Kogsvej 73, Haved

Den kulturhistoriske værdi ved Kogsvej 73 knytter sig i det ydre til det solret beliggende længehus opført i røde teglsten med hvide fuger og med beboelse i den ene ende og stald i den anden ende. Lidt utraditionelt for egnen er det, at beboelsesdelen på Krogsvej 73 vender mod vest og staldelen mod øst. Længens stalddel har arkengab med en loftluge over revledøren ind til stalddelen, og over hoveddøren er et kurvehanksbuet murstik. Under tagskægget er en hvidkalket, glatpudset gesims bevaret. Den nordvestvendte staldlænge, som er bygget vinkelret på beboelseslængen, er også en del af den kulturhistoriske værdi, ligesom de syede, stråtækkede tage, mønningen af græstørv, de bevarede skorstene og pigstensbelægningerne langs med facaderne og på gårdspladsen. Sydlængen har kunnet dateres til første halvdel af 1700-årene på grund af de tidligere stolpekonstruktioner. I første halvdel af 1800-årene omsattes længen til grundmur og den nordvestvendte tilbygning opføres. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi ved Krogsvej 73 sig til den oprindelige og bevarede plandisposition, hvor alle vægge er intakte. Sydlængens plan er kendetegnet ved bevarede hovedskillerum, sydvendte stuer og mod nord kamre samt funktionsrum som køkken, bryggers og saltkælder, der fremstår særdeles velbevarede. Begge længer har bevarede, synlige loftbjælker, hvorimellem der er loftbrædder og i et enkelt rum listedelt paploft. Også en lang række af længes andre rum indeholder kulturhistoriske værdier i form af bevarede enfyldingsdøre og revledøre fra 1700-årene samt tofyldingsdøre fra 1800-årene. Hertil kommer dørgerichter og tilhørende beslag og dørgreb, samt bevarede hollandske fliser på køkkenhjørnevæggen og på ydervæggen i stuen vest for hovedindgangen. Køkkenet har tillige flere bevarede faste skabe.

Den arkitektoniske værdi ved Kogsvej 73 knytter sig til stuehuslængens solrette beliggenhed i en gammel landbohave stødende op til det åbne landskab. Facade- og plandispositionen er traditionel for området, med et let aflæseligt hierarki, som afspejler sydlængens oprindelige funktion med beboelse i den ene ende og med stald i den anden ende, samt en senere tilføjelse, der er bygget vinkelret på længen mod nord. Facaderne fremstår i det for egnen traditionelle røde teglstensmurværk, der varierer i farven fra lys rød til mørk brun, og som er lagt i krydsforbandt og med hvide fuger. Derudover er den arkitektoniske værdi relateret til den taktfaste vinduessætning med hvidmalede vinduer, luger, døre og porte, samt til den hvidmalede gesims, der alt sammen træder frem i kontrast til det røde murværk. Over dørene er enkle, murede hel- eller halvstensstik, mens der over vinduerne kun er et enkelt vandret murskifte. Også den bevarede arkengaff med loftluge samt det bevarede stråtag med mønning af græstørv, den bevarede skorsten og pigstensbelægningen langs ydervæggene og på gårdspladsen, er en del af den arkitektoniske værdi. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den velbevarede planløsning, hvor stuerne er solret placeret i den sydlige del af længen, og hvor funktionsrummene som køkken, saltkælder og kamre er placeret mod nord. Tilbygningen rummer nu badeværelse, bryggers, et kammer, en pigstensbelagt vognport, og sluttelig endnu et stort rum, mod den nordvendte gavl. Det tilføjer ligeledes huset arkitektonisk værdi, at der er bevaret en stor del af det ældste interiør med gamle døre, indbyggede skabe og hollandske fliser på væggen i både køkkenet og i en af stuerne.

Læs videre om

• Slotsgaden 19, Møgeltønder
• Smedegade 4, Tønder
• Toghale 13

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen