Løgumkloster Præstegård, Højer

Præstegården i Storegade blev opført i 1804, men der har været præstegård på grunden siden 1653.

Løgumkloster Præstegård ligger midt i landsbyen Løgumkloster, i husrækken i Storegade, der er en gade med ældre huse lige nord for Løgumkloster Kirke og klosterbygningerne. Bag Præstegården ligger en have, der støder op til de omkringliggende villahaver. Præstegården er et grundmuret længehus opført i én etage, hvor murene fremstår i rød, blank mur med sorttjæret sokkel og hvidmalet, profileret gesims. Facadens tre midterste fag er rejst i en høj frontgavl, der ligeledes afsluttes af en hvidmalet gesims. I muren ses en række murankre, der i frontgavlen er udformet som årstallet 1804. Bygningen afsluttes af et stejlt, halvvalmet tag, belagt med røde vingetegl. I rygningen ses en skorstenspibe, og i tagfladen mod haven sidder en række store, nye ovenlysvinduer med zinkinddæk-ninger. Hoveddøren er placeret i det midterste fag under et bredt kurvehanksbuet helstensstik med prydskifte. Selve døren er en oprindelig, tofløjet beklædt dør, der er rigt dekoreret og malet rød, blå og hvid. Over døren ses et rundbuet overvindue, med hvidmalede, buede sprosser. I havesiden findes en lignende oprindelig tofløjet dør med overvindue, dog med svungne udskæringer, og færre detaljer.

Bygningens vinduer er hovedsageligt ældre og hvidmalede med småtopsprossede ruder. Vinduerne i stueetagen samt de nederste vinduer i frontgavlen er delt i to rammer af en vandret post. Den nederste ramme er sidehængt, mens den øverste ramme er tophængt. I frontgavlens gavltrekant ses to etrammede vinduer, og i begge gavle er der nye, med traditionelt udførte, torammede vinduer. På havesiden findes langs med muren en støbt kældernedgang. Indtil kælderen er en nyere revledør og to ældre, halvrunde støbejernsvinduer.

I det indre er bevaret en ældre grundplan med en gennemgående hovedskillevæg. Mod gaden ligger en forstue midt for samt stuer og værelser en suite, mens der mod haven er en spisestue, et værelse samt køkken og badeværelse, der begge har nyere elementer og overflader. De øvrige overflader i bygningens stuer og værelser varierer mellem ældre og nyere, men er i store træk traditionelt udført, herunder bræddegulve, pudsede vægge og bræddelofter mellem synlige bjælker. I forstuen ses et ældre ølandsflisegulv. Dele af et ældre interiør er bevaret i form af ældre tofyldingsdøre med gerichter, hængsler, indvendige vinduesskodder mod gaden samt et kraftigt låsetøj ved yderdørene. Omkring vinduerne er tillige ældre anverfere og stormkroge bevaret. I forbindelse med nyere ombygninger er der anvendt materialer som korkgulve, gipslofter og glatte døre, samt en nyere glasvæg, der opdeler forstuen. Hertil kommer, at en del af hovedskillevæggen er fjernet mod vest, så stuen her er gennemgående. I forstuen findes en nyere trappe op til tagetagen, der har en nyere indretning med værelser og badeværelse. Under den vestlige del af bygningen er en mindre kælder med et bevaret ældre stengulv.

Den miljømæssige værdi relaterer sig til præstegårdens centrale placering i den ældre bykerne, hvor der er en naturlig relation og nær sammenhæng med kirken og landsbyen. Hertil kommer, at bygningen naturligt indgår i husrækken i Storegade, der er præget af længehuse med brede frontgavle, akkurat som præstegården.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, hvordan præstegården grundet sin størrelse og rige bygningsdetaljer fremstår som en vigtigt og prominent bygning, hvilket vidner om den særlige social- og økonomisk status, som hørte med til en præstegård i et mindre landsbysamfund. Hertil kommer, at præstegårdens udseende og de anvendte materialer både er tids- og egnskarakteristiske. Dette gælder især de røde, blanke mure med skrabefuger, frontgavlen over hoveddøren samt de beklædte døre, prydskifter, murankre og hvidmalede vinduer, der alle er bygningsdetaljer som er stærkt repræsenteret i Sønderjylland. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens bevarede dele af en ældre planløsning med forstue i forbindelse med hoveddøren og stuer, der tillige ligger mod syd, således at de nemt kan opvarmes, mens de mere private rum som værelser og køkkenet ligger mod nord, hvor der var køligt og ligeledes adgang til kælderen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning og de ældre bygningsdetaljer, som tofyldingsdøre med bukkehornsbeslag og kraftige riflede gerichter, vinduerne med ældre anverfer og stormkroge samt de kraftige låse på yderdørene der tilsammen sørger for, at opretholde en stemningsfuld og autentisk atmosfære i præstegården.

Arkitektonisk fremtræder Løgumkloster Præstegård som en elegant bygning grundet den enkle materiale- og farveholdning af røde sten og det stejle, røde og ubrudte tag. Bygningen fremstår yderst velproportioneret og symmetrisk med den brede og høje frontgavl, der deler den ellers horisontale bygningskrop vertikalt. Det prominente udtryk og symmetrien underbygges af de taktfaste vinduer, hvis vandrette poster spiller sammen med de øvrige horisontale linjer. Overvinduets rundbuede og meget unikke sprosser giver sammen med de øvrige småtopsprossede ruder et let og elegant udtryk.

Arkitekturen er ærlig i sit udtryk med naturligt integrerede dekorationer, der begrænser sig til bygningselementer som gesims, vinduer og døre samt til murværksstik over disse. Hertil kommer den imponerende hoveddør med delikate kannelerede felter, der sammen med de øvrige detaljer fremhæves af stafferingen. Hoveddørens symmetri, rette linjer er kendetegnende for klassicismen og de kannelerede felter ses ofte i empiren. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de bevarede materialer og overflader, herunder særligt de brede døre med gerichter samt netop dørenes placering på række, der tildeler et naturligt kig og en akse gennem stuerne.

Læs videre om

• Bornholmervej 12, Rømø, Rømø Kirkeby
• Emmerske Bedehus, Skærbæk
• Østerhedevej 5, Rømø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen