Posselts Gård, Møgeltønder
.

Posselts Gård, Møgeltønder ligger på Slotsgaden 14 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Møgeltønder blev grundlagt i oldtiden, men byen voksede først for alvor, da man i middelalderen opførte Møgeltønder Kirke og Møgeltønderhus, der var forgænger for Schackenborg. Tidligere var Møgeltønder større end Tønder, og heraf navnet Møgeltønder, hvor Møgel kommer af mykil, der betyder stor. Inden digerne kom til fungerede den yngre og mindre by, Tønder, sandsynligvis som havneby for Møgeltønder. Feltherre Hans Schack blev belønnet af Frederik III for sin indsats i svenskekrigene fra 1657-60 ved at få lenet af Riberhus og Møgeltønderhus. Kort efter, i 1661, fik Hans Schack skøde på Møgeltønderhus, der på daværende tidspunkt var i en sørgelig forfatning. I de følgende år frem til 1664 opførte han et nyt slot på ruinerne af det tidligere og da hans søn i 1676 fik oprettet grevskabet Schackenborg, blev det slottets navn.

Slotsgaden blev begyndt anlagt i 1680, nord for den oprindelige by, på et område, der tidligere var en del af den store Slotsmark. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for disse ejere, herunder skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel samt et stykke jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Slotsgadens nordre husrække blev anlagt først, idet man begyndte fra øst, bl.a. med Slotskroen, der var bopæl for slotgartneren. Sydsiden af gaden blev først rigtigt anlagt i 1734. I samme år blev det bestemt, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfaren, ligesom der skulle være mindre stier mellem nogle af husene, så ild ikke kunne sprede sig for hurtigt. I 1804 brændte en stor del af husene langs Strædet ned til grunden. Bygningerne blev genopført, men efter forskrifter der sagde, at der skulle være en større afstand mellem de forskellige huse og gårde. De østligste huse i Slotsgades nordside blev ødelagt ved en brand i 1861, men blev til dels genopført på gamle fundamenter og mure. I 1892 blev Tønder-Højer banen anlagt, hvilket betød, at en ny bydel voksede op omkring stationen. Banen blev dog nedlagt igen omkring år 1950, og herefter voksede et parcelhuskvarter frem. Slotsgaden 14 var oprindeligt tre forskellige ejendomme, der blev sammenbygget til én af Kancelliråd Hans Henrik Holm i slutningen af 1700-tallet. I 1812 bestod gården af et stuehus på 15 fag med en stald mod nord og en lade mod vest. I 1857 nævnes tre nye tilføjede bygninger, og gården fremstår da næsten som den gør i dag. Tidligere var den store vestlænge trukket lidt tilbage på grunden således, at stuehusets vestgavl stod delvist frit, men omkring år 1900 blev vestladen udvidet og dermed rykket helt frem, så den flugter med stuehusets facade. Tidligere havde alle avlsbygninger stråtag, men siden avlsbygningerne blev genopført i 1937, har de i en periode haft eternitdækket tag eller cementtagsten og senest teglstentag og stråtag.

Beskrivelse

Bygningen ligger på den nordlige side af Slotsgaden i Møgeltønder. Slotsgaden, der er en brostensbelagt lindeallé, indrammes af murede, ensartede, enetagesbygninger og fører op til Schackenborg Slot. Slotsgaden 14 består af et stuehus langs gaden og hertil tre tilbyggede længer, der sammen danner en firelænget gård omkring et indre gårdrum. Den østlige længe er forlænget mod nord, hvor der er et åbent gårdrum og længst mod nord ligger en fritliggende staldlænge. Alle gårdens længer er grundmurede og opført i én etage. Murene fremstår i mørkerød, blank mur med ¾-valmede tage, der på stuehuset, den vestlige længe og den fritliggende staldlænge er stråtækket med mønning af tørv, mens de øvrige længer har røde, teglhængte tage. I stuehusets rygning ses tre skorstenspiber i rød, blank mur med sokkel og krave og i den østlige længe er enkelte små, nye støbejernsvinduer i den vestlige tagflade.Stuehuset, der er femten fag langt, domineres af en høj frontgavl over hoveddøren og en tresidet karnap. Murværket er udført med skrabefuger, der er opstreget med hvid. Soklen er gråkalket og dækkes delvist af en lav hæk, der følger hele facaden. Frontgavlen prydes af svungne murværksdetaljer, liljeformede murankre og øverst er en oval glug. Bygningens hoveddør sidder under et rundbuet stik og udgøres af en ældre, tofløjet, fyldingsdør malet i forskellige grønne nuancer med et opsprosset, rundbuet overvindue. Karnappen har muret brystning og midt for en muret pille, der adskiller to store vinduespartier. Karnappen afsluttes af en kraftig trægesims og bræddeflunker, og stuehuset stråtækkede tagflade er ført ud over karnappen. Stuehusets vinduer stammer hovedsagligt fra 1700-tallet og er udført som firerammede vinduer med småtopsprossede ruder. Over vinduerne ses i facaden trekløverformede halvstensstik og herunder hvidkalkede spejle. Facadens vinduer er udført med bræddeskodder, og alle vinduerne har ældre beslag, anverfere og lodposter. Enkelte vinduer på nordsiden ind mod den lukkede gård er et- eller torammede og her ses tillige en revledør med klinkefald under et kurvehanksbuet stik. I østgavlen findes en række murankre og to revleluger i overgavlen, mens vestgavlen er skjult bag den vestlige lade. Alle vinduer og skodder samt revledør og luger er hvidmalede.

De sammenbyggede avlslænger har få åbninger, der primært er koncentreret mod gårdrummene. Her er et- eller tofløjede revleporte og -døre, hvoraf flere er under kurvehanksbuede- eller rundbuede stik og har ældre beslag og klinkefald. Mod det nordlige gårdrum ses to små, spidse frontgavle med rundbuede revleluger og en rund glug i gavltrekanten. Længernes vinduer udgøres af småtopsprossede staldvinduer i støbejern, hvoraf enkelte er halvrunde med vifteformet sprosseopdeling. Alle vinduer, døre, luger og porte er hvidmalede. Den friliggende nordlænges gårdside domineres af seks todelte stalddøre med ældre beslag og klinkefald og midt for et høgab med en hvidmalet revleluge. Længen har tillige ældre, højtsiddende støbejernsvinduer i begge langsider. Alle døre, luger og vinduer er hvidmalede. I stuehusets indre er bevaret en ældre grundplan med forstue og stuer mod gaden, mens køkken, spisekammer, den tidligere borgerstue og et par værelser ligger mod gården. Tagetagen fremstår uudnyttet, dog er der et enkelt gavlværelse i frontgavlen. Fra køkkenet findes en nedgang til en mindre kælder under den østlige del. Overfladerne i stuehuset er hovedsagligt ældre, herunder gulve af brædder, teglsten eller fliser, pudsede vægge og lofter samt lofter med synligt bjælkelag. Enkelte lofter er dog beklædt med nyere gipsplader. Køkkenet er et ældre forrammekøkken, der ligesom det øvrige interiør er yderst velbevaret og består blandt andet af ældre indbyggede skabe, ovnnicher, fyldingsdøre med gerichter, beslag og greb. I den østlige stue findes endvidere malede dørstykker. Alle vinduer er forsynet med nyere forsatsrammer. I avlslængerne er indrettet antikforretning mellem de stadig meget velbevarede tømmerkonstruktioner og staldinventar som blandt andet består af hestebåse og vandtrug. Overfladerne er tillige velbevarede og består hovedsagligt af ældre gulve af pigsten eller teglsten, grovpudsede vægge og bræddelofter mellem synligt bjælkelag eller teglstenshvælv. Enkelte gulve er støbte. I den sydlige del af østlængen er indrettet et bryggers med direkte adgang til stuehusets køkken samt et par værelser i tageetagen, og her er overfladerne nyere. På de øvrige lofter er åbent op til kip, og her ses både undersiden af det traditionelle påsyede stråtag samt fast undertag under teglstenstagene.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til stuehusets placering i husrækken langs Slotsgaden, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostensbelægningen og de sirlige pigstensfortove, med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler samt at der mellem bygningerne er hvidmalede plankeværker. Den miljømæssige værdi knytter sig tillige til alle bygningernes indbyrdes relation og størrelse, der tilsammen skaber et yderst velbevaret anlæg, der i dag er den største gård i Slotsgaden.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til gårdens traditionelle, vestslevigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes mørkerøde, blanke sten, hvor stuehuset har optrukne hvide skrabefuger og malet sokkel. Hertil kommer, at længerne næsten ingen gesims har, at murværket ved hjørnerne afsluttes med petringer (kvartsten), samt at tagene er afvalmede og at de med stråtag har vandret afskåret tagfod og mønning af tørv. Det er desuden typisk, at bygningerne, som på forhuset i Slotsgaden 14, har en høj, muret frontgavl over hoveddøren med rundt glug øverst oppe, dekorerede murankre og en mindre karnap lige ved siden af frontgavlen. Vinduerne er tillige altid med lige overkant, hvidmalede og typisk for 1700-tallet er de småtopsprossede. De mange detaljer omkring stuehusets vinduer med stik og spejle genfindes i nabobygningen, Slotsgaden 16, og vidner dermed om deres fælles ombygningsår, og igen om, hvor stor ensartethed, der gennem tiden har været mellem bygningerne i Slotsgaden. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig tillige til bygningernes indbyrdes relation og hierarki, der tydeligt aflæses i de forskellige vindues- og døråbninger. Endvidere hæver stuehusets sig over de øvrige længer med facadens mange detaljer og de tre skorstenspiber i tagryggen, der får denne bygning til at fremstå fornem, og derved adskiller sig fra de øvrige længer, der har et langt mere pragmatisk udtryk med de funktionsbetingede åbninger og enkelt murværk.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til stuehusets traditionelle plandisponering, hvor stuerne ligger mod gaden i tæt forbindelse med forstuen, mens køkkenet, bryggers og den tidligere borgerstue ligger mod haven. Køkkenets mange bevarede elementer og den direkte adgang til spisekammer og den lille kølige kælder er yderst unik og vidner herved om køkkenfunktionerne i 1700- og 1800-tallet. Hertil kommer de mange ældre indbyggede skabe, fyldingsdøre med gerichter, greb og bukkehornsbeslag, der sammen med de synlige loftbjælker og øvrige traditionelle overflader er med til at give en stemningsfuld atmosfære, der vidner om bygningens alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningernes enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og stejlt tag, der særligt ved stråtagene former sig med bølgende kurver omkring frontgavlen og de øvrige gavle. De store vinduer i stuehuset underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag og giver samtidig en horisontalretning, der brydes af frontgavlens vertikale stræben. Hertil kommer, at stuehusets arkitektoniske fremtræden især skyldes vinduernes sirlige trekløverformede halvstensstik og hvidkalkede spejle, der giver et elegant og herskabeligt udtryk. Dette understreges endvidere af vinduernes småtopsprossede ruder, snørklede beslag, skoddernes små hjerteudskårne huller og den præsentable hoveddør med det vifteopsprossede overvindue. At spejle, skodder og øvrige detaljer er hvidmalede giver en tydelig kontrast til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød og gul, afhængig af lertype og brænding. Stenenes changering får murene til at fremstå varme og sammen med de optrukne fuger, der på afstand næsten danner en mønstret overflade, fremstår murene med et levende udtryk. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de brede fyldingsdøre med gerichter, der sammen med den østlige stues malede dørstykker giver et herskabeligt udtryk. Dette understreges af de rundbuede ovnnicher og mønsterbelagte flisegulve samt af stuernes placering en suite med dobbelte fløjdøre, der er placeret således, at der er et naturligt kig på tværs gennem stuerne.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links