Købmagergade 7 ligger på Købmagergade 7 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

På den nuværende ejendoms plads lod købmand Johan Heinrich Wasserfall i 1731-32 opføre et stateligt, grundmuret hus i barokstil. Arkitekten bag var Philip de Lange, sandsynligvis i samarbejde med Felix du Sart. I ældre kilder angives opførelsesåret til 1729 og bygherren som isenkræmmer Oluf Hegelund. Murermester Simon Sørensen og Tømrermester J. Pedersen er oplyst med assistance af murermester Philip de Lange. Nyere oplysninger har identificeret Wasserfalls gård som den oprindelige på stedet. Wasserfalls hus afspejlede bygherrens status, både i kraft af den prominente beliggenhed, tæt på slottet og den centrale handelsplads, Amagertorv, og dets udformning som en gård, men mindre end et palæ. Bygherrens status som rig borger satte rammen for byggeriets format. Forhuset var i fem fag, som det nuværende hus på stedet, og i tre etager. Over de tre midterste fag havde det en halvrund fronton, et for københavnske borgerhuse ualmindeligt skema, som de Lange ti år senere brugte på Asiatisk Kompagnis hovedkontor i Strandgade. Facaden på Wasserfalls hus var holdt i en enkel stil uden dekorative elementer, mens hoveddøren var indrammet af en forkrøppet sandstensudsmykning. Ifølge J. Rach og H. Eegbergs maleri stod det oprindelige forhus pudset i en sart orange farve. Lauritz de Thurah skriver i Hafnia Hodierna (1748), hvordan de farverige facader i København i samtiden gør en særdeles smuk anseelse. Imidlertid er de Langes hus i dag helt forsvundet ved en ombygning i 1790'erne, hvor huset ikke blot fik dets nuværende nyklassicistiske fremtræden men tillige blev forhøjet. Arkitekten hertil er ukendt, men løsningerne ganske typiske for et stort københavnsk borgerhus fra den florissante periode. At dømme efter det føromtalte maleri fra midten af 1700-tallet, så svarer vinduestakten i de fem fag til det nuværende forhus vinduesåbninger, mens hoveddøren ved ombygningen er blevet centreret af hensyn til nyklassicismens strammere symmetri-idealer. Ved samme ombygning blev tilføjet den traditionelle tandsnitsgesims under tagskægget. Mansardtaget er sandsynligvis blevet udskiftet fra tegl til skifer i 1800-tallet eller starten af 1900-tallet. Der er i ejendommens indre heller ikke mange andre spor af barokhuset end en barokdør med forkrøppede gerichter og en fornemmelse af en ældre tids proportioner i de store rum mod gaden. I forbindelse med ombygningen er sandsynligvis tilføjet de indvendige udsmykninger såsom stukkatur, paneler og vinduer, som i et vist omfang er bevarede i rummene og som har dannet udgangspunkt for de senere rekonstruktioner i rummene. Den nuværende ejers, Peter Amdrups fader, var i sin tid optaget af at genskabe interiørernes udtryk. En del detaljer er således kopier eller oprindelige elementer og døre mv. indsat på nye pladser. Bygningens høje stueetage har i hvert fald siden første halvdel af 1800-tallet dannet rammen om butikker. Blankensteiner & Søn lå her indtil 1845 og forhandlede dukketeatre, dukker og billeder. Her kom bl.a. H. C. Andersen (1805-1875) for at købe dukkeansigter og billeder til sit dukketeater, som han underholdt familien Dahlén med i deres hjem i Badstuestræde 18 (dengang nr. 124). Kongelig hofhandskemager N. F. Larsen (1814-1881) åbnede i 1845 en handskebutik, og han flyttede selv ind i Købmagergade 7 i 1871 og boede her til sin død i 1881. Efter hans død videreførtes forretningen, men blev i 1970'erne lukket, da ejendommens nuværende ejers familie overtog butikken og flyttede denne til Skindergade. Erik Berings blomsterbutik rykkede herefter ind i lokalerne. Men som nævnt er handskebutikkens fint bevarede interiør i forhusets venstre side stadig at se.

Beskrivelse

Ejendommen Købmagergade 7 i København er beliggende i husrækken nær Amagertorv over for Illum. Forhus og baghus (trappe) er sammenbygget med naboejendommen Købmagergade 5 og danner en snæver gård. Forhuset er grundmuret. Det spænder over fem fag og fire etager, hvortil kommer et mansardtag. De to yderste vinduesfag er fra første til tredje sal let tilbagetrukne, hvorved de ydre piller får karakter af liséner og de tre midterste fag af en svag risalit. Forhuset er i stueetagen mod gaden udstyret med en sammenhængende butiksfacade af nyere dato i stil med 1800-tallets butiksfacader i sort bemalet træ med forgyldte udsmykninger. I den høje stueetage mod Købmagergade flankerer de to butikker et centralt indgangsparti til husets øvrige etager. Døren er en ældre, to-fløjet fyldningsdør med mørkegrøn bemaling og med et vindue over døren, der mimer butiksfacadens inddeling. Facaden til tagskægget står pudset og er bemalet i en lys, gylden-hvid nuance, og afsluttes foroven af en tandsnitsgesims. Facadens palævinduer er bemalet i en mørkegrå nuance. I forhusets højre erhvervslejemål er adgang til en kælder i forskudte planer. Det venstre erhvervslejemål giver adgang til en kælder, der hører til naboejendommen Købmagergade 5. Sidehus og baghus er begge grundmurede. Taget over sidehus er lagt med skifer, mens baghuset har et fladt tag. Ejendommen er fra første sal og opefter indrettet til erhvervsformål- Der er lavet flere adgange fra Købmagergade 9 til 7, hvor overgangene mellem husene fremtræder ved deres niveauforskelle mellem ejendommenes planer. Forhusets entré er et højt smalt rum med rig stukkatur, og udstyret i 1900-tallet af ejerens fader med relieffer i nyklassicistisk stil med Amor og Psyche-motiver. Fra entréen er adgang til den velbevarede trappeopgang fra stue til fjerde sal. Her ses en elegant udformet fireløbstrappe med to reposer per etage, som betjenes af dobbelte fyldningsdøre. Trin og reposer er beklædt med gråt linoleum. Trappen har et spinkelt ciseleret, hvidmalet jernrækværk med trægelænder. Trapperummet står gulmalet. Butikkerne fremstår meget forskellige. Butikken til højre rummer ingen spor af de oprindelige rum, men har adgang til den ejendommen tilhørende kælder, hvor husets oprindelige fundament ses. Butikken til venstre har derimod et velbevaret butiksinteriør fra 1800-tallet med en rigt facetteret udsmykning af lofter og en lav rundgang øverst i butiksrummet med en bevaret lille spindeltrappe i jern og på rundgangen skuffedarier til handsker. Loftet har fremstillinger af dyrehoveder, der henviser til de enkelte skindtyper. De tre mellemliggende etager i forhus og sidehus vidner tydeligt om husets oprindelige plan. Den lavere tredje sal og de to højere første og anden sals store rum mod gade og gård afspejler grundlæggende den oprindelige ruminddeling, bl.a. ved de dobbelte fyldningsdøre i forhus og mellem forhus og sidehus, og i sidefløjen findes nicher til ildsted og ovn. På første sal er væggen dog mellem forhus og sidehus nedtaget og rummene åbnet op. Fra sidehuset er bagerst adgang til baghusets trappe. Interiøret rummer enkelte bevarede og, i de fleste tilfælde, eftergjorte detaljer i husets bærende nyklassicistiske stil fra 1700-tallets slutning. Hvad angår flere døre, er disse antageligt flyttet rundt eller udskiftet med døre i oprindelig stil fra 1700-tallets slutning. Gerichter fremstår som de oprindelige fra samme periode eller som imitationer heraf, mens der i et enkelt tilfælde er en senbarok, forkrøppet dørindramning med en dobbelt og udsmykket fyldningsdør. De fleste greb er af nyere dato. Det samme gælder en del lysningspaneler og brystpaneler på første og anden sals rum mod gaden, som desuden er eftergjort eller tilført, bl.a. ved brug af ældre fyldningsdøre. Desuden er på flere vægge i disse rum opsat rammelister med bemalede plader og brædder på traditionel vis, ligesom der ses enkelte ældre opspændte lærreder. Vinduerne har mange oprindelige kroge og afrundede tvær- og lodposter, mens der i nyere tid er opsat forsatsvinduer de fleste steder. I ingen af husets rum er de oprindelige gulve synlige, men er belagt med laminat, tæpper eller parket. For- og sidehusets lofter har i det indre undergået mange forandringer og istandsættelser. Loftet under mansardtaget, omfattende to plan, er indrettet med pladedækning på væggene, indbyggede skabe, termovinduer, laminatgulve med tæpper, og nyere vægge, døre, greb og pladelofter. Den nyere planløsning omfatter en række kontorer og forskellige brugsrum over det gamle loft.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Købmagergade 7 knytter sig til det markante forhus facade, som udgør et vigtigt element i rækken af ældre huse af forskellig oprindelse i Købmagergade og som er med til at opretholde indtrykket af en ældre bygningskultur i et kvarter med større moderne forretningshuse som bl.a. det modstående Illum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Købmagergade 7 knytter sig i det ydre primært til den bevarede nyklassicistiske facade, tandsnitgesims og indgangsparti, der er typisk for et stort borgerhus fra slutningen af 1700-tallet med dets symmetriske og regelmæssige former, som afspejler samtidens æstetiske idealer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede ruminddeling i de midterste etager, der afspejler et typisk københavnsk borgerhus med de store herskabelige og repræsentative rum mod gaden og de mindre, funktionsrum mod gården. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til en del bevarede vinduer, paneler og indramninger samt til et tidligere ildsted i sidehuset. Der knytter sig ikke mindst kulturhistorisk værdi til det velbevarede butiksinteriør med rundgang, skuffer, udsmykket glasloft og jerntrappe i den tidligere handskebutik. Endelig kommer den velbevarede fireløbstrappe i nyklassicistisk stil.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Købmagergade 7 knytter sig i det ydre til det bevarede nyklassicistiske forhus og dets facade, der afspejler periodens harmoniske og symmetriske idealer i slutningen af 1700-tallet. I det indre knytter sig værdi til de bevarede dele af interiøret, herunder de bevarede lysningspaneler, gerichter og stukkatur i forhuset. Endelig kommer den elegant udformede fireløbstrappe med fint ciseleret rækværk over fire etager med fin durchsicht.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links