Amtmandsboligen, Tønder

Amtmandsboligen ligger tilbagetrukket fra vejen med en pigstensbelagt plads foran bygningen og en stor parklignende have bagved.

Palæbygningen er opført i en etage med høj kælder og står i pudset, gulmalet grundmur med halvvalmet mansardtag beklædt med sorte tegl. Langsiderne er symmetrisk opbygget omkring en trefags midtrisalit i to etager, som krones af en frontispice. På hver side af denne er der to kviste, mens der i havesidens tagflader er et par ovenlysvinduer, både ældre og nyere. I den vestre tagflade er en nyere skorstenspibe i blank, rød mur. Kælderetagen er refendfuget med refendfugede stik, mens de øvrige murflader står glatpudset med bosserede liséner ved hjørnerne. En toløbs sandstenstrappe med smedet værn, der er fastgjort i vangens sandstensbeklædning, fører op til indgangsdøren i midtrisalittens midterfag. Hvert trappeløb afsluttes for neden af en kraftig sandstensblok, hvori der står en lygtepæl i støbejern. Den ældre tofløjede, gråmalede indgangsdør har bossefyldinger og indrammes af en træindfatning med kannelerede sider og en mæanderprydet frise med vifteornamenter, i hjørnerne er en bladroset. Over døren er en sandstensplade med relief af en vase indfattet af en stor musling, og midtrisalittens frontispice prydes mod gården af en sandstensmedaljon med et kvindehoved i profil omkranset af guirlander. Stueetagens vinduer sidder i en bred blænding, der ved de øvre hjørner har kvartrunde afskæringer. Vinduerne er ældre og hvidmalede. I stueetagen udgøres de af korspostvinduer med todelte rammer, som dog i midtrisalitten har buet overkarm. Mod gården er midtrisalittens øvre vinduer torammede og smårudede, mens de mod haven og i overgavlene er torammede og todelte. Kældervinduerne udgøres af torammede og smårudede vinduer. Mod haven er en toløbet trappe med muret forvange, samt vanger og trin af sandsten og med et enkelt jerngelænder. Trappen fører op til en terrasse foran midtrisalitten. Terrassen er muret og har en høj refendfuget sokkel med buede åbninger i siderne, brystningen har hjørneliséner, og terrassegulvet er belagt med gule klinker. Havedøren har samme udformning som midtrisalittens vinduer, men med enkle fyldinger for neden. I nordgavlen fører en støbt trappe med jerngelænder ned til en nyere, gråmalet fyldingsdør med glasruder. I det indre er stueetagens oprindelige, symmetriske planløsning i store træk bevaret med en central hall, placeret modsat havestuen samt en suite beliggende stuer forbundet af dobbelte fløjdøre. Havesidens nordligste rum anvendes til et lille anretterværelse og et lille køkken, mens gårdsidens nordligste rum er underdelt med to små værelser, et badeværelse, en baggang og en ældre hovedtrappe. Hovedtrappen fører op til tagetagen, som er indrettet med en bred gang, værelser og badeværelser. En simpel ligeløbstrappe fører ned til kælderen, der i store træk har samme planløsning som stueetagen og som anvendes til opholdsrum, depot- og vaskerum. Stueetagen fremtræder overordentlig helstøbt med mange bevarede bygningsdetaljer, herunder et klassicistisk vindfang i træ, en- og tofløjede fyldingsdøre, svungne gerichter og dørstykker, indbyggede hjørneskabe, brystningspaneler, ovnnicher, kakkelovne og stukkatur. Stueetagen fremtræder med et traditionelt materialevalg, herunder parketgulve samt pudsede vægge og lofter, men der er også nyere overflader herunder terrazzogulve, vinylgulve og vægklinker. Tagetagen bærer præg af at være indrettet i nyere tid og fremtræder med gulvtæpper, klinkegulve, pudsede vægge og gipspladelofter. I et enkelt rum er bevaret ældre fliser under vinduerne på ydervæggen i midtrisalitten samt vægpaneler. Kælderen fremtræder med støbte gulve, pudsede vægge, bræddelofter eller pudsede loftflader mellem de synlige bjælker. Der er bevaret ældre fyldingsdøre og dørgreb samt en skabsvæg med fyldingslåger.

Amtmandsboligen ligger tilbagetrukket fra vejen med en pigstensbelagt plads foran bygningen og en stor parklignende have bagved.

Palæbygningen er opført i en etage med høj kælder og står i pudset, gulmalet grundmur med halvvalmet mansardtag beklædt med sorte tegl. Langsiderne er symmetrisk opbygget omkring en trefags midtrisalit i to etager, som krones af en frontispice. På hver side af denne er der to kviste, mens der i havesidens tagflader er et par ovenlysvinduer, både ældre og nyere. I den vestre tagflade er en nyere skorstenspibe i blank, rød mur. Kælderetagen er refendfuget med refendfugede stik, mens de øvrige murflader står glatpudset med bosserede liséner ved hjørnerne. En toløbs sandstenstrappe med smedet værn, der er fastgjort i vangens sandstensbeklædning, fører op til indgangsdøren i midtrisalittens midterfag. Hvert trappeløb afsluttes for neden af en kraftig sandstensblok, hvori der står en lygtepæl i støbejern. Den ældre tofløjede, gråmalede indgangsdør har bossefyldinger og indrammes af en træindfatning med kannelerede sider og en mæanderprydet frise med vifteornamenter, i hjørnerne er en bladroset. Over døren er en sandstensplade med relief af en vase indfattet af en stor musling, og midtrisalittens frontispice prydes mod gården af en sandstensmedaljon med et kvindehoved i profil omkranset af guirlander. Stueetagens vinduer sidder i en bred blænding, der ved de øvre hjørner har kvartrunde afskæringer. Vinduerne er ældre og hvidmalede. I stueetagen udgøres de af korspostvinduer med todelte rammer, som dog i midtrisalitten har buet overkarm. Mod gården er midtrisalittens øvre vinduer torammede og smårudede, mens de mod haven og i overgavlene er torammede og todelte. Kældervinduerne udgøres af torammede og smårudede vinduer. Mod haven er en toløbet trappe med muret forvange, samt vanger og trin af sandsten og med et enkelt jerngelænder. Trappen fører op til en terrasse foran midtrisalitten. Terrassen er muret og har en høj refendfuget sokkel med buede åbninger i siderne, brystningen har hjørneliséner, og terrassegulvet er belagt med gule klinker. Havedøren har samme udformning som midtrisalittens vinduer, men med enkle fyldinger for neden. I nordgavlen fører en støbt trappe med jerngelænder ned til en nyere, gråmalet fyldingsdør med glasruder. I det indre er stueetagens oprindelige, symmetriske planløsning i store træk bevaret med en central hall, placeret modsat havestuen samt en suite beliggende stuer forbundet af dobbelte fløjdøre. Havesidens nordligste rum anvendes til et lille anretterværelse og et lille køkken, mens gårdsidens nordligste rum er underdelt med to små værelser, et badeværelse, en baggang og en ældre hovedtrappe. Hovedtrappen fører op til tagetagen, som er indrettet med en bred gang, værelser og badeværelser. En simpel ligeløbstrappe fører ned til kælderen, der i store træk har samme planløsning som stueetagen og som anvendes til opholdsrum, depot- og vaskerum. Stueetagen fremtræder overordentlig helstøbt med mange bevarede bygningsdetaljer, herunder et klassicistisk vindfang i træ, en- og tofløjede fyldingsdøre, svungne gerichter og dørstykker, indbyggede hjørneskabe, brystningspaneler, ovnnicher, kakkelovne og stukkatur. Stueetagen fremtræder med et traditionelt materialevalg, herunder parketgulve samt pudsede vægge og lofter, men der er også nyere overflader herunder terrazzogulve, vinylgulve og vægklinker. Tagetagen bærer præg af at være indrettet i nyere tid og fremtræder med gulvtæpper, klinkegulve, pudsede vægge og gipspladelofter. I et enkelt rum er bevaret ældre fliser under vinduerne på ydervæggen i midtrisalitten samt vægpaneler. Kælderen fremtræder med støbte gulve, pudsede vægge, bræddelofter eller pudsede loftflader mellem de synlige bjælker. Der er bevaret ældre fyldingsdøre og dørgreb samt en skabsvæg med fyldingslåger.

Amtmandsboligens miljømæssige værdi knytter sig til bygningens tilbagetrukne placering med den aksefaste indkørsel markeret af beplantning og træer samt den pigstensbelagte forplads. Hertil kommer den store park øst for bygningen, der afgrænses af Mølleåen og Kongevejen og dermed tildeler palæet en solitær, lidt afsides beliggende og herskabelig placering.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens prominente ydre, der vidner om, at den blev opført og beboet af en af Tønders mest betydningsfulde og magtfulde personer, idet bygningen stilmæssigt og størrelsesmæssigt adskiller sig fra Tønders øvrige bebyggelse. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til palæets velbevarede fremtræden som et elegant rokokopalæ med symmetrisk opbygning og mange facadedekorationer, herunder refendfuger, bosserede hjørneliséner, øreliséner, og sandstensudsmykninger samt de for rokokoen så karakteristiske vinduer med buet overkarm. I såvel detaljering som i materialevalg er palæet en fornem og tidstypisk repræsentant for 1700-tallets rokokobyggeri i provinsen, og det giver mindelser til Eigtveds palæer i Frederiksstaden og Conradis Christiansholm i Klampenborg. I det indre afspejles bygningens oprindelige funktion som amtmandsgård ved den repræsentative og højloftede stueetage, der er opbygget omkring en symmetrisk grundplan med stuer en suite til begge sider. Hertil kommer den store forstue, der sammen med havestuen ligger i bygningens midterakse som udefra er betonet af midtrisalitterne. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de stilfulde interiører, som udsmykkes med profilerede indramninger omkring vinduesåbninger og ovnnicher samt brystningspaneler, tofløjede fyldingsdøre med rigt profilerede gerichter, der typisk for rokokoen har svungne spejle i fyldingerne og endelig dørstykker med både landskabs- og blomstermotiver over de brede fløjdøre. Hertil kommer stukkaturen og den brede hulkehlsstuk samt spisestuens indbyggede hjørneskabe og stuens feltinddelte partier med blomstermotiver. Kælderens nedtonede fremtoning med støbte gulve, kalkede vægge og synligt bjælkelag vidner om, at denne etage udelukkende var anvendt til praktiske og sekundære funktioner.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den fritliggende og velproportionerede, rektangulære bygningskrop med halvvalmet mansardtag. Bygningens symmetriske facader med centralt placerede, monumentale trapper og let fremtrædende midtrisalitter med portalindrammet hoveddør, afrundede korsporstvinuder og sandstensudsmykninger sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Facadernes symmetriske opbygning med de mange elegante detaljer, herunder de vertikale og taktfast placerede øreliséner og de vandrette refendfuger giver bygningen et harmonisk, raffineret og særdeles herskabeligt udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de lyse og højloftede stuer. Deres placering en suite giver et imponerende kig gennem bygningen og i samspil med den traditionelle materialeholdning og de mange ældre bygningsdetaljer skabes et herskabeligt og stemningsfuldt interiør. Endvidere skal nævnes det elegante vindfang i forstuen, der står som et stort møbel i rummet og på elegant vis klarer den funktionelle opgave at skærme stuerne fra kulden udefra.

Læs videre om

• Højergaard, Tønder
• Nørre Sødam
• Slotsgaden 6 A, Møgeltønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen