som fører op til to hvidmalede femfyldingsdøre med overvinduer med krydssprosser. I stueetagen og på første sal sidder hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer; i stueetagen er det nyere rekonstruktioner med koblede rammer. Til kælderen er der lave torammede, torudede vinduer, og i kvistene er der torammede vinduer, som i tagfladen har smårudede rammer. Forhusets gavle står med filtsede overflader. På østgavlen er der to franske altaner, et torammet vindue og øverst en udliggerbom. Gårdsiden af for-, side- og pakhus er pudset og kalket med jernvitriol. Der er nyere og ældre mørkegrønne korspostvinduer med torudede underrammer, og til anden sal i forhuset og i sidehusets gavlkvist er torammede vinduer. Indgangsdøren til forhuset er en ældre mørkegrøn fyldingsdør, mens der i sidehuset er to nyere døre. Der er nedgang til kælderen i sidehusets første fag efter smigfaget med et træskur over. Pakhuset har en tofløjet revleport i det midterste brede fag med et bagvedliggende nyere glasparti med indgangsdør. Herover er der på første og anden sal vinduer med store glas med revleluger. På hver side af midterfaget sidder torammede, trerudede vinduer. I fabrikskvisten er der torammede, firrudede vinduer. Fra gaden er der indgang til lejligheden stuen tv., nr. 38A, hvor der er en stue mod gaden på tre fag og et værelse på et fag. Til lejligheden hører desuden smigfaget og en del af sidehuset. Der er generelt nyere overflader overalt med parketgulve, pudsede vægge og lofter. Den anden hoveddør fra gaden, nr. 38, fører ind til det oprindelige hovedtrapperum, hvor en etløbstrappe med hulbalustre, udkehlet håndliste, linoleumsbelagte trin og pudsede underløb fører op. Vægge og lofter står pudsede og hvidmalede. I trapperummet findes desuden et vægmaleri af ukendt alder, der afbilder København i 1660. Fra trapperummet i stueetagen er der indgang til højre ad en tofyldingsdør til den anden stuelejlighed, der har en firfags stue mod gaden med parketgulv, genanvendte brystnings- og pillepaneler samt riflede lysningspaneler og pudset loft. Der er udgang til gården fra en forstue med badeværelse, og der er mod gården desuden et nyt køkken på to fag og et værelse på tre fag. Første sal th. har en forstue med badeværelse og to tofags stuer mod gaden samt stue i smigfaget, alle med parketgulve, brystnings-, pille- og lysningspaneler, trefyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, kakkelovnspilstre samt stuklofter. I smigfagsstuen er desuden to oprindelige tofyldingsdøre mod sidehuset. Køkkenet mod gården har bevaret køkkenildsted og en oprindelig tofyldingsdør ud mod trapperummet. Første sal tv. kunne ikke besigtiges. Anden sal th. har mod gaden en stue med en kvist og en nyere dør med fransk altan i gavlen. Her er brystningspaneler, tofyldingsdøre med tilhørende gerichter og indstukne hængsler samt kakkelovnsplads med indfatninger. Der er et nyere lakeret bræddegulv og pudsede lofter. Mod gården er et tofagskammer ligeledes med paneler samt køkken og badeværelse. Fra stuen fører en ny spindeltrappe til loftsetagen, der er indrettet til kip og med koblet dør og fransk altan i gavlen. I den vestre del af forhuset er loftet uudnyttet på mansardbjælkerne. Anden sal tv. har to indgange fra trapperummet. Køkkendøren fører ind til en lille forstue, hvorfra der er adgang til et toiletrum til højre og til venstre til et velbevaret køkken mod gården med køkkenildsted, ældre gråmalet bræddegulv, ældre revledør til et spisekammer med et ældre vindue ud mod køkkenet samt gamle tofyldingsdøre til et værelse i sidehuset og til den midterste af stuerne mod gaden. De tre stuer har høje fodpaneler, oprindelige tofyldingsdøre med indstukne hængsler, spor efter kasselås, kakkelovnspilastre, pudsede lofter med perlestav og roset samt ældre malede bræddegulve. Sidehuset indeholder både dele af forhusets lejligheder og selvstændige lejligheder, hvor f.eks. første sal i 38B går gennem to etager med en ny trappe til anden sal og hejsekvisten. I lejlighedens første sal er bevaret panelering og kakkelovnspilastre fra midten af 1800-årene, men generelt har sidehuset overvejende nyere overflader og indretning. Pakhuset, nr. 38C, er indrettet til én bolig med bevaret simpel stigetrappe, der nu er indbygget i et trapperum. I alle etager er der synlige konstruktioner med bjælker, underslag, stolper og tagværk samt bindingsværk i nordgavlen. Der er nye klinkegulve i stueetagen og ældre malede gulvbrædder i etagerne samt enkelte nye lette vægge. Tagetagen går til kip, og her er indrettet en hems.

Den miljømæssige værdi ved Jacob Holmblads Gård ligger i den lille bygning, der udmærker sig ved sine fritstående gavle og den unikke facade og hovedform, som på alle måder skiller sig ud fra rækken af højere etageejendomme i Sølvgade. Ved sin beliggenhed som nabo til Sølvgades markante kaserne mod vest og de repræsentative og herskabelige forhuse mod øst indgår gården dog også i en historisk sammenhæng og er med til at fastholde den karakterfulde gade og dermed også en del af en elegant arkitektonisk ramme om Kongens Haves rekreative område. Der ligger også miljømæssig værdi i gårdsiderne og gårdrummet, der med de traditionelle materialer og farver danner et helstøbt, traditionelt københavnsk gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Jacob Holmblads Gård knytter sig overordnet til ejendommen med sin præsentable facade og funktionsbestemte, traditionelle bygninger i gården. Den lille bygning i kun to etager har en provinsiel karakter og ligner nærmest et dukkehus i forhold til sin markante nabo, Sølvgades Kaserne. Forhuset har træk fra både barokken og rokokoen og er på trods af det sene opførelsestidspunkt i 1773 og 1804 kun ganske lidt inspireret af klassicismen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til facadens hovedform med mansardtag mod gaden og delvis mansardtag mod gården, hvor husets bygningshistorie lader sig aflæse i de fire østlige fag, som har fuld etagehøjde på anden sal. I tagfladen mod gaden kan bygningshistorien også erkendes ved, at de to kviste i den vestre del af tagfladen har siddet symmetrisk over den oprindelige bygnings seks fag. Den vestre hoveddør kommer til i 1886 i forbindelse med, at Holmblad indretter butik i denne del af forhuset. Der ligger også kulturhistorisk værdi i de oprindeligt funktionsbestemte bygninger i gården, som stadig er genkendelige ved f.eks. hejsekvisten på sidehuset og pakhusets hovedform og konstruktion samt dets porte og lemme. På pakhusets nordgavl viser bindingsværket tydeligt, at bygningen oprindeligt kun har været i én etage. Gården har dannet rammen om Jacob Holmblads familieforetagende, som startede her med et lille farveri, og som senere udviklede sig til den internationalt kendte farve- og lakfabrik Sadolin & Holmblad. De kulturhistoriske værdier knytter sig i det indre, navnlig i forhuset, til den genkendelige oprindelige planløsning på første og anden sal med de fine stuer mod gaden og køkken med ildsteder og sekundære rum mod gården samt til den lidt senere indretning efter forhøjelse af sidehuset med stuerne i smigfaget. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om tidens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har lejlighedernes brystnings-, pille- og lysningspaneler, høje fodpaneler, kakkelovnsindfatninger og -pilastre, stuklofter med gesimser og rosetter, revle- og fyldingsdøre til dels med samtidige gerichter, indstukne hængsler og spor efter kasselåse. Endvidere kommer den oprindelige trappe med hulbalustre og udkehlet håndliste, vægmaleriet i trapperummet samt de oprindelige vinduer med smedede anverfere og stormjern. Den kulturhistoriske værdi i pakhusets indre knytter sig til de synlige bærende konstruktioner, de ældre trægulve og den gamle stigetrappe.

Den arkitektoniske værdi for Jacob Holmblads Gård knytter sig i det ydre til facadens barok- og rokokoinspirerede, symmetriske opbygning med de to midterste fag flankeret af de to risalitter, der har refendfugning i stueetagen og er kronet af frontoner med gesims og en kartouche og har glatte indfatninger omkring vinduerne på første sal samt konsolbåren sålbænk. I kontrast til de markante risalitter står resten af facaden med glat puds og en typisk enkel rokokodekoration med blændingsfelter under første sals vinduer. Udsmykningernes hvide farve lader dem træde frem på den rosa facade. Den markerede sokkel, kordongesimsen og de vandrette bånd, som de tætsiddende vinduer danner, giver bygningen et horisontalt udtryk, der understreges af hovedgesims og mansardtag. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, den regelmæssige vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et sammenhængende gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedtrapperummet og til de velproportionerede stuer mod gaden og i smigfaget, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer og stukarbejder vidner om tidens udsmykningsidealer.

Læs videre om

• Carlsbergviadukten, København
• Dybensgade 21, København
• Kronprinsensgade 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen