Slotsgaden 23, Møgeltønder

Inspektør Friederich Andersen fik i 1761 fæstebrev på sit nybyggede ni fags hus. I 1794 bestod ejendommen af ti fag indhus og seks fag stald. Ejendommen bestod i 1805 af et grundmuret ti fags stuehus mod syd med stråtag og skorsten. Desuden var der en grundmuret ti fags stald mod vest med stråtag. I 1812 var stuerne i beboelseshuset betrukne og panelede, og i 1824 havde stuehuset fået tegltag og to skorstene. Også stalden havde fået tegltag. I 1837 var stuehuset blevet forsynet med en kvist på to fag. I 1852 udvides ejendommen med en grundmuret fem fags nord-syd orienteret lade med tegltag.

Et fritliggende, grundmuret, ti fag langt hus med købstadspræg, som har facaden i flugt med gaden. Huset har tegltag med halvvalmede gavle, facadekvist med svunget kamgavl over hoveddøren og en lille halvtagsudbygning i havesiden. Huset er opført i 1761 og i første halvdel af 1800-årene udstyret med facadekvist og klassicistisk dørportal, ligesom det oprindelige stråtag i 1824 er afløst af tegltag. Over en profileret, sortmalet sokkel står murene med mørkrøde sten i krydsforbandt med skrabefuge. Murværket har helstensafslutninger med petringer ved hushjørnerne. Langsiderne afsluttes under taget af en kraftig gesims i profilerede sten. I rygningen er to skorstenspiber med sokkel og krave. Gavlene afsluttes langs tagfladerne af gesimser, der svarer til langsidernes. Østgavlen er forsynet med tre og vestgavlen med fire bjælkelagsankre, der har store, liljeformede forskudsjern. Vinduerne i gavlene har et fladbuet halvstensstik med formstensbryn og hvidtet spejl. Den to fag brede, murede facadekvist over hoveddøren har svungne gavle, afdækket med zink eller bly og afsluttes langs flunkerne af en gesims med to retkantede led, som er anderledes end husets hovedgesims, hvilket understreger, at facadekvisten er senere. Vinduerne er overvejende korspostvinduer med seks og fire ruder i rammerne, de torammede vinduer har otte ruder i hver ramme. Der sidder skodder på alle vinduerne i stueetagen mod gaden og delvis i gavlene. På gavlen mod vest og på havesiden er vinduerne fornyede, men udført traditionelt. På havesiden er en lille, sent tilbygget halvtagsbygning i røde sten med halvtag med røde vingetegl. Den tofløjede gadedør sidder i en klassicistisk træportal med kannellerede halvsøjler, hvis volutkonsoludformede kapitæler bærer en fordakning. Døren har fem kvadratiske fyldinger i hver fløj og har et tredelt overvindue. Bag overvinduet ses den oprindelige, kurvehanksbuede døråbning. Døren er gråmalet. På begge sider af gadedøren er to, små kældervinduer med formstensbryn.

I det indre er en næsten velbevaret plan med forstue mod gaden og i forlængelse heraf, men adskilt af en væg, hvori er en oprindelig, tofløjet dør med ovale ruder, en pisel mod haven. Fra forstuen er til begge sider stuer mod gaden – de to stuer mod vest har fået brudt en stor muråbning, hvori der er en stor skydedør med fyldinger, men er ellers intakte. Fra forstuen er også adgang til køkkenet, som har profilerede bræddevægge med enfyldingslåger samt et blyindfattet vindue. I en lille mellemgang ud til køkkenet er en oprindelig, stejl ligeløbstrappe op til loftetagen, som er usædvanlig velbevaret; her er alt oprindeligt: balustre og gelænder til trappen, skillevægge mellem pigekamre, skabe eller alkover med dekorative lågeformer og oprindeligt rudeglas, pudsede ovnnicher med profilerede indfatninger og rocailler, skabsdøre med riflinger, lærred sømmet over bræddevæggene og tapetserede og alt står med perlegrå maling. Så godt som alle indvendige døre er oprindelige enten revledøre eller rammedøre med to fyldinger og den karakteristiske svungne fylding og tværramstykke, samt med indstukne vasetophængsler eller bukkehornshængsler, adskillige kasselåse og ældre greb. Indfatningerne er oprindelige eller ældre med svungne profiler. En stor del af vinduerne er oprindelige med rundpost med platte, og med oprindelige anverfere og gliphager. Lofterne veksler mellem pudsede lofter og synlige loftsbjælker med oprindelige bræddelofter imellem. Gulvene er fra forskellige perioder, men næppe oprindelige.

Kælderen har pudsede vægge og bjælkelofter og klinkegulv, alt af ældre dato. Den lille tilbygning i haven er fuldkommen nyindrettet på alle overflader.

Anlæggelsen af Slotsgaden blev påbegyndt i 1680 på et område, der tidligere havde været en del af den store slotsmark nord for den oprindelige by. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for ejerne, blandt andet skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel, samt et stykke smalt jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Sydsiden af Slotsgaden blev først rigtigt bebygget i 1734, hvor man bestemte, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfare. Tillige blev der anlagt mindre stier mellem nogle af husene for igen at undgå, at ilden kunne sprede sig. Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgadens sydside, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostensbelægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden som et købstadspræget 1700-tal hus, der har fået tilføjet dekorative elementer i statelig, klassicistisk stil. Et gennemgående træk for denne bygningstype er den mørkrøde blankmur med skrabefuger og malet sokkel. Den svungne gesims under taget er udført af formsten og taget er teglhængt. Murværket er tillige kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten) og kraftige, liljeformede murankre. Vinduer og skodder er som altid hvidmalede. Det er desuden typisk, at en høj, muret frontkvist, der i dette tilfælde er med festligt svungne gavle, har rygning næsten i højde med resten af huset og markerer hovedindgangen, som i øvrigt ikke er anbragt i midten af huset.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisposition med en stor forstue mod gaden, som står i forbindelse med en lidt mindre forstue mod haven. Forstuen giver adgang til stuerne til begge sider mod gaden og en stor sal mod haven i vestre gavls hjørne. Køkken og soveværelse ligger også mod haven. I dette hus fremstår overetagen næsten aldeles intakt som en tidslomme fra 1700-tallets sidste del.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens statelige og velproportionerede form. Vinduer og skodder danner et lyst bånd hen over det mørkere murværk og den kraftigt profilerede, murede gesims og facadekvistens svungne gavl er med til at samle de forskellige, dekorative elementer i facaden. Hoveddørens portallignende indramning markerer tydeligt husets indgangsparti.Arkitekturen har et ærlig udtryk ved de enkle materialer, men også et løft, takket være de dekorative detaljer, såsom den fornemme klassicistiske indgangsportal, der er lagt uden på facaden, samt den profilerede gesims, vinduernes formstensbryn og skoddernes pyntelige lysåbninger, samt de liljeformede murankre i gavlene. De hvidmalede vinduer giver en kontrastful virkning til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle farveholdning en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter de arkitektoniske værdi sig til den velbevarede plan, de mange snedkerdetaljer af høj kvalitet, de oprindelige tofyldingsdøre med kasselåse og kraftigt profilerede indfatninger, indstukne hængsler, bukkehornsbeslag, de mange skabslåger, hvad enten der er revle- eller rammekonstruktioner, samt alle oprindelige rundpostvinduer med tilhørende beslåning. De traditionelle materialer, loftsbjælker og de ældre bræddelofter, lærreder på loftet, bræddeskillevægge, både de profilerede brædder og dem, der er samlet med fjer og not er en del af de arkitektoniske værdier.

Læs videre om

• Harknagvej 23, Husum-Ballum
• Posselts Gård, Møgeltønder
• Østergade 60, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen