Kirkeladen ved Karise Kirke

Bygningen er opført som kirkelade for Karise Kirke omkring år 1500.

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Kirkeladen ved Karise Kirke ligger vest for kirken og er mod nord sammenbygget med den lave mur, der omkranser kirkegården. Kirkeladen er en énetages, hvidkalket bygning, der er grundmuret i kalksten og tegl med stråtækt tag og mange mindre kravetæer. Bygningen har muret hovedgesims, og i rygningen er en hvid skorstenspibe med muret krave og gesims. I den nordlige gavl ses syldsten og to påmonterede gravsten, og i gavltrekanten er delvist aftrappede blændingsfelter. Den nyere, sydlige gavl er muret i teglsten. I gavltrekanten er en mindre, ældre revlelem med vindue i samt en nyere, tofløjet revledør. Begge gavle har røde vingetegl på murkronen. I østfacaden er en blændet døråbning, og i den nordlige ende er to nyere døråbninger. I denne facade er to smalle vinduesslidser, ligesom der er en enkelt i den vestlige facade. Der er et ældre vindue i den østlige facade, et nyere i den nordlige og tre nyere i den vestlige. Vinduerne er alle småtopsprossede og er ligesom dørene grønmalede. Langs Kirkeladens østlige facade er en chausséstensbelagt afvandingsrende, hvorover er betonplader foran døråbningerne. På bygningens øst- og sydside er hver to nyere lamper monteret. Kirkeladen er indrettet med kapel, der har nyere listeloft, og opbevaring af gravermateriel i den sydlige end, offentlige toiletter i midten af den østlige ende og graverkontor med mere i den resterende del. Loftet er uudnyttet. Indvendigt er væggene malede. Med undtagelse af ydermurenes oprindelige sten og en langsgående læg i bindingsværk, bærer kirkeladen præg af nyere overflader med nyere murværk omkring døre og de nyere vinduer samt nyere klinke- eller plankegulve. Loftrummet er uudnyttet, og her er nyere trægulv og tagkonstruktion. Gavltrekanten har det ældre murværk intakt i upudset og umalet stand. I loftets sydlige ende er det hævede kapelloft tydeligt med nyere konstruktion i gasbetonsten og brædder.

Den kulturhistoriske værdi ved Karise Kirke knytter sig til dens oprindelige funktion som kirkelade, der kan aflæses i dens tunge og simple bygningskrop samt den nære placering til kirken. Bygningens ændring til de nuværende funktioner kan aflæses i de senere tilkomne murændringer, døre og vinduer. Ved kirkeladen er der kulturhistorisk værdi ved den nordlige gavls blændingsfelter i lancetform, som er karakteristisk for gotikken, kridtstensmurene med de smalle vinduesslidser, der var tidstypiske for en simpel bygning, og i det indre ved bindingsværksmuren. Hertil kommer, at man på loftet kan se, at bygningen er opført i kalksten. Gennem kalklagene kan man udvendigt ane deres karakteristiske størrelse, hvilket fortæller, at også kirkeladen er opført i den lokale kalksten, der blev brudt i Faxe-området.

Den kulturhistoriske værdi ved Karise Kirke knytter sig til dens oprindelige funktion som kirkelade, der kan aflæses i dens tunge og simple bygningskrop samt den nære placering til kirken. Bygningens ændring til de nuværende funktioner kan aflæses i de senere tilkomne murændringer, døre og vinduer. Ved kirkeladen er der kulturhistorisk værdi ved den nordlige gavls blændingsfelter i lancetform, som er karakteristisk for gotikken, kridtstensmurene med de smalle vinduesslidser, der var tidstypiske for en simpel bygning, og i det indre ved bindingsværksmuren. Hertil kommer, at man på loftet kan se, at bygningen er opført i kalksten. Gennem kalklagene kan man udvendigt ane deres karakteristiske størrelse, hvilket fortæller, at også kirkeladen er opført i den lokale kalksten, der blev brudt i Faxe-området.

Kirkeladen har arkitektonisk værdi, idet den fremtræder som en kraftfuld og sluttet bygningskrop med tilnærmelsesvis symmetriske facader og gedigne mure. Den nordlige gavl med lancetblændinger i gavltrekanten har særlig arkitektonisk værdi, da blændingerne giver den ellers tunge og prunkløse bygning karakter og gør gavlens tunge murværk let og opadstræbende. Hertil kommer bygningens enkle farvesætning og simple fremtoning. De dybtsiddende indgangsdøre giver kontrast til vinduerne, der alle sidder i plan med facaden, og derved fremstår dørhullerne som huller i massen og understreger bygningens tyngde. Endvidere er der arkitektonisk værdi i de ubrudte tagflader og skorstenspiben i rygningen. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de grundmurede vægge, de indre blændingsfelter og vinduesslidserne, som både bryder Kirkeladens tunge murpartier og for vinduernes vedkommende i tidligste tid har tilført det indre et minimum af lys.

Læs videre om

• Blåbæk Vandmølle, Blåbæks Mølle
• Bregentved, Haslev
• Rasmus Svendsens Skole, Faxe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen