Rasmus Svendsens Skole ligger på Nørregade 9 i Faxe Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bygningen er opkaldt efter sognepræst Rasmus Svendsen, der ville bygge et skolehus til byens skolemester. Inskriptionstavlen daterer bygningen til 1630erne, men ved udgravninger foretaget i 1970erne, fandtes ingen fund fra før første halvdel af 1700-tallet. Bygningen blev derfor sandsynligvis flyttet fra sin oprindelige placering omkring 1730, hvor den ifølge kilder var faldet ned. Bygningen er en af landets ældste landsbyskoler. Inskriptionstavlen blev nedtaget i 1874 og fra 1890 til 1977, var den anbragt på Fakses nye skole. Tavlen blev genopsat i 1979, dog ikke på sit oprindelige sted. Bygningen fungerede fra sidste halvdel af 1700-tallet som beboelseshus og gennemgik i 1970'erne er omfattende renovering, hvor skillevægge blev fjernet, andre vægge genopbygget og store dele af bindingsværket udskiftet, herunder fodremmen i den nordlige ende.

Beskrivelse

Rasmus Svendsens Skole ligger ved et T-kryds i Faxe by, omgivet af nyere bygninger og Royal Unibrew bryggeriet. Bygningen er en otte fags hvidkalket bindingsværkslænge med stråtækt sadeltag, kragetræer og skorsten samt udskud i gavlen mod nord. Udskuddet fungerer som udhus. Bygningen står på syldsten med fodrem og har gennemstukne bjælkehoveder. Vinduerne er torammede og har tre eller seks ruder i hver ramme. Bygningens døre er traditionelle revledøre. Tavlene er murede. I enkelte undertavl ses mønstermuring og dobbelte skråbånd. På siden som vender mod gaden sidder en kalkstenstavle med en latinsk indskrift, som i oversættelse lyder: I året 1633 opnåede den berømmelige og ædle herre Tyge Brahe til Thostrup af den meget nådige konge Christian IV denne grund til brug for en skole. Og det følgende år gav han 100 Daler til skolemesterens underhold. I det indre består bygningen af en forstue med åbent ildsted, et gennemlyst rum mod nord, to værelser mod syd samt et mindre rum med gruekedel bag forstuen. Gulvene er dels af kampe- og pigsten, dels af teglsten. Væggene er uisolerede og der er bræddelofter med synlige bjælker. Tagetagen er uudnyttet. Brolægningen omkring bygningen er ikke synlig.

Kulturhistorisk værdi

Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig til den traditionelle bindingsværkskonstruktion med enkelte bevarede undertavl fra renæssancen med mønstermuring og dobbelte skråbånd, foruden inskriptionstavlen og tømmeret, der er nummereret med skålformede huljernsmærker. Hertil kommer en dels genskabt, dels ældre/oprindelig rumfordeling med stengulve og centralt placeret ildsted med skorsten og gruekedel. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til bygningens udviklingshistorie, for trods sit homogene ydre, bærer bygningen tydeligt præg af flere om- og tilbygninger, hvilket ses i tavlenes forskellige konstruktioner og fyld af henholdsvis munkesten, kalksten og blødtstrøgne mursten samt i rudernes varierende størrelser og i det tilføjede udskud.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i det traditionelle bindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder, opsprossede vinduer og en ubrudt tagflade tækket med rughalm. Særligt elegante detaljer findes ved den nordvendte gavl, hvor udskuddets tag og lodrette gavl er tækket ud i ét, samt i de undertavl der har dobbelte skråbånd og mønstermuring. Bygningen har en udpræget homogen fremtræden, hvor anvendelsen af få materialer og en enkel farvesætning i hvid og blå, med få røde detaljer, dominerer. I det indre bidrager ildstedet, gruekedlen og det fuldstændige fravær af moderne installationer til opretholdelsen af en rå og særdeles autentisk atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links