Sankt Clara Mølle, Roskilde

Roskilde er kendt for sine mange vandmøller, der lå placeret i et hhv. østligt og vestligt vandførende strøg, der fik vand fra byens mange kilder. Mod vest drev Maglekilde ikke mindre end seks vandmøller, inden den fra sit udspring i nærheden af Roskilde Domkirke løb ud i Roskilde Fjord: Maglekilde Mølle, Vandhulsmølle, Sankt Mortens Mølle, Kapelsmøllen, Sankt Clara Mølle og sidst Strandmøllen. Sankt Clara Mølle hørte oprindeligt under Sankt Clara Nonnekloster, men erhvervedes (sammen med klostret) i 1561 af Københavns Universitet. Den var oprindelig en kornmølle, men i 1831 fik den daværende fæster, møller Lars Jensen, kongelig bevilling til at udvide møllen til anlæg og drift af en papirmølle. Papirproduktionen foregik kun om sommeren, hvor de store engarealer omkring møllen blev brugt som tørreplads. Om vinteren blev der stadig drevet almindeligt kornmølleri. I 1834 beskrev S. Sterm møllen. På det tidspunkt sysselsætter [den] 3 Fabriksarbejdere, 1 Daglejer, og 6 Kludesamlere. Møller Lars Jensen ombyggede den oprindelige mølle, tilføjede en ny længe til oplagring og magasin, en længe til arbejderboliger samt som en nordlig længe en ny beboelsesbygning – den i dag fredede bygning. Papirproduktionen var dog begrænset og af sekundær betydning indtil 1871, hvor møllen blev overtaget af J.C. Westberg. Han nedlagde kornmølleriet, udvidede fabriksarealerne, tilføjede en ny treetages bygning, foretog moderniseringer, installerede dampmaskine og papmaskine, så der kunne laves endeløst papir. Der blev indrettet tørreloft, så produktionen kunne foregå hele året. Kornmølleriet ophørte, og papirfremstillingen blev udvidet med produktion af pap og støbepap. I første halvdel af 1900-tallet udbyggedes fabrikken flere gange, og omkring 1950 beskæftigede fabrikken ikke mindre end 35 arbejdere. I 1957 blev produktionen indstillet på stedet efter 126 års virke, og i 1985 blev fabriksbygningerne nedrevet. Kun den såkaldte direktørbolig blev reddet og fredet og ligger nu som eneste synlige vidnesbyrd om Sankt Clara Mølles eksistens. I nedennævnte litteratur findes ejerfortegnelse og produktions- og bygningsoversigt.

På hjørnet af Havnevej og Uglebjergvej i Roskilde ligger et hus, som hidrører fra den forsvundne Sankt Clara Mølle. Møllen er væk, men stuehuset og navnet findes endnu. Huset ligger diagonalt på grunden, og er derved meget markant beliggende på hjørnet, når man ankommer ad Havnegade fra nord.Bygningen er et grundmuret og pudset længehus over en sortpudset sokkel, med et karakteristisk afskåret hjørne mod øst. Huset har et halvvalmet teglhængt heltag, med to skorstene i rygningen, og en karakteristisk, spidsbuet frontkvist med glasdøre og skodder centralt placeret på hver side. I tagfladen ses en flere små støbejernstagvinduer. Facaderne har taktfaste vinduessætninger med firerammede koblede vinduer. Mod gården er to indgangspartier, begge med en tofløjet fyldingsdør med overvindue. Indgangen i midten er placeret under kvisten, og har glas i den øvre del af dørene samt en fordakning af træ. Mod haven er en tofløjet havedør med glas, og i vestgavlen en flammeret stalddør. Indvendigt er huset totalt istandsat med nye plankegulve og klinker i køkken, bad og gang. Stueplanet er delt op i to enheder, hvoraf den ene fungerer som beboelse. Tagetagen er udnyttet til erhverv. I vinduesnicherne er indfatninger af træ med fyldinger. Ved siden af huset er opført et nyere udhus, og sammen med en garagebygning dannes et fint gårdrum, som er indrettet med spejldam, terrasse og bede. Disse er ikke omfattet af fredningen.

Den miljømæssige værdi er knyttet til den markante beliggenhed på hjørnet af Uglebjergvej og Havnevej, hvor havefacaden med den karakteristiske spidsbuede frontkvist og det afskårne hjørne mod øst, giver huset karakter.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til at bygningen er sidste bevarede bygning af, i nyere tid, et stort fabrikskompleks og fra middelalderen, Sankt Clara Mølle, som var en af flere vandmøller i området. Huset har indtil fabrikkens nedrivning fungeret som direktørbolig, og er et smukt eksempel på et beboelseshus fra første halvdel af 1800-tallet.

For Sankt Clara Mølle knytter den arkitektoniske værdi sig til den sluttede bygningskrop med spidsbuede frontkviste, der går op i det teglhængte tag med støbejernstagvinduer og skorstene. Hertil kommer de rolige, taktfaste facader og hjørnet, som er skåret i smig, hvilket gør huset til et interessant indslag i gadebilledet.

Læs videre om

• Domprovstegården, Roskilde
• Kastellet, Roskilde
• Palæet, Roskilde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen