Klosternakken 5, Præstø

Bygningen er opført i 1857, som en sammenhængende ejendom af det der i dag er Klosternakken 3 og 5. Bygninger er opført af murermester M.S. Miede, samtidig med opførelsen af Klosternakken 1. Bygningens facade fremstår i dag næsten som ved opførelsen. Sidehuset i haven er fra 1955 (ikke fredet). I 1958 blev bygningen opdelt til to boliger. Som følge af delingen i to parceller i 1958 er der i haven bygget en mur, med murkrone af tegl, mellem nr. 3 og 5.

Bygning beliggende som det sidste hus i en række af tre næsten ens huse, på en lille gade, der går op til byens gamle torv. Forhuset er en grundmuret, enetages, hvidmalet bygning med en høj sorttjæret sokkel og heltag af røde vingetegl. Foruden murværket er alle detaljer på facaden hvidmalede. Facaden har fire vinduesfag og længst mod øst et dørfag. Døren og vinduerne er alle sat i blændingsfelter med fladbuede stik. Under alle vinduer er muren ned til soklen udfyldt af en rektangulær blænding. Under alle vinduer er desuden nyere sålbænke af gule klinker. Døren er en nyere fyldingsdør med overvindue, foran er der tre støbte dørtrin. Muren er øverst afsluttet af en hvidmalet trappegesims. I tagfladen findes en kvist med et trefløjet hvidmalet vindue, der afsluttes af en trekantsfonton. Tag og flunker er af zink. Herudover et større og et mindre tagvindue. I tagryggen findes en nyere skorstenspibe i røde tegl. I gavlen mod øst er et enkelt koblet vindue i gavltrekanten. Haveside har samme overfladebehandling som facaden. Fra øst findes en nyere havedør herefter to vinduer, en ældre tofløjet havedør og endnu et vindue. Vinduerne har som på facaden et fladbuet stik og en smal grå sålbænk. Bagsiden har ingen blændingsfelter eller anden udsmykning, på nær en hvidmalet, muret tandsnitsgesims. I taget mod haven sidder et mindre og et større nyt tagvindue. Indvendigt er der en entre med trappe til første sal, køkken og bad og en stue mod haven og to stuer en suite mod gaden. Mellem køkken og stue er i brystningshøjde et større åbent felt i muren. Her er nyere trægulve, pudsede lofter, et par ældre døre og forsatsruder. Første sal indeholder værelser og et toilet. Tagetagen står uudnyttet.

De miljømæssige værdier for forhuset knyttes til den centrale beliggenhed i byen og sammenhængen med torvet, der ligger vest for bygningen, hvilket giver luft og lys. Gadens og Torvets belægning af brosten giver en autentisk atmosfære, og samler de mange omkringliggende byhuse til et homogent og traditionelt miljø. Baggården står i kontrast til det større åbne rum omkring torvet. Afgrænsningen af en mur mod vest og et sidehus mod øst, danner et intimt, lukket og fredfyldt uderum, der åbner sig mod nord med udsigt udover fjorden. Haven strækker sig ned mod havnen og ender ved skråningen ned til havnen. Lysthuset indskriver sig i en større miljømæssig værdi, hvor næsten alle grunde ned til fjorden har et lignende lysthus.

De kulturhistoriske værdier knytter sig til den historicistiske facadens ensartede udtryk i detaljeringen, der er ens med naboadressen mod vest, hvor man stadig kan fornemme at de to adresser engang var en parcel. På bagsiden er gesimsen ligeledes ens og gennemgående mellem fra nr. 5 til nr. 3. De ens træk kan også aflæses indvendigt ved vindueskarmenes profilering i stuen, der også findes ved de tre østlige vinduerne i nr. 3.

De kulturhistoriske værdier knytter sig til den historicistiske facadens ensartede udtryk i detaljeringen, der er ens med naboadressen mod vest, hvor man stadig kan fornemme at de to adresser engang var en parcel. På bagsiden er gesimsen ligeledes ens og gennemgående mellem fra nr. 5 til nr. 3. De ens træk kan også aflæses indvendigt ved vindueskarmenes profilering i stuen, der også findes ved de tre østlige vinduerne i nr. 3.

Læs videre om

• Præstø Rådhus og arrestbygning
• Rosenfeldt, Kastrup
• Stege gamle Rådhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen