Østergade 60
.

Østergade 60 ligger på Østergade 60 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Østergade 60 blev opført efter branden i 1725, som et otte fag langt, enetages gavlhus i bindingsværk. Bygningen blev siden beboet af en række smede. I 1814 nævnes det, at der er indrettet beboelse i de fem forreste fag og værksted i de bageste fag. I 1837 lod smed Peter Raabe de fem forreste beboelsesfag grundmure og i 1844 blev værkstedsfagene ligeledes grundmuret. I 1863 blev bygningen ombygget og de fire forreste fag blev forhøjet med en etage, og der blev indrettet værksted i de fire bageste fag. Omkring 1909 blev værkstedsfagene ligeledes forhøjet og inddraget til beboelse. Det nyere badeværelse i stueetagen blev indrettet i 1998, og taget blev lagt om i 2007.

Beskrivelse

Østergade 60 ligger ved den østligste del af Østergade i den nordøstlige del af Tønders ældste bykerne. Østergade 60 er et grundmuret, tre fag bredt, 8 fag dybt og to etager højt gavlhus opført i glatpudset, lysegråt murværk over en mørkegrå, pudset sokkel. Bygningen bærer et heltag med halvvalm mod gaden. Taget er hængt med røde vingetegl og en skorsten i rygningen. Gavlen mod gaden har mod syd en tofløjet Louis Seize dør med seksdelt overvindue og mod nord en buet, femfags karnap med faldbuet, zinkdækket tag. Vinduerne i anden etage og tagtagen er torammede, tredelte vinduer, hvoraf anden etage har profilerede indramninger og sålbænke. Tagetagen indrammes ligeledes af en profileret gesims og etagens to vinduer har en fælles profileret sålbænk. Begge langsider fremstår i pudset og gråmalet murværk. I den sydlige langside er der udgang til slippen ind til nabohuset. Vestgavlen er pudset og gråmalet, en støbt kældernedgang fører ned til kælderdøren. I stueetagen er der en tofløjet, firerudet havedør, til venstre herfor et torammet, firerudet vindue, de fire vinduer i anden etage er ligeledes torammede og firerudede, mens tagetagens to vinduer er torammede og torudede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede, der er både i sat nyere vinduer og bevaret ældre vinduer. I det indre er den ældre grundplan bevaret i store træk, med en diele langs bygningens søndre langside og dørns med karnap mod gaden, køkken og pesel Dørns og pesel fremstår med nyere bræddegulve og pudsede vægge og lofte. Dielen har et nyt klinkegulv og ældre bræddeloft med synligt bjælkelag. Dielen er indrettet med ældre indbyggede skabe, en ældre trappe med drejet mægler og balustre, der fører op til første sal. Den bageste del af dielen er indrettet til badeværelse i nyere tid. Fra dørns er der gennem en luge i gulvet adgang til kælderen. Her er et rum under dørns med en forbindende gang til et rum under den bageste del af bygningen, der anvendes til fyrrum og opbevaring. Kælderen har pudsede hvidmalede vægge og klinkegulv med knasfuge eller støbte gulve.

På første sal er der en repos og en central midtergang, der giver adgang til alle rum og værelser på etagen. Disse rum fremstår med ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt ældre fyldingsdøre. På loftetagen er der bevaret et ældre pigeværelse mod gaden, og ellers fremstår det åbne loftrum uudnyttet.

Miljømæssig værdi

I det ydre knytter den miljømæssige værdi ved Østergade 60 sig til gavlhusets beliggenhed i den østligste del af Østergade hvor bygningens gavl med den dekorativt udformede indgangsdør og karnap indføjer sig harmonisk i rækken af velbevarede gavlhuse. Bag huset har den for Tønder karakteristiske lange, smalle grund givet mulighed for indretning af et optimalt udnyttet nyere haveanlæg med terasse, stenbed, køkkenhave og græsplæne.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi i Østergade 60 relaterer sig i det ydre til det grundmurede gavlhus med den karakteristiske rigt udsmykkede indgangsdør med en karnap ved siden af. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en hovedgade mod nord og syd til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte bygge et hus, men dette ændrede sig og opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Den bedste udnyttelse af stavnen var gavlhuset med den smalle del af huset, gavlen, i stavnens bredde ud mod gaden og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. De fleste gavlhuse blev opført i bindingsværk, men fra slutningen af det 18. århundrede blev det almindeligt at grundmure gadegavlen, hvorfor flere af gavlhusene i Tønder har en grundmuret gavl og langside af bindingsværk.

Hertil kommer karnappen, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det er især i 1700-tallet, at den for alvor bliver anvendt som arkitektonisk element. Tønder oplever i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af og handel med kniplinger spillede en central rolle, og karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øgede velstand. Karnappen forekommer primært i byer med udpræget gavlhusbebyggelser og har fra begyndelsen haft en funktionel betydning, idet denne bebyggelsestype giver få muligheder for vinduer i rummet mod gaden. I Tønder bliver karnappen efterhånden også et dekorativt arkitektonisk element og den konkrete udformning kommer til at afhænge af de stilmæssige forandringer. Karnappens udformning ændrer sig således i løbet af århundrederne, og de fremstår i dag meget forskelligartede, men der er dog fællestræk som ses i mange karnapper. Karnappen er oftest placeret ud for dørns, i nogle huse ud for dielen og på de større huse, både lang- og gavlhuse, ses ofte to symmetrisk placerede karnapper. Endvidere er karnapperne oftest i en etage og har en skråsidet hovedform med en bredde på fem fag, tre lige fag og to smigfag. Den kulturhistoriske værdi i Østergade 60 knytter sig endvidere også til indgangsdøren, der er tofløjet og med fyldninger. Indgangsdøren er udført som revledøre med udvendige, pålagte fyldninger og rammestykker, hvilket er karakteristisk for mange af Tønders indgangsdøre.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til plandispositionen med diele i den venstre side af huset, der ofte fylder over halvdelen af huset og strækker sig gennem hele forhuset. Herfra er der adgang til dørns med karnap til højre og adgang til førsteetage via en trappe med flere rum af varierende størrelse. I den bagerste del af gavlhuset ligger køkken bag dørns og i sidehuset et stort åbent rum, pesel.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Østergade 60 knytter sig i det ydre til gavlhusets enkle bygningskrop med et afvalmet heltag mod gaden. Hertil kommer den pudsede facade, der præges af den brede, tofløjede indgangsdør og den buede karnap med tætsiddende klassicistiske vinduer. Ligesom karnappen med sin detaljerige frise bibringer den raffinerede hoveddør elegance til det ellers enkle gavlhus. Endelig er der værdi i kontrasten, som opstår mellem de enkelte siders varierende udseende, der afhænger af deres orientering, samt i gårdsidens gavltrekant, hvis enkle og harmoniske udtryk defineres af det glatpudsede murværk og den overordnede symmetriske vinduestakt i alle etager. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stueetagens diele, stuer samt repos og værelser på første sal, hvor de traditionelt forarbejdede ældre og nyere overflader som gulve, lofter, vægge og fyldingsdøre giver interiøret et autentisk, historisk præg.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links