Kogehuset, Ærøskøbing

Kogehuset på Ærøskøbing Havn blev opført i 1810 på baggrund af en forordning fra 1787, der på grund af brandfare forbød brug af åben ild ombord på skibene, når de lå i havn. Sømændene kunne derfor mod betaling benytte kogehuset til madlavning. Kogehuset fungerede som sådan frem til 1860, hvor det blev overtaget af fiskerne, der brugte det til at koge beg til deres garn. Kvisten blev bygget på omkring 1850 og tjente som ledefyr.

I perioden 1954-2003 fungerede Kogehuset som offentligt toilet. Siden er Kogehuset igen blev istandsat med åbne og anvendelige ildsteder, og da det igen er blevet forbudt med åben ild ombord på skibene, der ligger i havn, kan Kogehusets ildsteder igen bruges til madlavning nu af de lystsejlere, der ligger i Ærøskøbing Havn. Kogehuset har således fået sin oprindelige funktion igen.

Kogehuset ligger på den sydlige mole i Ærøskøbing Havn. Kogehuset er en enetages, grundmuret bygning med en kvadratisk grundplan. Bygningen hviler på en sorttjæret sokkel og bærer et muret, let hvælvet hjelmtag, der afsluttes øverst af en skorstenspibe med sokkel, krave og tag. I hjelmtagets nordlige grat er en muret kvist med en buet front, hvori der er isat et seksfags vindue. Murværk, hjelmtag, kvist og skorstenspibe er pudsede og hvidkalkede. I bygningens østside er en nyere fyldingsdør med en rude i den øverste fylding, og i den sydlige og østlige væg sidder tillige tre enrammede, torudede vinduer. Vinduer og døre er ligesom skorstenspibens tag rødmalede.

Kogehusets indre udgøres af et rum med et pigstensbelagt gulv og hvidkalkede vægge. Langs den nordlige mur er en nagelfast bænk, mens der over for, langs den sydlige mur, er en muret ildbænk, hvori der er fire kogesteder med hænglede jernriste. Rummets loft samler sig øverst i en skorsten, og loftets nordlige hjørne åbner sig kvisten.

Den miljømæssige værdi ved Kogehuset knytter sig til bygningens beliggenhed på molen ved Ærøskøbing Havn, hvor den kompakte bygning med sin solitære beliggehed og sit hvidkalkede murværk træder frem mod det bagvedliggende hav og er herved et iøjnefaldende pejlemærke på havnefronten i Ærøskøbing.

Den kulturhistoriske værdi ved Kogehuset knytter sig i det ydre til bygningens skorstenspibe, som viser, at der har været mulighed for madlavning og opvarmning i bygningens indre. Hertil kommer døren og de få og små vinduesåbninger, der blot har skulle give et beskedent lysindfald. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til kvisten med det brede, buede vinduesparti, hvor ledefyrets lys har været synligt for skibene, så de blev ledt sikkert gennem farvandet ved Ærøskøbing Havn. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig også til bygningens solitære beliggenhed på kajen, hvor bygningen i tilfælde af brand ikke har kunne antænde nærliggende bygninger, samtidig med at kogehuset har ligget i bekvem nærhed af de opankrede skibe. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de kalkede vægge, pigstensgulvet, bænken og ildbænken med kogestederne samt skorstenen, der vidner om bygningens oprindelse som et beskedent og rustikt køkken for sømændene i Ærøskøbing Havn. Hertil kommer den åbne kvist, der rummede ledefyrets lyskilde. Kogehuse var før i tiden et almindeligt syn i de danske havne. I dag er Kogehuset på Ærøskøbing Havn et af tre tilbageværende kogehuse, hvoraf de to andre findes i Assens og Dragør.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i de ydre til den lille, fritliggende bygning, hvor de hvidkalkede overflader, hjelmtaget og skorstenspiben fremhæver bygningens kompakte og sluttede form. Hertil kommer bygningens overordnede symmetri, der kun brydes af ledefyrets smukt afrundede kvist og bygningens få åbninger, der giver Kogehuset et helstøbt og velproportioneret udtryk.

Læs videre om

• Apoteket, Marstal
• Priors Hus, Ærøskøbing
• Vestergade 23, Ærøskøbing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen