Kattesundet 14, København

Kattesundet er blandt Københavns ældste gader. Navnet kan være en betegnelse for et smalt farvand, som her har adskilt kystlinjen ved Løngangsstræde fra en holm i Kalveboderne, hvor Nationalmuseet ligger i dag. Kattesundet eller Katsund forekommer også i en række andre danske købstæder fra middelalderen. Der er ikke enighed om navnets betydning. Ligesom Kattegat har Kattesundet måske betegnet et snævert farvand. Hos de hollandske søfarende betød Kattegat et vanskeligt farvand med grundbetydningen "kattehul". Kattegat var altså en passage, som kun en kat kunne slippe igennem. Senere sprogbrug har overført begrebet Kattesund på de smalle stræder fra middelalderen. I flere af gaderne løb også en lille bæk (eller et lille sund). "Kat" kan også betyde "en forhøjning på en fæstningsvold". En gade med en vold på den ene side og en husrække på den anden side kunne derfor kaldes Kattesund. Kattesundet 14 er opført 1799-1801 for Thomas Andersen Mollerup, der også har været bygherre for naboen Kattesundet 12. Facaden var indtil 1852 udstyret med en fordybning over tre fag mellem anden og tredje etage. I 1852 blev facaden pudset og oliemalet. Sidehuset er opført på samme tid som forhuset.

Kattesundet 14 består af et grundmuret forhus i fem fag og tre etager over kælder samt udnyttet tagetage under et heltag hængt med røde vingetegl, mod gaden med tre trefagskviste med lavt heltag, mod gården to trefagskviste og enkelte ovenlysvinduer. Sammenbygget hermed via et smigfag er et sidehus i to fag og samme etagehøjde med teglhængt halvtag. Til ejendommen hører herudover en række side- og baghuse, der ikke er fredede. Sammen med forhuset omslutter de et brolagt gårdrum. Facaden mod gaden står pudset og malet og har en taktfast vinduessætning, en portgennemgang mod nord og en kældernedgang. Underetagen er markeret med en hvidmalet kordongesims mellem stueetagen og første sal og en mørkere gul farve og danner dermed en visuel base for overfacaden, der er malet lysere gul. Facaden afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims med tandsnit. Adgang til forhuset og den øvrige ejendom foregår via portgennemgangen, der har en trefløjet fyldingsport med overligger og overvindue samt afvisersten. Portfløjene er malet mørkegrønne. I hovedetagerne er der ældre hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer, kvistene har hvidmalede trerammede vinduer, og i kælderetagen er der nyere etrudede butiksvinduer og nyere butiksdør. Forhusets gårdside indgår i en helhed med sidehuset med tre etager over kælder og udnyttet tagetage. Facaderne er pudsede og malet gule og har en gennemgående, gulmalet profileret hovedgesims som eneste udsmykning. Forhuset har tre synlige fag inden smigfaget, og sidehuset har to fag i gårdfacaden. I gavlen er der forskellige vinduer og en dør til bagtrappen samt en karnap, der har sammenhæng med det næste sidehus, der ikke er fredet. Gårdsidernes vinduer er primært mørkmalede korspostvinduer i to eller tre fag med todelte underammer. For- og sidehus er disponeret med hovedadgang via portrummet, der er brolagt, har pudset loft samt vægge beklædt med kvaderlignende nyere materiale malet gult. Adgang til hovedtrapperummet sker via en brunmalet, tofløjet fyldingshoveddør med gerichter. Hovedtrappen er placeret mod gården og forbinder alle etagerne, der har en traditionel planløsning med to- og trefags stuer mod gaden og funktionsbetingede rum som kammer, køkken, bad og bagtrappe mod gården og i sidehuset. Hovedtrappen er en treløbstrappe med pudsede underløb, enkelt dekorerede indervanger, hovedstykker, trin belagt med parket, drejede eller listebalustre, udkehlet håndliste og vangesnirkel. På hovedreposerne er der midtfor en tofløjet fyldingsdør, der de fleste steder ikke er i funktion, samt til hver side indgang til hver etages ene lejlighed via fyldingsdøre. I sidehuset er en bagtrappe med to løb, pudsede underløb, listebalustre, udkehlet håndliste, vangesnirkel og malede trætrin. Stuerne har i forskelligt omfang udsmykninger i form af brystnings- og pillepaneler med fyldinger, riflede lysningspaneler, fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler, profilerede gerichter og indfatninger om ovnpladser. Lejlighederne har generelt nyere brædde- og parketgulve. Lofter er pudsede med stukgesimser og rosetter; i det lavloftede rum over porten i stueetagen er der synlige bjælker med pudsede flader imellem. Bygningens ældre traditionelle vinduer har forskellige profileringer, bl.a. hulposte og plane poste med trekvartstaf. Der er også nyere vinduer, der er udført traditionelt med forlæg i de eksisterende ældre vinduestyper. Lejligheden i tagetagen har loft på hanebånd og nyere indretning, materialer og overflader, herunder kvistvinduer og en pejs. En skillevæg af bindingsværk står med synligt tømmer og tavl i blank mur. Kælderetagen er indrettet til butik med nyere indretning og overflader.

Den miljømæssige værdi for Kattesundet 14 knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og enkle, klassiske facadeproportionering skaber en samlet helhed og en tæt gadestruktur. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, sidehuse og baghuse omkring flere gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Kattesundet 14 er således med til at opretholde Københavns ældre bebyggelsesstruktur.

Den kulturhistoriske værdi for Kattesundet 14 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed København. De klassicistiske træk i forhuset ses bl.a. i gadefacadens markerede underetage, gesimser og taktfaste komposition. Hertil kommer kontrasten mellem den præsentable gadefacade og den enkle, prunkløse gårdside. Den kulturhistoriske værdi for Kattesundet 14 knytter sig i det indre til hovedetagerne i såvel planløsning som interiør, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal. Forhusets oprindelige planløsning er stort set bevaret og kendetegnes ved portgennemgangen med adgang til hovedtrappen beliggende i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og kamre og mere funktionsbetingede rum som køkkener og bagtrapper mod gården og i sidehuset. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Særlig værdi har portfløjene med overvindue, trapperummets hovedtrappe og fyldingsdøre, stuernes panelering, stukudsmykning, de ældre fyldingsdøre og gerichter samt ældre, traditionelle vinduer med bl.a. hulposte.

Den arkitektoniske værdi for Kattesundet 14 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition og et fladebetonet, taktfast udtryk med en fast fagdeling med korspostvinduer og vandrette gesimser, der opdeler facaden i en tungere underfacade og en lettere overfacade kronet af hovedgesimsen. Den markerede underetage og kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet de understreger de horisontale linjer i den rolige og harmoniske facade. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdfacadernes prunkløse udtryk og enkle farvesætning. Den arkitektoniske værdi for Kattesundet 14 knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med portrum, trapperum og hovedtrappen med alle detaljer, lejlighedernes velproportionerede stuer mod gaden med panelering og stukkatur, hvor de dekorative elementer og de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.

Læs videre om

• Den Hirschsprungske Samling, København
• Købmagergade 7, København
• Waagepetersens Gård, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen