Kastellet, Roskilde

I 1899 købte forfatteren Gustav Wied en grund, hvor han lod opføre en ejendom, som han kaldte Kastellet. Ejendommen blev opført efter Wieds eget udkast, som han fik hjælp til af en bygningskyndig slægtning, Ejler Lassen. Den stod færdig i år 1900, hvor den bestod af en længe i en etage med kamtakkede gavle. I midten af længen var et borglignende tårn. Desuden var der et bindingsværkslegehus (Enkesædet) og en retiradebygning (toiletbygning) i en etage. Da Gustav Wied byggede sit hus lå det på bar mark. Foran huset blev anlagt en stor parklignende have, som siden blev halveret i forbindelse med anlægget af vejen Byvolden. I haven indrettede Wied en mindelund med 28 mindestøtter for afdøde venner og mennesker, han havde sat pris på. Idéen til mindelunden kan muligvis spores tilbage til mindesøjlerne på Liselund. I dag er området omkring ejendommen et tætbebygget villakvarter. I 1908 opførte Gustav Wied en festsal i umiddelbar forbindelse med hovedlængen. Der var tale om en bygning i en etage med fladt tag og ovenlys. I 1910 blev der bygget en ekstra etage på retiradebygningen, hvor den ældste søn fik værelse (Kavalerfløjen). Gustav Wied døde i 1914, og ejendommen blev herefter overtaget af læge Dr. med. C.F. Heerfordt, som indrettede Kastellet til klinik og kursted for øjensygdomme. I den forbindelse blev der i 1915 foretaget forskellige bygningsændringer. Blandt andet blev der lavet ændringer af indvendige døråbninger, der blev etableret en ny udvendig trappe fra haven ved det sydvestlige hjørne, 1. salen blev indrettet med værelser, wc, og bad, ligesom 1. salen blev udbygget over halvdelen af festsalen. I 1920-21 blev der lavet en ellipseformet bue mellem to af de sydvendte stuer, som tidligere havde været arbejdsrum for Gustav Wied. Desuden blev der ved sydgavlen tilbygget et karnaptårn med spidst tag. På 1. salen blev der lavet to nye værelser med gavlkviste mod henholdsvis øst og vest. I 1939-40 blev første salen igen ændret, idet der blev etableret køkken og ovenlys.

Kastellet ligger på et bakkedrag ved vejen Byvolden, vest for domkirken i Roskilde. Hovedhuset er en grundmuret og gulkalket villa, over en sortmalet sokkel af kampesten. Centralt på facaden er et tårn med gesimsbånd, skydeskår og platform. Taget er belagt med røde tegl, og er dels udført med valm, dels med kamtakkede gavle. I tagfladerne er enkelte tagvinduer, og på hver side af taget ses en kvist. Bygningen fremtræder med flere tilbygninger. På den sydlige side er en karnap og en tilbygning med endnu et indgangsparti, som fører op til en lejlighed på første sal. Vinduerne er småt opsprossede og hovedsageligt udført som fire- og seks-rammede. Alt træværk er, tillige med en muret gesims, hvidmalet.I det indre er store dele af den oprindelige planløsning i stueetagen bevaret, mens der i nyere tid er indrettet en separat lejlighed på første sal. Denne har et ovenlys, og har adgang til platformen på tårnet. Der er bevaret adskillige døre, greb, gerichter og paneler. Særligt spisestuen, med tilhørende fadebur, i stueetagen har meget snedkerarbejde bevaret. Bag huset, mod vest, er en mindre bindingsværkbygning Enkesædet med tegltag, som har fungeret som legehus. Mod nord er en mindre toetages muret bygning Kavalerfløjen, som rummer en separat lejlighed. Bygningen er grundmuret, gulkalket og har tag af tagpap. Mod gården er store vinduespartier på første sal, og dobbeltfløjede glasdøre i stueplan. Denne bygning har en lav træbeklædt tilbygning, der rummer en entre og et badeværelse. De tre bygninger ligger omkring et brolagt gårdrum. Haven danner ramme om flere varierede haverum herunder et terrasseret anlæg foran huset, mod syd en bunker fra 2. verdenskrig, mod vest en plæne adskilt fra den øvrige have med en nøddegang samt en mindelund med 28 cementstøtter af beton omkranset af bøgehække i en klar geometrisk form.

Den miljømæssige værdi knytter sig til husets placering på den store, højt beliggende grund, med stigende terræn fra Byvolden op mod huset, hvilket giver huset en markant fremtoning. Hertil kommer de rigt varierede haverum, herunder den regulerede og terrasserede forhave, mindelunden og nøddegangen mod vest.

Den kulturhistoriske værdi er i det ydre knyttet til anlæggets særegne arkitektoniske udtryk, som vidner om bygherren Gustav Wieds personlighed. Dette ses i den store kuperede grund, som oprindeligt lå fredeligt i udkanten af Roskilde, med de forskelligartede haverum, mindelunden med cementstøtterne samt villaens atypiske udtryk med tårn, skydeskår og trappegavle. Hertil kommer de to udhuse, Enkesædet og Kavalerfløjen som også i kraft af deres navne afslører Gustav Wieds karakter.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede oprindelige bygningsdele og detaljer, såsom panelvægge, fadebur samt revle- og fyldingsdøre med beslag og gerichter.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til villaens markante fremtoning med taktfast facade, trappegavle, det centrale indgangsparti og tårnet med skydeskår, samt de store uudsmykkede murflader som, tilsammen med den hævede placering på grunden, giver bygningen et værdigt udtryk. Hertil kommer mindelundens strengt geometriske opbygning.

Læs videre om

• Roskilde Jernbanestation
• Sankt Clara Mølle, Roskilde
• Østrupgård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen