Lücks Gård, Møgeltønder ligger på Slotsgaden 21 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Kniplingskræmmer Mathias Ebsen får i 1767 fæstebrev på et tolv fags hus, han har opført ca. to år tidligere. I 1794 består ejendommen af ti fag indhus og sytten fag stald, og i 1805 er der et ti fags grundmuret stuehus mod nord, femten alen dybt med stråtag og skorsten, samt en 21 fags grundmuret lade mod vest med stråtag. I 1812 har stuehuset fået tegltag og to skorstene og er udstyret med to vindovne med to etager og en bilægger. I 1838 er der sket en ombygning. Huset består nu af et 10 fags grundmuret stuehus mod nord, og et grundmuret, stråtækt otte fags hus mod øst, der bruges til hestestald, vognport og tørvehus. Der er også en grundmuret 16 fags lade mod syd med stråtag, samt en grundmuret, stråtækt otte fags stald mod vest. Hermed er de nuværende avslbygninger beskrevet. I 1840 suppleres gården med et ni fags grundmuret halvtag, vest for stuehuset. Det har tegl samt rørtag og bruges til port og svinesti mm. Denne bygning er siden forsvundet. Ejendommen omtakseres atter i 1857, uden at der dog synes at være foretaget væsentlige bygningsændringer.

Beskrivelse

Stuehuset ligger i gadelinjen og er en købstadspræget, ti fag lang bygning med tre tilhørende avlsbygninger. Huset er opført omkring 1766, men avlsbygningerne, der ligger bag stuehuset i en vinkel omkring en brolagt gårdsplads, er opført i 1838. Stuehuset er i begyndelsen af 1900-årene blevet udvidet med en trefags vinkeltilbygning østenden. I samme periode er vinduerne i gadesiden ændret, og der er tilbygget en havestue ud fra østgavlen, hvor også den store have ligger.

Husets murværk står over en pudset og sortmalet sokkel af mørkerøde sten i krydsforbandt med skrabefuge og hvid fugeopstregning. Langsiderne og gavlene afsluttes under taget af en treledet, profileret gesims. Taget er et halvvalmet heltag med røde vingetegl. I tagfladen mod gården helt oppe ved rygningen er en blokformet skorsten. Den store tofags facadekvist mod gaden har enrammede vinduer på begge sider af hoveddøren og torammede vinduer på førstesalen. I facadekvistens top er et lille trekantet vindue, hvor en flagstang lægges ud på flagdage. I stueetagen mod gaden og i gavlene har vinduerne hvidmalede skodder med en dekorativ udskæring af fire hjerter til at lade dagslys slippe ind, når skodderne er lukkede. Skodderne holdes i opslået stand på plads af skoddehvirvler og har gliphagebeslag på midterpostene. Vinduerne på gårdsiden, som også har været forsynet med skodder, har fået isat nye rammer med to ruder i underrammerne og en rude i overrammen. I gavlen mod øst er to torammede vinduer, mens der i vestgavlen er en stor tofløjet luge ind til loftsrummet. Både hoveddøren mod gaden og de to døre mod gårdspladsen sidder i halvcirkulært afsluttede muråbninger med forskudsjern. Hoveddøren er fra opførelsen og er en tofløjet fyldingsdør med svungne spejle og tværramstykker samt bukkehornsbeslag og øvrig oprindelige beslåning. Foran de tre vestligste fag af gårdsiden har der tidligere ligget en sekundær bryggersbygning, som nu er borte, så her er gårdsidens murværk partielt ommuret og der er nu udgang til en terrasse med muret balustrade. I det indre er stuehuset opdelt af en forstue mod gaden, som til begge sider fører ind til stuer mod gaden. Bag midtskillevæggen fortsætter forstuen med en revledør ud til gårdsiden, og fra forstuen er der adgang til køkken, bryggers samt værelser mod gården, ligesom en stejl ligeløbstrappe fører op til loftsetagen derfra. Heroppe er der et værelse i gavlen mod øst, mens resten af tagrummet anvendes til opbevaring. Tagværket er et ældre, måske oprindeligt hanebåndstagværk med et undertag af banevare.

Snedkerdetaljerne inden døre er for en stor del velbevarede: således er næsten alle døre, både enfyldings-, tofyldingsdøre fra midten af 1700-årene og dermed oprindelige, adskillige har rigt dekorerede klinkefald eller kasselåse af messing med de særprægede, og dog karakteristiske krykgreb, udformet som en hånd, der griber om en stav. Dørenes hængsling varierer fra bukkehornsbeslag, til indstukne hængsler og til nyere bladhængsler. Indfatningerne er næsten overalt svungne, oprindelige gerichter. I køkkenet er en skabsvæg med låger, som synes at være af temmelig høj alder. Som nævnt er vinduerne mod gaden og delvis i gavlene fornyede, men mod gården er de oprindelige rundpostvinduer med tilhørende tværpost og enkelte anverfere oprindelige. Næsten alle lofter har indklædte bjælker, herimellem er enten malede brædder eller små gipsplader. Gulvene er ældre, lakerede pitchpinegulve. Der er lagt en del moderne klinkegulve, blandt andet i forstuen og bryggerset. I forstuen mod gården og i havestuen er støbte terrazzogulve.

På østgavlen er tilbygget en stor havestue, der er opført på en støbt sokkel og med en muret halvmur mod haven, mens resten er en trækonstruktion med stolper, løsholter og fyldingsfelter for neden herover et vinduesbånd med seksrudede rammer og øverst et glasparti med udvendigt pålagt, dekorativt sprosseværk, forestillende guirlander og foldeværk. Taget har ensidig taghældning og er lagt med vingetegl. I det indre har havestuen et gulv af terrazzo og et loft af listeinddækkede træplader, samt træfyldinger under vinduerne. Vinduerne er en- og torammede med paskvilbeslag. En tofløjet havedør med små ruder og en festligt svungen overramme fører ud til haven.

Avlslængerne består af en meget dyb højremsbygget lade parallelt med stuehuset og sammenbygget hermed, to staldlænger vinkelret på stuehuset. De tre avlslænger står i blank mur i krydsforbandt uden sokkel, dog ses syldsten enkelte steder. Mod taget er murene afsluttet med et rulskifte eller en gesims, som er ført om hjørnerne og ved hjørnerne er der petringer. De meget store heltage har halvvalme og er i dag dækket med bølgeeternitplader, men var tidligere tækkede. Ud over de store portåbninger, som er lukket med hvidmalede revleporte, er vinduesåbningerne mestendels gamle, halvcirkulære støbejernsvinduer, men halvcirkulære trævinduer ses også. Ind mod den brolagte gårdsplads ses i staldlængerne to tilmurede døre, hvori der i dag sidder ældre torammede vinduer med små ruder. De øvrige revlehalvdøre ud til det fri er med kurvehanksbuede helstensstik og forskudsankre. I gavlene sidder særligt mange murankre, som på den store lade er udformet som årstallet 1838 og på den vestlige af staldlængerne som initialerne H-H. Midt på ladebygningen sidder en vindfløj med årstallet 1838, og initialerne HHL for Hans Heinrich Lück (oplyst af ejer) og en mand med hest, der skal symbolisere, at bygherren var hestehandler.

I det indre fremstår de tre avlsbygninger med en blanding af støbte gulve, men også med fine stengulve med bevaret grebning af stenfliser. De har alle kalkede vægge og umalede, fritstående stolper, loftbjælker med tilhørende loftsbrædder. Der er bevarede, ældre staldindretninger med spiltove og foderkrybber. Enkelte steder er der murede, hvidkalkede aflukker eller opsat tremmer ud mod gangene. Alle indvendige døre er hovedsagelig ældre revledøre. I ladebygningen er der i midten en stor kørelo, hvis tilbageliggende porte er hængslet på højremstolperne, men den store port ind mod gårdspladsen er i dag erstattet af en moderne, mekanisk styret rulleport af aluminium. I denne dybe bygning ses de store, tværgående stolpekonstruktioner med skråstivere og topremme, stående på en syldstenssokkel, der i dag er delvis dækket af cement.

Miljømæssig værdi

Anlæggelsen af Slotsgaden blev påbegyndt i 1680 på et område, der tidligere havde været en del af den store slotsmark nord for den oprindelige by. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for ejerne, blandt andet skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel, samt et stykke smalt jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Sydsiden af Slotsgaden blev først rigtigt bebygget i 1734, hvor man bestemte, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfare. Tillige blev der anlagt mindre stier mellem nogle af husene for igen at undgå, at ilden kunne sprede sig. Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens fritliggende placering i rækken af huse langs Slotsgadens sydside, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Her indskriver Slotsgaden 21 sig i gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostensbelægningen og de sirlige pigstensfortove, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Til den miljømæssige værdi hører den åbne prydhave mod øst, der lader de store avlslænger være synlige i gadebilledet. Herved fortæller Slotsgaden 21 om den tidligere sammenhæng mellem bolig og landbrug og dyrehold, en funktion, der i dag er så godt som borte i byen. Den meget pyntelige havestue i østgavlen, som er den eneste i byen, er også en del af den miljømæssige værdi.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i den traditionelle byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes fremtræden i mørkerøde mursten med optrukne hvide skrabefuger, malet sokkel og en kraftigt profileret gesims. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i Slotsgaden 21, har en høj, muret facadekvist over hoveddøren, som ikke er placeret i bygningens midte. Murværk er tillige kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten) nær hjørner og muråbninger, kraftige, liljeformede murankre (forskudsjern), især ved frontkvisten og hoveddøren, der ligeledes traditionelt har et buet stik, mens vinduerne har lige stik. Vinduer og skodder er tillige altid hvidmalede.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisponering med en stor forstue, som står i forbindelse med en smallere forstue mod gården og hvor stuerne ligger mod gaden, mens køkken og øvrige rum ligger mod gården. Den stejle ligeløbstrappe til loftet er formentlig også oprindelig og fortæller, at loftetagen fra første færd har været inddraget i boligen. Avlsbygningerne fortæller med deres anselige størrelse om den betydning, som landbrug og dyrehold havde tidligere; en funktion, som der i dag kun findes mindelser om ganske få steder i Slotsgaden.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens statelige fremtoning og velproportionerede form. Vinduer og skodder danner et lyst bånd hen over det mørkere murværk og den kraftigt profilerede, murede gesims og facadekvistens stramt komponerede trekantgavl er med til at samle de forskellige, dekorative elementer i facaden. Facadekvistens og hoveddørens halvcirkulærer halvstensstik markerer tydeligt husets indgangsparti.

Arkitekturen har et ærlig udtryk med enkle materialer, men løfter sig, takket være de dekorative detaljer, såsom den profilerede gesims, skoddernes pyntelige lysåbninger, og de liljeformede murankre. De hvidmalede vinduer giver en kontrastful virkning til murværket. Således har den traditionelle farveholdning en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter de arkitektoniske værdier sig til den relativt velbevarede plan, selvom stuerne til højre for forstuen er slået sammen, de mange snedkerdetaljer af særlig høj kvalitet, de oprindelige, en- og tofyldingsdøre med samtidige kasselåse og kraftigt profilerede indfatninger, (en af disse døre har malet rocaillledekoration på fyldingerne), indstukne hængsler, bukkehornsbeslag, skabslågerne i køkkenet, samt de oprindelige rundpostvinduer med tilhørende beslåning på gårdsiden. Hertil kommer de traditionelle materialer.

Avlsbygningernes arkitektoniske værdi ligger i de store bygningsvoluminer, de imponerende, ubrudte tagflader, det enkle, smukt udførte murværk og de dekorative murankre. I det indre ligger værdierne i de bærende trækonstruktioner, staldindretningerne og de stengulve, som endnu er bevarede. Højremskonstruktionen i laden er af særlig stor visuel værdi, blandt andet på grund af tømmerets store dimensioner.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links