Rosenfeldt, Kastrup

Rosenfeldt Gods ligger vest for Vordingborg. Godsets fredede bygninger omfatter hovedbygningen samt det sekskantede anlæg af avlsbygninger. Anlægget af avlsbygninger er symmetrisk opbygget omkring en langsgående midtakse, der også danner indkørselsvej. Hovedbygningen ligger på denne akse syd for avlsbygningerne. Bygning a: Hovedbygning: Opført i rød blank mur stående på en cementpudset og kvadrefuget sokkel med en række syldsten af granit. Taget er et heltag med sortglaserede tegl og fem skorstene, heraf fire med sokkel og krave. Murværket er prydet cementdekorationer i form af bånd, gesimser og bosseringer omkring de rundbuede vinduer. Loftsetagen er let udkraget. Bygningen er opført i en længe med to korte sidelænger og et højt midtertårn med spir mod gården. Hovedindgangen sker gennem en portal i tårnet. Sidelængernes gavle er prydet med kamtakker. Mod haven er siderisalitterne ligesom midterpartiet markeret med kamtakker. Midterpartiet er yderligere fremhævet med en loggia over havedøren. På grund af det skrånende niveau ligger bygningen mod haven på et stensat plateau. Midterpartierne på bygningens øst- og vestside er fremhævet med risalitter og kamtakkede gavlkviste. På østsiden er der en udgangsdør fra stuerne overdækket med en baldakin og trappe i ældre støbejernskonstruktion. I det indre ligger stueetagens repræsentative stuer ud mod haven og er fra vest disponeret således: spisestue, havestue, bibliotek og kinesisk stue. Mod gården ligger der vest for hovedindgangen en storslået trappehall med rigt udskårne helpaneler samt køkken og anretterkøkken indrettet nyere tid. Øst for trappen er der indrettet en mindre separat lejlighed med indgang gennem kælderen. Både i den øst- og vestlige del af bygningen er indrettet bitrapper, der i tidligere tid har været anvendt af tjenerskabet. Første etage er indrettet med en central midtergang, der giver adgang til alle værelser på etagen. Mod haven er der fra vest indrettet køkken, spisestue og dagligstue for den nuværende familie. Resten af etagen optages af et antal værelser samt toilet- og badefaciliteter. Loftsetagen er ligeledes inddelt af en central midtergang, der giver adgang til tidligere pigeværelser samt opbevaringsrum. Spidsloftet fremstår uudnyttet og anvendes til opbevaring. I kælderen er den vestlige del i nyere tid indrettet til godskontor. Den resterende del af kælderen har en central gang med adgang til birum, der fortrinsvis benyttes til opbevaring. Avlslænger fra sydøst: Herskabsstalden er opført i rødkalket murværk og står på en sokkel af tilhugne granitkvadre. Mod gården har bygningen en midtrisalit, der er indrammet af gulkalkede pilastre. Under tagudhænget er en gulkalket gesims med konsoller. Det halvvalmede tag er dækket med skifer og bærer to symmetrisk placerede skorstene med sokkel og krave, under tagudhænget er der en gulkalket gesims. Nederste etage har støbejernsstaldvinduer mens første sals vinduer er småsprossede og rødmalede. Midtfor er der en portgennemkørsel, der er lukket med firfløjede porte på for- og bagside. I tagfladen sidder seks ældre tagvinduer. Gavlene er ligeledes rødkalkede med gulkalkede pilastre og gesimser. Bagsiden er identisk med gårdsiden, bortset fra to dobbeltløjede porte i bagsidens østre del, der er isat i nyere tid. I tagfladen sidder tre ældre og et nyere tagvindue. I det indre er nederste etage gennemskåret af portgennemkørslen, her ses bl.a. små nicher med vandposte og pilasterbårne loftsbjælker. Mod øst er gennem en skydedør med fyldinger adgang til et nyere trapperum til loftetagen. Resten af den østlige del har bevaret ældre staldinteriør med blandt andet hestebokse, mønsterlagt klinkegulv med afløbsrende og en dobbelfløjet dør med fordakning. I dag bruges rummet til opbevaring. Bygningens vestlige del er i nyere tid indrettet til garager. Alle lofter i nederste etage er ældre og består af gulmalede brædder lagt en på to, vægge og loft mødes i en hulkehl. På første etage er der i nyere tid indrettet kontor og disse rum er præget af nyere overflader og installationer. De ældre loftbjælker har enkle profiler. Agerumsladen er opført rødkalket murværk og står på en muret sokkel ovenpå syldsten. Taget er kvartvalmet og dækket med røde tegl, i tagfladen sidder tyve ældre jerntagvinduer. Gavlene er udsmykket med kraftigt profilerede, gulkalkede gesimser, der følger gavlenes kontur samt køreportenes overkanter. Mod gården markeres bygningen midtfor af en portal med gavltrekant, her i er der en stor køreport. I vægfladerne ses et antal små runde åbninger (occuli) samt tre todelte revledøre. Bagsiden af agerumsladen vender mod parken. Denne side er mindre udsmykket, men midtpartiet er markeret med en gavltrekant og et halvcirkulært staldvindue. I det indre ses den ældre højremskonstruktion med køregang i bygningens østlige side samt store dele af de gamle inddelinger i gulve, rum og aflukker til forskellige afgrøder. Den gamle hovedbygning er opført i rødkalket murværk og står på en sokkel af tilhugne granitkvadre. Mod gården har bygningen en midtrisalit, der er inddelt med fire symmetrisk placerede, gulkalkede pilastre, der bærer en gulkalket gesims under tagudhænget. Alle vinduesfag mod gårdsiden er markeret med lisener. Halvvalmet tag med skifer og fire skorstene, heraf to med sokkel og to med sokkel og krave. Bygningens vinduer er alle af ældre type. Mod gården er hovedindgangen i midtrisalitten, mens der er en sideindgang i det østligste fag. Havesiden har de samme murbehandlinger som gårdsiden, dog er de tre yderste fag i hver side markeret som arkadeblændinger. Gavlene er inddelt med tre symmetrisk placerede, gulkalkede pilastre, der bærer en gulkalket gesims, der følger tagudhænget og overgavlens underkant. Mod nord er sat fire vinduer, mens der er en sekundær indgang i sydgavlen. Denne ende af bygningen er sammenbygget med den tidligere polakkaserne, der ikke er omfattet af fredningen. I det indre er køkken, bryggers og toiletter indrettet i nyere tid og dermed præget af nyere overflader og installationer. I midten af bygningen er der nedgang til kælderen, der er præget af ældre overflader. I den store stue mod haven ses helpaneler med fyldinger på ydervæggen og gennem bygningen ses et stort antal ældre fyldingsdøre med ældre dørgreb. Loftsetagen er indrettet med værelser, der generelt er præget af nyere overflader, dørene er ældre fyldingsdøre.

Det gamle mejeri er opført i rødkalket murværk og står på en sokkel af tilhugne granitkvadre. Mod gården har bygningen en midtrisalit, der er inddelt med fire symmetrisk placerede, gulkalkede pilastre, der bærer en gulkalket gesims under tagudhænget. Alle fag mod gårdsiden er markeret med lisener. Det halvvalmede tag er dækket med røde tegl, der er en stor skorsten af røde tegl i tagryggen. Bygningens vinduer er alle af ældre type. Mod gården er hovedindgangen i midtrisalitten, der er en sekundær indgang i det sydligste fag. Bagsiden har de samme murbehandlinger som gårdsiden, dog er de to nordligste fag markeret som arkadeblændinger, der er tilføjet yderligere tre døråbninger: to i midtrisalitten og en øst for denne. På denne side er vinduerne i den nederste etage småsprossede. Gavlene er inddelt med tre symmetrisk placerede, gulkalkede pilastre, der bærer en gulkalket gesims, der følger tagudhænget og overgavlens underkant. Mod nord er sat fire vinduer i nederste etage, mens overetagen har to luger i den sydøstlige gavl er to luger i øverste etage. Det indre er præget af bygningens tidligere funktion som mejeri. Nyere gulve, samt flisebeklædte vægge. Dele af bygningen bruges til opbevaring og værksted. Kostalden er opført i rødkalket murværk og står på en muret sokkel ovenpå syldsten, taget er kvartvalmet og dækket med røde tegl, i tagfladen sidder seks ældre tagvinduer. Gavlene er udsmykket med kraftigt profilerede, gulkalkede gesimser, der følger gavlenes kontur samt køreportenes overkanter. Mod gården markeres bygningen midtfor af en portal med gavltrekant, her i er der en stor køreport. I vægfladerne ses et antal små runde åbninger (occuli) samt to todelte revledøre. Bagsiden af kostalden har den samme murbehandling og inddeling som gårdsiden, i bagsidens tagflade sidder der en nyere ventilationsskakt. Kostalden er mod syd sammenbygget med en nyere lade og mod nord sammenbygget med en tidligere polakkaserne. Ingen af disse bygninger er omfattet af fredningen. Det indre har fungeret som kostald indtil nyere tid. Staldinventaret er nu fjernet og det indre fremstår generelt med nyere overflader og bærende konstruktioner, dog er de ældre synlige bjælker bevaret. Bygningen anvendes i dag til opbevaring. Det gamle kornmagasin er opført i rødkalket murværk og står på en sokkel af tilhugne granitkvadre. Mod gården har bygningen en midtrisalit, der er inddelt med fire symmetrisk placerede, gulkalkede pilastre, der bærer en gulkalket gesims under tagudhænget. Alle vinduesfag mod gårdsiden er markeret med lisener. Det halvvalmede tag er dækket med røde tegl og har en skorsten med sokkel og krave. Der er fire tagvinduer af traditionel type i tagfladen. Bygningens vinduer er alle af ældre type eller af nyere traditionel type. Mod gården er hovedindgangen i midtrisalitten, mens der er en sekundær indgang i det tredje fag fra øst. Bagsiden har de samme murbehandlinger og inddelinger som gårdsiden, dog er der to indgange: en i midtrisalitten og en i det sydligste fag. Gavlene er inddelt med tre symmetrisk placerede gulkalkede pilastre, der bærer en gulkalket gesims, der følger tagudhænget og overgavlens underkant. Mod nord er sat fire vinduer, mens der er en sekundær indgang i sydgavlen. Denne ende af bygningen er sammenbygget med den tidligere polakkaserne, der ikke er omfattet af fredningen. I det indre er der i nyere tid indrettet køkken, opbevarings- og toiletfaciliteter faciliteter samt et selskabslokale. Her er den ældre konstruktion bevaret, flere ældre fyldingsdøre samt den ældre trappeopgang til loftet. Nyere plankegulve af traditionel type. Bygningen udlejes til fester.

Den miljømæssige værdi ved Rosenfeldt knytter sig til indkørslen til godset, hvor den lange allé op til det symmetriske herregårdsanlæg indvarsles med de to røde portbygninger, en på hver side af vejen. Trods den nære beliggenhed til Vordingborg er herregården omgivet af et typisk herregårdslandskab med vidtstrakte marker og skovtykninger. I selve herregårdsanlægget ligger der en særlig miljømæssig kvalitet i de mange brolagte køreveje mellem de ældre bygninger. Den miljømæssige værdi knytter sig også til parken med den fredede sigtelinje fra hovedbygningen gennem byen Ore og udover Madsnedsund. Udover dette ligger der en stor miljømæssig værdi i parkens forskellige typer af landskabsarkitektoniske elementer fra lindealléer, symmetriske parkanlæg med klippede hække til den landskabelige haves åbne vidder med solitære træer. Den landskabelige have danner en blid overgang til de omgivende marker.

Den kulturhistoriske værdi ved Rosenfeldt knytter sig høj grad til det fredede staldanlægs klassiscisme i kombination med den senere tilkomne hovedbygning opført i nyrenæssance. Hertil kommer at der også knytter sig kulturhistorisk værdi til følgende bygninger: Bygning b: Herskabsstaldens bevarede staldinventar, der fortæller om bygningens tidligere funktion. Hertil kommer herskabsstaldens nære beliggenhed til hovedbygningen, der er et typisk træk for mange herregårdsanlæg, idet den korte afstand gjorde de fine rideheste let tilgængelige for herskabet. Bygning c: Agerumsladens højremskonstruktion, det ældre inventar til afgrøder samt køregangen i ladens vestlige side, viser bygningens tidligere funktion og anvendelse i forbindelse med opbevaring og forarbejdning af godsets afgrøder. Bygning g: I det gamle kornmagasin viser festssalens store gulvareal og konstruktion bygningens tidligere funktion som lagerbygning.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i eksteriøret særligt til disponeringen af det sekskantede anlæg af avlslænger med den nyere hovedbygning for enden af den gennemgående symmetriakse. Yderligere ligger der en stor arkitektonisk værdi i avlsbygningernes indbyrdes ensartede udformning og farvesætning. I hoved bygningens ydre ligger der arkitektonisk værdi i bygningens kompakte og symmetriske opbygning på alle sider, der samler bygningens mangeartede dekorative elementer til en storladen helhed. Bygning a: I hovedbygningen ligger det indres arkitektoniske værdier i de repræsentative stuers interiører. Her skal særligt nævnes spisestuen og havestuen, hvor en del af det oprindelige historicistiske interiør er bevaret. Her kan nævnes blandt andet nævnes mønsterparketgulve, overdådig stukudsmykning, udskårne spejle på fyldingsdørene hvis mønster minder om dem, der er ses i de udskårne nøgleskilte. Endvidere er der lighedspunkter i indretningen af spisestuen og hallen med hovedtrappen, der begge er indrettet med udskårne brystningspaneler af eg. Biblioteket og den kinesiske stue har begge indretning fra 1940'erne, men har tillige bibeholdt den rige stuk og paneler fra en ældre indretning. På første etage findes de arkitektoniske værdier særligt i planen med den centrale gang med adgang til alle etagens værelser og i de ældre plankegulve, lofternes stukdekorationer samt de ældre fyldingdøre med gerichter og dørgreb. I kælderen kan man i den centrale gang se et smukt patineret, ældre klinkegulv og mange af dørene er de ældre fyldingsdøre. På loftet er de gamle fyldingsdøre, dørgreb, gerichter og ældre plankegulve bevaret. I det indre ligger de arkitektoniske værdier for avlslængernes vedkommende særligt i: Bygning b: Herskabsstaldens interiør med mønsterlagt klinkegulv samt ældre staldinventar. Bygning c: Agerumsladens højremskonstruktion og køregangen i ladens vestlige side. Bygning d: Den gamle hovedbygning: Helpanelerne i den stor stue samt bygningens ældre fyldingsdøre, gerichter og dørgreb.

Læs videre om

• Beldringe
• Gamle Skole, Spindeskolen i Køng
• Gåsetårnet, Vordingborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen