Klintholm, Magleby

Den Gamle Hovedbygning, også kaldet Kammerherreboligen, blev opført i år 1837 af arkitekt G. F. Hetsch. Den Nye Hovedbygning i hollandsk renæssancestil blev opført i årene 1873-75 efter tegninger af arkitekt August Klein. Den Nye Hovedbygning blev revet ned i år 2000 på grund af ægte hussvamp.

Klintholms Gamle Hovedbygning, også kaldet Kammerherreboligen, ligger på kanten af Høje Møn med den tilhørende park og klinteskovens kuperede landskab mod øst samt det fladere landsbrugsland mod vest. Ankomsten sker ad en allé fra vest, som ender kort før avlsgården. Den Gamle Hovedbygning fungerede tidligere som en sidefløj til den nedrevne Nye Hovedbygning og ligger derfor sidevendt i forhold til gårdrummet, der åbner sig tragtformet mod avlsgården. Klintholms Gamle Hovedbygning er et trelænget, grundmuret, okkerfarvet anlæg i en etage med udnyttet overetage, bred grundmuret kvist og røde tegltage. I taget sidder flere ældre heltagskviste samt kraftige, hvide skorstene. Bygningens sokkel er sort og vinduerne er ældre, delvist oprindelige, opsprossede korspostvinduer. I det indre har bygningen bevaret en ældre, delvist oprindelig rumstruktur og på nær den vestlige længes nyere overflader, fremstår Klintholm med en generelt ældre materialeholdning i gulve, døre, gerichter, paneler og lofter.

Klintholms miljømæssige værdier knytter sig til placeringen på kanten af Høje Møn, som for det første løfter Den Gamle Hovedbygning fra den lavere beliggende avlsgård og for det andet giver en imponerende udsigt over markerne mod vest samt mod det kuperede, skovklædt terræn mod øst. Dertil kommer den kraftfulde allé, parken med de ældre træer og den trapezformede gårdsplads, som alle bidrager til opretholdelsen af et helstøbt herregårdsmiljø.

Klintholms kulturhistoriske værdier knytter sig især til den intakte havestue og spisestue med deres unikke, bemalede lofter af Carl Løffler, der fortæller om datidens pompejansk inspirerede, æstetiske udsmykningsidealer. Dertil kommer Klintholms mange velbevarede, delvist oprindelige bygningsdele i form af plankegulve, fyldningsdøre, dørgreb, gerichter og stuk, som findes på både stueplan og førstesal.

Arkitektonisk fremtræder Klintholm som et let og elegant, senklassicistisk landsted, der i det ydre er kendetegnet ved varme farver og elegante linjer, samt en enkel materialeholdning og en afdæmpet detaljering. I det indre modsvares arkitekturen af især have- og spisestuens symmetrisk opbyggede interiører med dobbelte fløjdøre og enestående, tematisk afstemte loftsbemalinger. I havestuen er loftet dekoreret med en gesims i pompejanske farver, som indrammer et spinkelt treillageværk opdelt i kvadrater, hvori der svæver en lille sommerfugl. Alle sommerfuglene er forskellige og intentionen om at skabe en let og sommerlig stemning, er til fulde lykkedes. Spisestuens loft er ligeledes dekoreret med en fintfølende, pompejansk inspireret bemaling i form af Bacchushoveder med vinløv i håret samt grønne vinranker, der løber mellem treillageværket. I det ydre kan de to stuers betydning aflæses i vinduernes format, der er større end i resten af bygningen.

Læs videre om

• Klosternakken 3, Præstø
• Skovkuskeboligen og Den gl. Forpagterbolig, Petersværft
• Sølyst, Præstø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen