Jomfru Fannys Hus, Aabenraa

Persillegade 3a blev bygget som grundmuret langhus i fem fag i 1752. Persillegade 3b blev bygget som grundmuret langhus i 1759. Husets nuværende form stammer fra 1800-tallet, hvor de to huse blev bygget sammen.

Navnet Persillegade stammer muligvis fra, at gartnere har dyrket køkkenurter i området. En af disse gartnere har været Hans Pingel, som bliver nævnt som husets ejer i 1759.

En af Aabenraas mest kendte personligheder gennem tiderne, syerske Franziska Caroline Elise Enger (1805-1881) – bedre kendt som Jomfru Fanny – levede i huset 1834-1882. Hun skulle efter sigende være uægte barn af Christian den 8. og prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg. Mere rigtigt er det at hendes forældre var skovfoged Friederich Enger og kammerjomfru Christine Heisse. Jomfru Fanny blev kendt for sine syner om det dansk-tyske forhold, 1. verdenskrig samt genforeningen i 1920. Flere bøger er skrevet om hende, og hendes kniplinger findes i dag på byens kulturhistoriske museum.

Beskrivelse

Bygningen på Persillegade 3 A-B indgår som det midterste hus i en række med tre lignende små boliger, der ligger i en lille gade i den ældre del af Aabenraa. Bygningen er et grundmuret langhus opført i én etage. Bygningens mure er mod øst kalket gul og mod vest kalket rød. Soklen, der delvist er af tilhugget granit, og gesimsen er hvidmalede, og i facaden findes en hustavle med inskriptionen: Her boede Jomfru Fanny. I murene ses tillige enkelte murankre. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt heltag med flere nyere støbejernsvinduer i tagfladen mod gården, og i rygningen ses tre hvidmalet skorstenspibe med sokkel og krave. I facaden, mod gaden, er tre fyldingsdøre, mens der i havesiden er to. Alle døre er nyere og grønmalede enten udført med ruder i den øverste del eller med et overvindue. Bygningens vinduer er ligeledes nyere alle med murede sålbænke. Vinduerne varierer mellem et og torammede, hvoraf flere er med en vandret sprosse, mens andre er småt opsprossede. Vinduerne i den østlige del er hvidmalede, mens de i den vestlige del er grønne. Indvendigt er en ældre grundplan bevaret med to gennemgående dieler og herfra rum til begge sider. Bygningen er opdelt med én lejlighed i den østlige del og én i den vestlige del. Lejlighederne har primært nyere overflader, herunder trægulve, trapper, fyldingsdøre, bræddelofter samt badeværelser og køkkener. Af bevarede bygningsdetaljer findes loftbjælker og enkelte fyldingsdøre.

Den miljømæssige værdi ved Persillegade 1 knytter sig til bygningens placering i rækken af tre små sammenhængende huse, der ligger som perler på en snor, og sammen skaber et idyllisk og malerisk billede. Hertil kommer, at den smalle brostensbelagte Persillegade, pigstenskanterne langs gårdsiden og de grønne gårdhaver, tilsammen bidrager til en autentisk stemning i den ældre, historiske bydel.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens enkle langstrakte form med det store ubrudte tag og de traditionelle bygningsdetaljer som granitsokkel, granittrapper, murankre og gesims, der afspejler en traditionel byggestil i midten af 1700-tallet. Tillige afspejler de tre skorstene og de tre hoveddøre, at bygningen er opført som en række af våninger. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan med de gennemgående dieler, der er et egnskarakteristisk træk for Sønderjylland. Hertil kommer den enkle materialeholdning med trægulve og bræddelofter mellem det synlige bjælkelag, der afspejler bygningens opførelse som bolig til byens mindrebemidlede klasser.

Tillige knyttes værdi til Hustavlen med indskriften, da denne vidner om bygningens tidligere beboer, Jomfru Fanny, der i Aabenraa var et symbol på danskhedens overlevelse i tiden, hvor Sønderjylland hørte under Tyskland.

Den arkitektoniske værdi for Persillegade 3 knytter sig til den velproportionerede langstrakte bygningskrop, som domineres af de høje, stejle og ubrudte tagflader. Facadens skiftende farve får bygningen til at fremstå som to mindre huse, mens de store tagflader er med til at sammenbindende dem til en. Værdien relaterer sig endvidere til de hvide bygningsdetaljer som gesims og skorstenspiber, der markerer sig i de farvede facader. Hertil kommer den vandrette sokkel, der har værdi idet den optager og aftegner terrænets fald.

Læs videre om

• Jomfru Fannys Hus, Aabenraa
• Persillegade 5, Aabenraa
• Slotsgade 28, Aabenraa

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen