Slotsgaden 22, Møgeltønder

Stedet har været bebygget, siden Jens Nielsen i 1710 opførte et ti fags hus. Han fik samtidig tilladelse til at drive købmandskab. Senere tilbyggedes yderligere fire fag. I 1726 overlod Jens Nielsen sin svoger Røfvert Jacobsen ti af de 14 fag i den østre del af huset. Ejeren af det ti fags hus havde tilladelse til at drive kro og købmandshandel. Ejendommen bestod i 1794 af syv fag indhus, tre fag stald, syv fag lo og lade samt af fem fag indhus og fire fag stald. I december 1811 brændte huset, og de to grunde blev lagt sammen. I september 1812 blev der så opført et nyt, otte fags grundmuret stuehus på stedet, som havde stråtag og skorsten samt to bilæggere.I 1832 nævntes følgende rum: sovekammer, kælderkammer, dagligstue, forstue, blå stue, gule kammer, loft, vaskehus, kælder og køkken. Udvidelsen til de nuværende elleve fag er ikke omtalt i arkivalierne, men må være foretaget efter Slotsgadebranden i 1861, hvor samtlige huse øst for Slotsgaden 22 brændte. I 1932 blev der opført en meget stor ladebygning ind mod haven. Denne bygning blev nedrevet i 1985, og herefter blev den nuværende sidefløj, som er tegnet af Steffen M. Søndergaard fra Erik Einar Holms Tegnestue, opført.

En vinkelformet gård, der består af et forhus i Slotsgades gadelinje, med en sidelænge bygget i en vinkel i østenden. Sidelængen er ikke omfattet af fredningen. Stuehuset er opført efter en brand i 1811 og for de tre vestligste fags vedkommende efter den store Slotsgade-brand i 1861. Bygningen ligger frit mod vest, men har op mod naboen i østenden et hvidmalet stakit.

Stuehuset er et elleve fag langt, grundmuret vestslesvigsk landhus med stråtækt heltag med halvvalme i gavlene, samt facadekvist over hoveddøren og karnap imod gaden. Sidehuset er et fire fag dybt og ganske bredt hus, som er opført i 1985 med de samme materialer som stuehuset. Sidehuset har helvalm mod haven.Huset indgår sammen med de øvrige huse i gadeforløbet i den helhed, som karakteriserer Slotsgaden i kraft af det harmoniske og ensartede materialevalg samt byggestil. Over en grå, let udkraget sokkel, står huset grundmuret med mørkerød mursten i et temmelig regelmæssigt krydsforbandt med skrabefuger. Murværkets mørkest brændte sten er anvendt som dekoration med stribeeffekt i facadekvisten og op langs østgavlen indtil halvvalmstaget. Det stråtækte, syede tag har mønning med tørv og i rygningen er to skorstene i blank mur med sokkel og udkragning. Indgangspartiet er markeret af den store facadekvist med en stor fladbuet luge med revleluger og øverst en oval glug. Facadekvisten er flankeret af en karnap med muret brystning. Vinduerne, der mod gaden sidder i fladbuede halvstensstik, er overalt med hvidmalede 8-rudedede rammer. Mod haven og i vestgavlen er vinduerne torammede, med tre ruder i rammerne. Et enkelt vindue mod haven er trerammet. I østgavlen sidder to vinduer uden stik, her er i tagrumshøjde en revleluge og to høje vinduer med 15 ruder i hver ramme.

Hoveddøren sidder i et rundbuet murhul med helstensstik. Døren er en tofløjet, beklædt dør med usædvanligt gennemførte Louis Seize-dekorationer: riflinger, slyng, tandsnit og en raffineret udskåren dekoration i det rundede overvindue. Døren sidder inde i murfalsen. Mod haven er også en tofløjet, beklædt dør med klassicistiske pilastre og dobbelte slaglister. Døren har et firedelt overvindue og en riflet træindfatning, som ligger i flugt med ydermuren. Denne dør er flyttet hertil fra Slotsgaden 20, som blev nedrevet i omkring 1909. I vestgavlen er en fladbuet døråbning med en todelt revledør med traditionelt klinkefald. I overgavlen er to halvcirkulære støbejernsvinduer. Begge gavle har lige murankre i bjælkelags- og hanebåndshøjde. På alle sider rundt om bygningerne, stuehuset og sidehuset, er der pigstenbelægning til at tage tagdryppet. I det indre er husets vestre ende traditionelt indrettet med en gennemgående forstuegang, hvorfra der er indgang til karnapstuen, dørns, og derfra endnu en fin stue i gavlen, kjøn dørns eller pisel, og mod haven et køkken med et trefagsvindue samt et kammer. Mellem gavlstuen og kammeret er en listeinddækket bræddevæg. Køkkenet har bevaret køkkenildstedet med muret bænk og hammer, ligesom her er gamle køkkenskabe. Køkkenvinduet har et håndsmedet, snoet jerngitter sat i karmen og i loftsbjælken er to håndsmedede kroge. I forstuegangen er gulvet lagt med gule sten på fladen og her er bevaret en del gammelt snedkerinventar, blandt andet alkovedør samt flere tofyldingsdøre med bukkehornsbeslag. Her er også en ophængt trappe til loftet. Den østre del af huset er også indrettet til beboelse med bjælkelofter uden profil, nyere gulve med frisebrædder og bræddeskillevæg med lister over samlingerne mellem de to stuer mod gaden. Loftrummet står som et koldt rum med syet stråtag på finske lægter. Hanebåndstagværket er delvis fornyet. Alle lofter har synlige, profilerede bjælker og loftbrædder, heraf flere gamle. Gulvene er nyere, men udført traditionelt. Der er ovne tilsluttet skorstenene og bag ovnene er flisevægge, ligesom ovnene står på store ølandsfliser. Der er bevaret en lang række indbyggede skabe og et stort antal meget gamle døre, heraf har en enfyldingsdør en særligt smuk udformning af spejlet. De indvendige døre kan stamme fra det tidligere hus på stedet. Vinduerne i vestgavlen og ind mod haven er ældst, mens de mod gaden og i østenden er nyere, men udført traditionelt. Det i 1985 tilføjede sidehus har vinduer med to ruder i hver ramme.

Anlæggelsen af Slotsgaden blev påbegyndt i 1680 på et område, der tidligere havde været en del af den store slotsmark nord for den oprindelige by. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for ejerne, blandt andet skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel samt et stykke smalt jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Sydsiden af Slotsgaden blev først for alvor bebygget i 1734, hvor man bestemte, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfare. Tillige blev der anlagt mindre stier mellem nogle af husene, igen for at undgå at ilden kunne sprede sig. Den miljømæssige værdi knytter sig til Slotsgaden 22s placering i husrækken langs Slotsgaden, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og facadekviste, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører det hvidmalede plankeværk, der mod øst binder bygningen sammen med nabobygningen og dermed understreger gadens sammenhængende forløb.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i traditionel, vestslesvigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes mørkerøde blankmur med hvide skrabefuger, malet sokkel og næsten ingen gesims. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i Slotsgaden 22, har en høj, muret facadekvist over hoveddøren. Murværk er kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten), og for de ældre bygningers vedkommende, kraftige, liljeformede murankre (forskudsjern), især ved hoveddøren, der ligeledes traditionelt har kurvehanksbuet stik, mens vinduerne har lige stik. Vinduerne er som regel hvidmalede. Denne ejendom er lidt yngre og har derfor mere enkle murankre og en anden type stik over indgangsdøren.

Indgangspartiet i Slotsgaden 22 er sandsynligvis oprindeligt og har markeret bygningens oprindelige akse, men huset er blevet forlænget tre fag, da det blev muligt efter branden i 1861. Den store lugeåbning i facadekvisten fortæller om anvendelsen af det store loftsrum til opmagasinering. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle smalle, gennemgående forstue, hvorfra der er adgang til karnapstuen, dørns, som igen står i forbindelse med en dyb stue. Bag karnapstuen er køkkenet. Den karakteristiske rumfordeling og rumudstyr med indbyggede skabe, overvinduet ved døren i midtskillevæggen mod forstuen, samt ovnpladsernes udstyr er en del af de kulturhistoriske værdier, fordi de fortæller om traditionel indretning og brug. Gulvet i forstuen af tegl på fladen er lagt på samme måde som det oprindelige teglgulv lå. Det oprindelige gulv var lagt direkte på jorden, mens det nye gulv ligger på et støbt underlag. Det var nødvendigt at supplere det eksisterende gulv med gule flensborgsten fra styrelsens materialedepot. I bryggerset er der lagt et tilsvarende gulv.Ildstedets plads i køkkenet er markeret med muret bænk og hammer, der bærer kappen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, karakteristisk proportionerede form med lave mure og stejlt tag. Murene fremstår endda næsten trykkede under det store tag, hvilket især skyldes deres placering lige under gesimsen. Bygningen har et overordnet horisontalt snit, der dannes dels af proportioneringen og de taktfaste vinduer. Det horisontale snit brydes af facadekvisten, hvor den sammen med hoveddøren bliver et fikspunkt på facaden. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer såsom det omhyggeligt udførte murværk, hvor de mørkbrændte sten danner mønstre og understreger det pågældende bygningselement, som de to skifter, der følger facadekvistens kant mod taget, den ovale glug og de lige murankre. De hvidmalede vinduer giver en kontrastfuld virkning til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter de arkitektoniske værdi sig til de enkle rum og forstuens udstrækning og forløb gennem det dybe hus. De traditionelle materialer, teglgulve, bræddegulve, hvidtede vægge, profilerede loftsbjælker og de ældre bræddelofter, de særligt gamle tofyldingsdøre og den særprægede enfyldingsdør, samt det store loftrum, der for en stor del er uudnyttet, er væsentlige dele af den arkitektoniske værdi.

Læs videre om

• Højer Mølle
• Slottet, Løgumkloster
• Østergade 56, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen