Kirkestien 4, Møgeltønder

Huset kan arkivalsk følges tilbage til 1760. I 1794 var huset 5 fag langt – formentlig de 5 fag fra nord – men i 1805 er huset udvidet med 2 fag, formentlig mod øst, og på dette tidspunkt er der to skorstene med tilhørende bilæggere i huset. 1857 er huset udvidet med ét fag til dets nuværende udstrækning. På havesiden ses spor i murværket efter et lille udskud, som har rummet lokum og fårefold. Husets facade er ommuret i 1945.

Huset er i en etage, otte fag langt, grundmuret i mørkrøde teglsten. I det høje, helvalmede stråtag ses en enkelt skorstenspibe med sokkel og udkragning. En facadekvist med en luge og en cirkulær glug og liljeanker øverst markerer indgangspartiet, som er udformet med et kurvehanksbuet stik, hvori hoveddøren sidder. Facadekvisten er flankeret af to retkantede karnapper med muret brystning. I facaden er endvidere en tofløjet ligdør med udgang fra salen, piselen. Vinduerne er overalt med hvidmalede otterudedede rammer, adskillige er dog udskiftet i nyere tid. Hoveddøren er en traditionel beklædt revledør med to fyldinger med et dekorativt svunget tværramstykke og et ovalt glas i øverste fylding. Dørkarmen er fastholdt med to dørankre, der har lodrette forskudsjern.

Bygningen er et typisk vestslesvigsk landhus, der er orienteret nord-syd. Huset har i alt væsentligt bevaret sin plandisposition med en tidligt indrettet aftægtsbolig i bygningens nordligste del. De to boliger har fælles forstue framgulv. Huset har overalt barokke enfyldingsdøre med tilhørende beslåning og klinkefald og ældre gerichter. Der findes en del ældre vinduer med den typiske rundpost med smal platte på midten, enkelte med 1700-tals anverfere og stormkroge. I køkkenet er en bræddeskillevæg med profilerede lister, og der er overalt fritliggende bjælker og bræddelofter, enkelte endda listeinddækkede. Tagværk og lægtning er ret nyt, men tækket traditionelt med syning og vandret afskæring af tagskægget. Mønningen er lagt med lyng.Husets bagside indeholder spor af den for egnen traditionelle tagbærende stolpekonstruktion inde bag den murede ydervæg. På havesiden er tilbygget et nyere, tagpapdækket udhus (tidl. lokum?) med to revledøre, den ene med genanvendte bukkehornsbeslag.

Bygningen har en samhørighed i formsprog og materialer med de øvrige tre huse i det lille, brolagte gadeforløb, der fører hen til kirkegården. Langs bygningens facade er en traditionel belægning af pigsten, som sikrer en fornuftig afvanding af stråtaget.

Huset indskriver sig i den lokale bygningskulturhistorie gennem materialerne, bygningskonstruktionen, planløsningen og indretningen. Indretningen af en aftægtsbolig, alkoverne og ligdøren i boligdelens pisel fortæller om tidligere tiders levevilkår.

Hovedform og materialeholdning gør tilsammen bygningen meget helstøbt. De smårudede, hvidmalede vinduer bryder det mørkerøde, varierede murværk i blokforbandt (henholdsvis løber- og binderskifter) og det tunge, lukkede stråtag. Planløsningen er i alt væsentligt fastholdt og vidner om egnsbebygggelsens traditionelle træk med forstue (framgulv), ligesom husets egen historie med indretningen af en aftægtsbolig i nordenden vises igennem den nuværende planstruktur.

Det er en hustype med en facade som dette, der har inspireret og dannet skole for en generation af danske arkitekter i den første del af forrige århundrede, hvor det nationale og traditionelle formsprog samt det ærlige materialevalg blev sat i højsædet. Derfor blev mange villaer og for den sags skyld også større huse formgivet med stiltræk, som stammer fra byggestilen i huse som Kirkestien 4.

Læs videre om

• Emmerlev gamle Skole
• Slotsgaden 23, Møgeltønder
• Vinkelvej 18, Rørkær

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen