Slotsgaden 4, Møgeltønder

Huset er formentlig opført af Laust Jepsen omkring 1723 som et seks fags hus. I 1794 er det stadig på seks fag, men i 1805 er det udvidet til syv fag. Dette hus er grundmuret og har stråtag; dybden er 12½ alen. Det er forsynet med to skorstene og to bilæggere. Da Laust Lausten i 1782 går på aftægt, betinger han sig rådighed over kammeret mod vest med tilhørende lille køkken.

Huset er ikke meget ændret siden en omfattende ombygning i slutningen af 1800-tallet, og herfra stammer hele facadens udformning, hoveddøren (som er fornyet) samt et antal trefyldingsdøre med samtidige gerichter. Plandispositionen i forhusets østende, hvor den oprindelige beboelse var, er helt traditionel med to stuer mod gaden og køkken og kammer imod haven. Forhuset har i ydermuren mod haven bevaret rester af en oprindelig, skalmuret stolpekonstruktion med stolper, kopbånd og en meget kraftig rem langs murens inderside.

Forhuset ligger i gadelinjen og afslutter den traditionelle bebyggelse i Slotsgaden mod vest. Huset indgår sammen med de øvrige huse i gadeforløbet i den helhed, som karakteriserer Slotsgade, i kraft af den harmoniske og ensartede byggestil samt materialevalg.

Huset er et vinkelformet, 1700-tals, vestslesvigsk landhus, der består af syv fag langt forhus mod gaden med et to fag langt sidehus ud fra vestgavlen. Forhus og sidehus er grundmuret og står med blank mur i blokforbandt mod gaden og hvidkalket mod haven. Taget er et stråtækt heltag med lige afskæring og med helvalme over gavlene i vest og øst. I østgavlen er et bitte, firerudet vindue midt i valmen, som giver supplerende lys til det uudnyttede loftrum. I rygningen sidder to symmetrisk anbragte skorstene med sokkel og krave. Midt på facaden springer en frontkvist en kvart sten frem; her sidder den tofløjede hoveddør under et fladbuet stik. Frontkvisten er foroven afsluttet med en trappegavl med hvidkalkede takker og forsynet med et rundt støbejernsvindue og et torammet vindue. Bygningens hjørner er også markeret med et kvartstensspring og under vinduerne er et fremspringende, hvidkalket bånd. De hvidmalede vinduer er mestendels torammede og trerudede og har en fladbuet overkant mod gaden, mens de i gavlen og mod haven er uden stik. På havesiden sidder også to enrammede vinduer af høj alder. Træværket er hvidmalet mod gaden, men mod haven er husets vinduer og revledøren malet blå. I det indre er den oprindelige plan let aflæselig, med en forstue, der til højre giver adgang til to stuer mod gaden samt mod haven et køkken og et kammer. Til venstre i forstuen er adgang til et noget dybere værelse, der er indrettet i den tidligere stalddel af huset. Fra køkkenet er der adgang til en udgang til haven samt et smigfag, der danner overgang til vinkelbygningen. Her er bryggersfunktioner. I køkkenet og smigfaget ses også den indvendige tagbærende stolpekonstruktion.

Materialeholdningen er traditionel med fritliggende, bemalede bjælker og bræddelofter imellem, plankegulve og ældre døre fra perioden omkring 1800-tallets midte. Vinduerne er næppe mere end 100 år gamle, bortset fra de enrammede vinduer mod haven. Tagværket er ældre og stråtaget er syet. Hoveddøren med overvindue er fornyet, men i en traditionel udførelse. Der er ikke kælder under huset og tagrummet anvendes til opmagasinering.

Anlæggelsen af Slotsgaden blev påbegyndt i 1680 på et område, der tidligere havde været en del af den store slotsmark nord for den oprindelige by. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for ejerne, blandt andet skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel, samt et stykke smalt jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Sydsiden af Slotsgaden blev først rigtigt bebygget i 1734, hvor man bestemte, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfare. Tillige blev der anlagt mindre stier mellem nogle af husene for igen at undgå, at ilden kunne sprede sig. Den miljømæssige værdi af Slotsgade 4 ligger i, at bygningen føjer sig ind i den bymæssige helhed og ensartethed, som præger Slotsgaden. Husets placering med facaden langs med gadelinjen og indgangen direkte fra gaden, er med til at fastholde takten i gadeforløbet. Endvidere er husets højde, vinduestakt og materialeholdning med til at understrege det udtryk af tradition, som karakteriserer Møgeltønders bykerne.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens høje alder, traditionelle udformning både ude og inde, de gamle konstruktioner inde i huset og plandispositionen. Bygningen dokumenterer med sin udformning den vestslesvigske byggeskik ved slutningen af 1700-tallet.

Hovedform og materialeholdning gør tilsammen bygningen meget helstøbt. De hvidmalede vinduer bryder det mørkrøde, varierede murværk i blokforbandt (henholdsvis løber- og binderskifter) og holdes på plads af det tunge, lukkede stråtag. Facadens opbygning med den pyntelige frontkvist med trappegavl og det store tag over de lave mure har et stærkt udtryk.

Planløsningen er i alt væsentligt fastholdt og vidner om egnsbebygggelsens traditionelle træk med forstue (framgulv), stuer mod gaden og køkken og kammer mod haven.

Det er en hustype med en facade som dette, der har inspireret og dannet skole for en generation af danske arkitekter i den første del af forrige århundrede, hvor det nationale og traditionelle formsprog samt det ærlige materialevalg blev sat i højsædet. Derfor blev mange villaer og for den sags skyld også større huse formgivet med stiltræk, som stammer fra byggestilen i huse som Slotsgaden 4.

Læs videre om

• Løgumkloster Præstegård, Højer
• Nørre Sødam
• Østergade 13, Løgumkloster

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen