Kågård, Lindelse

Gården er opført som en afbyggergård (dvs. landbrug, som er udskilt fra en større gård som en selvstændig parcel) fra Skovsgaard. Den nuværende gård er opført i 1945 efter at den tidligere gård på stedet brændte. Der er på ejendommen bevaret tegninger fra 1945 af gården. Det fremgår heraf at Kaaegaarden er opført til frøken Ellen Fuglede. Tegningerne er dateret: Rudkøbing i Juli 1945 efterfulgt af Edv. Nielsen og nr. 480/13. Skovsgaard blev sammen med andre ejendomme, herunder Kågården, i 1985 overdraget til Danmarks Naturfond som testamentarisk gave fra Ellen Fuglede, hvis slægt havde ejet Skovsgaard siden 1760. Kågården udlejes til beboelse. Der er kun foretaget ganske få ændringer på gården siden opførelsen. I stuehuset er der i 1992 indrettet et badeværelse i del af det tidligere bryggers, døren til kammeret bag dette bryggers er flyttet, døråbningen mellem køkken og stue er udvidet og gavlene er indvendigt efterisoleret. I avlslængerne er gulvet i den østlige del af laden sænket i forbindelse med indretning af løsdriftsstald i bygningen. I øvrigt er dele af staldinventar i svinestald og hestestald fjernet og i vestlængen er et par skillevægge nedtaget, herunder dem omkring det tidligere lokum.

Stuehus, der er opført i Bedre Byggeskik-stil, er opmuret på et fundament af uregelmæssige, groft tilhuggede granitsten med fremhævede, hvidtede fuger. Murene fremstår pudsede og hvidkalkede. Vinduerne er alle originale med kitfals, torammede, hvidmalede og med otte ruder i hver ramme. Mod gårdsiden findes to døre, som begge er enkeltfløjede døre med seks fyldinger (pyramidefyldinger) og øverst en rektangulær rude med krydssprosser. Foran dørene er der støbte trapper. Mod haven er der placeret en tofløjet havedør i midterfaget. Dørene har de originale messingdørgreb. Foran døren er en støbt trappe. Foroven afsluttes murene med en aftrappet, pudset og kalket gesims. De let opskalkede, halvvalmede tage er lagt med røde vingetegl. Mod gårdsiden er der midt i tagfladen et lille støbejernsvindue. Midt på tagfladen mod haven er en to-fags taskekvis. I tagryggen sidder to symmetrisk placerede skorstenspiber. Tagrenderne er af zink. Bortset fra en udluftning (i zink) gennem taget fremstår stuehuset i det ydre helt som ved opførelsen. I planløsningen vender badeværelse, bagindgang, køkken og spisekammer, entre med trappe til loft og værelse mod gården. Mod haven ligger (fra vest): kammer, spisestue (tidligere soveværelse), dagligstue (tidligere spisestue) og værelse (tidligere, den fine stue). Fra køkkenet er der adgang til et lille kælderrum. Siden opførelsen er der i 1992 etableret et badeværelse i en del af det tidligere bryggers, døren til det bagvedliggende kammer er flyttet, og døråbningen mellem køkkenet og stuen er udvidet. Men ellers er rumdisponeringen intakt. I tagetagen er der to værelser i østgavlen og et soveværelse mod syd. Mod vest er et åbent tagrum. Alle rum har pudsede og hvidtede lofter. I køkkenet er korkgulv, i bagindgang cementgulv og i badeværelset fliser. De øvrige rum har trægulve. Dørene er fyldingsdøre med tre fyldninger. Døren mellem dagligstuen og det østlige værelse er en tofløjet dør med fyldinger af samme type som de øvrige. Alle døre har éns profilerede gerichter.

Avlslængerne: De tre sammenbyggede avlslænger er alle opmurede på et støbt, sorttjæret fundament. Murene, der er kalket hvide, afsluttes foroven med en gesims af samme type som på stuehuset. Tagene er halvvalmede og beklædt med røde vingetegl. Alle vinduer er af støbejernsvinduer, har en svagt buet overkant og er malet røde. Døre, porte, luger og lemme er alle udført som traditionelle revledøre/porte i træ og malet røde. Vestlængen rummer i dag fra syd et værksted og et fyrrum. Her har tidligere været tørve-/brænderum og lokum. Herefter kommer en vognport og diverse depotrum samt trappe til loft. Her har tidligere været huggehus, maskin- og depotrum samt rum til kraftfoder. Alle rum har hvidkalkede vægge og med bræddelofter. Gulvene er af ler eller cement. Længen er lidt smallere og lavere end de to andre avlslænger. Nordlængen anvendes i dag til depot og et par rideheste. Her har tidligere være stalde. Østlængen er opført som kornlade med en tværgående gennemkørsel. I 1992 blev gulvet sænket i den østlige del af bygningen for at kunne anvendes til løsdriftsstald. I dag anvendes længen til kunstnerværksted.

Kågården er opført på fundamenterne fra en tidligere gård, som brændte. Kågården er opført som en traditionel mindre gård inspireret af den Bedre Byggeskik-stil som var udbredt i mellemkrigstiden. Fra 1940 til 1945 blev der kun opført få nye landbrugsbygninger, og ofte med referencer til tidligere byggerier. Omgivelser: Gården ligger midt i et naturfredet område præget af strandenge, oltidsminder, småskove og de karakteristiske langelandske hatbakker. Haven foran stuehuset er afgrænset af en tjørnehæk, og indkørslerne mod vest og øst er mod markerne afgrænset af et blandet, levende hegn. Mod sydøst står nogle store popler.

Kågården ligger som et klart afgrænset anlæg med de fire bygninger omkranset af have og hæk mod vejen og levende hegn mod øst og vest. Gårdens placering i landskabet markeres tillige af en række høje popler. Umiddelbart bag gården ligger en af Langelands karakteristiske hatbakker.

Gården fremstår som en arketypisk repræsentant for en mindre firelænget gård uden senere tilføjelser. Samtidig er der i dag kun fredet tre eksempler på mindre gårde eller husmandssteder, som er opført i perioden fra 1914 til 1945. Heraf er de to husmandssteder i Jylland og en, en mindre gård på Sjælland.

Gården fremstår helstøbt, da alle er længer er opført samtidig efter en brand, og da der ikke er sket ændringer af bygningernes ydre siden opførelsen i 1945, og relativt få ændringer af det indre. Gården fremtræder homogent med sine hvide vægge og røde halvvalmede røde tegltage. Alt er opført i traditionel byggeskik.

Læs videre om

• Bjerreby Mølle, Tullebølle
• Sprøjtehuset, Rudkøbing
• Tranekær gamle Skole

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen