Klosterstræde 22, København

Frimands Kvarter ligger mellem Skindergade, Købmagergade og Strøget. Klosterstræde 22 er opført i 1828 i klassicistisk stilart af murermester Johan Didrich Backhausen, som også opførte ejendommen ved Gråbrødretorv 16 samt en række andre klassicistiske ejendomme. Bygningen er opført dels som kemisk fabrik, dels som bolig. I dag er der erhverv og butikslokaler i den høje kælder og bolig i de øvrige lejligheder.

Klosterstræde 22 ligger på hjørnet af Klosterstræde og Gråbrødregade. Fredningen omfatter hjørnebygningen, der er sammenbygget med naboejendommene. Disse omkranser tilsammen et smalt, aflangt gårdrum. Hjørnebygningen er grundmuret og opført i fire etager over en høj kælder i ti fag mod Klosterstræde og tre fag mod Gråbrødrestræde med et rundet smigfag. Taget er et heltag med røde tegl, og i rygningen ses to kraftige skorstenspiber. I tagfladen mod gaden og gården sidder nyere kviste af forskellig alder og udformning. Facaden er glatpudset og kalket over en lav granitsokkel. En smal gesims formidler overgangen mellem stueetagen og de øvrige etager, og facaden afsluttes af en sparrenkopgesims. Farveholdningen er lyse, rødlige murflader med en hvidpudset gesims under taget. Mod gården er bygningssiderne pudsede og kalkede i en lysegul farve, og gesimsen under taget består af to enkle, retkantede led. Gårdsiden har seks fag. I facadens smigfag er en kældernedgang med nyere fyldingsdør med et tolvdelt overvindue. I lejlighedens yderste fag mod Klosterstræde ses en ældre dobbeltfløjet dør med overvindue og en foranliggende trappe. Indgangsdøren til ejendommens høje stueetage er placeret mod Klosterstræde og er en ældre dobbeltfløjet revledør. Døren sidder i en dyb facadeåbning forsynet med et overvindue, der ligger i facadeflugt og er smykket med diagonal opsprosning, Foran døren er en trappe. Mod kælderen er en blændet rødmalet, skråtstillet træluge. Facadens døre er alle rødmalede. Mod gården er en ældre revledør med overvindue samt en nyere kælderdør med foranliggende trappe samt en blændet kælderdør. Vinduerne i facaden er overvejende ældre samt nyere traditionelt udførte klassicistiske, firerammede med todelte underrammer. Mod gården er vinduerne dels ældre firerammede vinduer med todelte underrammer, dels ældre firerammede småtopsprossede vinduer med fire- og seksdelte rammer. Facadevinduerne er blåmalede, mens gårdvinduerne er brunmalede. Kældervinduerne er alle nyere og består mod gaden af store etrammede butiksvinduer med termoruder, mens de mod gården er nyere, torammede termovinduer. I stuen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården via en ældre dobbeltfløjet revledør samt til den gennemgående hovedtrappe. Trappen er en ligeløbstrappe udført i træ med indstemte trin i vangerne, slanke, enkle balustre og en rundet håndliste. På hver etage er der indrettet to lejligheder, der hver betjenes af to døre. Lejlighederne mod Gråbrødrestræde i stueetagen og på første-, anden- og tredjesalen har bevarede dele af en ældre planløsning. Stueetagen th. har gadevendte stuer sammenbygget med et gårdvendt køkken. Midt i lejligheden er en kraftig skorstenskerne af industriel karakter med et ildsted med tre åbninger. I det hjørnevendte værelse er der ligeledes et ildsted med en tilhørende trappe. De øvrige lejligheder har to gadevendte stuer over to fag, en gårdvendt stue samt et køkken med et gennemgående køkkenildsted med ildstedskappe. Der er indrettet badeværelser i forlængelse af forrummet i nyere tid. I den gavlvendte stue er pilasterindrammede kaminpladser. I lejligheden på tredje sal er den ene gadevendte stue opdelt af en nyere skillevæg, og i første sals lejlighed har bindingsværket gennembrudte tavl, der er erstattet af lette plader. Tagetagen mod Gråbrødrestræde er indrettet til lejlighed med delvist kig til hanebåndene. Lejligheden er indrettet med et forrum med et tilhørende gårdvendt badeværelse, et gadevendt værelse samt et gårdvendt køkken, der er forbundet til en stor gadevendt stue. Herover er der adgang til en hems fra en nyere trappe. Centralt i taglejligheden ses den store skorstenskerne. Den øvrige del af tagetagen er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Der er ældre bræddegulve, synlige skorstenskerner og en hanebåndskonstruktion med et nyere undertag. Kælderen har en nyere planløsning med store åbne rum mod gaden og et gårdvendt toilet samt udgang til gården. Karakteristisk for de besigtigede lejligheder er, at der er bevarede dele af ældre planløsninger med gadevendte stuer og gårdvendte sekundære rum. Lejlighedernes interiør har overvejende traditionelle overflader, herunder ældre bræddegulve, vinduesvægge med fuld- og lysningspaneler, pudsede vægge med brystningspaneler. Af nyere overflader samt bygningsdele og -detaljer kan nævnes: brædde-, linoleums samt flisegulve. Der er nyere fyldingsdøre og pladedøre samt nyere traditionelt udførte vinduer. Der er bevaret en række bygningsdele og -detaljer; stueetagen, første-, anden- og tredjesalen har vinduesvægge med fuldpanelering og lysningspaneler og i stueetagen er indfældede skodder. Væggene over panelerne er dels pudsede, dels med stukkatur udformet med klassiske profilformer, mens stueetagens lejlighed samt tagetagen har synligt loftsbjælkelag. Der er klassicistiske fyldingsdøre med gerichter og greb samt de for perioden karakteristiske indstukne hængsler.

Den miljømæssige værdi ved Klosterstræde 22 knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Skindergade og Klosterstræde, hvor ejendommen indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. Bygningernes ens bygningshøjder, facadeproportionering og taktfaste vinduessætning lader kvarterets bygninger fremstå som et samlet hele. Tillige er der stor miljømæssig værdi knyttet til det lille, tætte gårdrum, omkranset af de omkringliggende bygninger, som med deres ensartede materiale- og farveholdning danner et helstøbt, intimt og karakterfuldt gårdrum. De på facaden store bogstaver med navnet Chr. Gerner-Jensen Kemisk Fabrik er markant i gadebilledet og vidner om bygningens tidligere industrielle indhold.

Den kulturhistoriske værdi for Klosterstræde 22 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og efter englændernes bombardement i 1807. Hjørnebygningen er en velbevaret repræsentant for den klassicistiske periodes stil med en stringent facadeproportionering med store taktfaste vinduespartier, og hvor der anvendes få dekorative virkemidler inspireret af antikken. Klosterstræde 22 er et eksempel på en hjørnebygning med det karakteristiske rundede hjørne, som var et resultat af datidens brandforordning. Hjørnehuse begyndte i senklassicismen at få en runding på hjørnet i stedet for en skrå afskæring. I disse rundede fag blev vinduerne også knækkede eller rundede for at følge murens form. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Klosterstræde, der er opført i årene 1821-1833, viser på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri med enkle facader med få dekorative virkemidler inspireret af antikken. I hjørneejendommen i Klosterstræde 22 kommer dette til udtryk dels i den enkle, velproportionerede facade med de klassicistiske vinduespartier, der er placeret med en regelmæssig takt, og dels i den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrenkop. Ligeledes er facadens firerammede vinduer med todelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Der ligger kulturhistorisk værdi i forskellen mellem ejendommens forside og bagside forskellen mellem de klassicistiske facadevendte vinduer og gårdens småtopsprossede vinduer, der er tidstypisk og et udtryk for materialebesparelse. Vinduerne var mod gaden forsynet med store ruder, som blev mulige at producere fra begyndelsen af 1800-tallet. Mod gården fortsatte de små ruder dog længe, da de store ruder var betydeligt dyrere. I stueetagens lejlighed knytter der sig kulturhistorisk værdi til de store kaminer og murede trapper, idet de vidner om ejendommens industrielle indhold og forarbejdning af kemiske produkter. I det indre er der kulturhistorisk værdi relateret til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder paneleringen, fyldingsdørene med kugle og indstukne hængsler, der alle vidner om bygningens alder og om stilidealerne på opførelsestidspunktet. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismes stringente og diskrete elegance i en ydmyg bolig.

Den arkitektoniske værdi ved Klosterstræde 22 knytter sig til den enkle, klassicistiske ejendom i fire etager med den stringente rolige, taktfaste vinduessætning og det karakteristiske rundede smigfag, der har sit udspring i en brandforordning, men som tilfører bygningen en elegant overgang mellem Klosterstræde og Gråbrødrestræde. Facadens enkle, dekorative elementer, herunder hovedgesimsen og tagfodsgesimsen med sparrenkop betoner overgangene i bygningens facade. Facaden modsvares af den nøgterne gårdfacade, som står pudset og kalket uden hovedgesims og med en enkel, toleddet tagfodsgesims. Den traditionelle materialeholdning med den pudsede og kalkede facade er med til at give bygningen materialitet og et levende spil i facaden. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de velbevarede planløsninger med de mange ældre bygningsdele og –detaljer, der med enkle, men fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismens stringente og nedtonede elegance. Tilsammen skaber det en helstøbt oplevelse af en ejendom opført i første halvdel af 1800-tallet og en stemningsfuld oplevelse af datidens diskrete, men elegante boligbyggeri med de gennemtænkte og veldisponerede rumforløb og udsmykninger.

Læs videre om

• Sortedam Dossering 55, København
• Store Strandstræde 20, København
• Toldbodgade 12, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen