Kronprinsessegade 38 ligger på Kronprinsessegade 38, hj. af Dronningens Tværgade i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Kronprinsessegade 38, København
Bygningshistorie
Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som gik langs Gothersgade), og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og dermed blev København omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev der skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt Borgergade, Adelgade, Amaliegade, Sølvgade, Kronprinsessegade, Dronningens Tværgade m.fl. Kronprinsessegade 38 er tegnet af Thomas Blom og opført af familieforetagendet, ligesom begge nabobygningerne samt en del bygninger omkring Kronprinsessegade/Dronningens Tværgade. Han har efter alt at dømme modtaget undervisning på Kunstakademiet. Fra 1799 indgik han sammen med sine brødre og moder i et interessentskab, Bloms Enke & Sønner, der gik ind i arbejdet med genopbygningen af København efter branden i 1795. Han var udlært hos J. M. Quist, men da ingen af dem var mestre, måtte de selv udføre alt murerarbejdet. Tegningerne var af Thomas Blom, som dog blev murermester i 1810. Som murermester fortsatte han i familiefirmaets spor med at opføre et hus om året, men deltog også i tidens store byggeopgaver i Kbh., genopførelsen af Christiansborg 1813-25 og Vor Frue Kirke 1817-27. Bloms borgerhuse er af meget forskellig arkitektonisk udformning. De tidligste er helt prunkløse, og først med de senere værker bliver egentlige arkitektoniske virkemidler synlige, såsom refendfugning af underetagen, fremhævelse af yderfagene ved vinduesfordakninger m.v. Han sluttede sig herved til den retning inden for borgerhusbyggeriet, som udgik fra C. F. Harsdorff og dennes undervisning af håndværkere på Kunstakademiet. Hjørnehuset i Kronprinsessegade 38 er opført i 1805-06 af Bloms Enke & Sønner, tegnet af Thomas Blom. Ejendommen er i det væsentlige uændret, men altanen mod Kronprinsessegade er fra 1900-tallet.
Beskrivelse
Hjørnehuset i Kronprinsessegade 38 ligger mellem Kronprinsessegade og Dronningens Tværgade og indgår i rækken af klassicistiske borgerhuse, som ligger overfor Kongens Have. Sammen med naboejendommen i Kronprinsessegade danner forhuset et lille, lukket gårdrum. Hjørnehuset er grundmuret i fem fag på hver side af et afskåret hjørne og består af en kælderetage, herover fire etager og endelig en tagetage. Heltaget er behængt med røde tegl. Facaden har gul blankstensmur med underfacade i refendfugning, undtagen det afskårne hjørne som blot er pudset. Herudover er facaden kendetegnet ved en sortmalet sokkel, en kordongesims og en profileret hovedgesims. I yderste fag mod Kronprinsessegade er en ældre, grønmalet, søjleornamenteret fyldingshoveddør med stor rude over hvilken er en hvidmalet konsolbåren dækplade. Der er kældernedgang i hjørnefaget med en ældre, grønmalet fyldingsdør med paneler omkring. Bygningens vinduer er traditionelle, hvidmalede korspostvinduer. I tagfladen er mod gade og gård henholdsvis seks nyere heltagskviste med lav trekantfronton og zinkflunker og en ældre pultkvist samt flere, mindre tagvinduer. Mod Kronprinsessegade er på tredje sal en nyere altan over to fag, i tagetagen er en indeliggende altan mod gården og i tagfladen er en glat, blankmuret skorstenspibe. Mod gården har hjørnehuset et fag mod hver gade samt et smigfag, og murværket er vandskuret. Der er i gadefagene hver en ældre, grønmalet fyldingsdør med rude, som mod Kronprinsessegade er til den gennemgående forstuegang og mod Dr. Tværgade til bagtrappen. Vinduerne mod gården er ældre, hvidmalede, småsprossede korspostvinduer. I stueetagen er til hovedtrappen dog et blyindfattet vindue med flerfarvet glas. Under tagfoden er en profileret hovedgesims.I det indre har hjørnehuset bevaret den oprindelige grundplan med forstue bag entrédøren, præsentable stuer mod Kronprinsessegade, soveværelse og kammer mod Dr. Tværgade, køkken i smigfaget mod gården, badeværelse mellem køkken og værelset mod Dr. Tværgade samt et depotrum mod bagtrappen. Badeværelserne ligger i korridorgangen rundt om køkkenet. Interiøret er kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, ovnpilastre, oprindelige, én- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter samt enkelte feltinddelte vægge. Der er tillige mange steder bevaret vinduesdetaljer og loftsstukkatur i form af rosetter og kantlister. Hovedtrappen har to løb, et værn af kvadratiske balustre og en søjleudskåren mægler. Der er brystningspaneler til stueetagen, og trapperummet har ældre et- og tofløjede fyldingsdøre. Bagtrappen er fireløbet med kvadratisk durchsicht, og den har ældre, indstemte trin samt et værn med rundstokke. Kælderen er mod gaden indrettet til butik med nyere aptering og overflader, mens baglokalerne har ældre indretning med et mindre køkken og badeværelse.
Miljømæssig værdi
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed omkring hjørnet Kronprinsessegade/Dronningens Tværgade med disse gaders helstøbte og særligt for Kronprinsessegade den yderst herskabelige husrække ud til Kongens Have. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår hjørnehuset som en integreret del af gadens varierede husrække. Hjørnehuset bidrager hermed som et værdifuldt led i rækken af repræsentative og iøjnefaldende forhuse, der fastholder de karakterfulde og historiske gader og bidrager hermed til den elegante, arkitektoniske ramme om slotsparkens rekreative område. Til gårdsiden har forhuset miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner et helstøbt, traditionelt Københavnsk gårdmiljø.
Kulturhistorisk værdi
Hjørneejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret klassicistisk borgerhus. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. I det ydre ses de klassicistiske træk i den grundmurede ejendom hvis symmetrisk opbyggede facade står i gul blankstensmur og er udsmykket med refendfugning, kordongesims, profileret hovedgesims og skur over indgangen. Korspostvinduerne er, om end enkelte er fornyet, ligeledes af kulturhistoriske værdi, idet formatet er det oprindelige og meget typisk for perioden, ligesom de mange ældre, småtopsprossede vinduer på gårdsiden. Hertil kommer ejendommens ubrudte tagflade med teglsten, skorstenspibe og den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside. Her er sidehusene berappet og bærer ikke anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der er indrettet en lejlighed per etage med en forstue bag hoveddøren, repræsentative stuer mod Kronprinsessegade og sekundære funktioner mod gård og den mindre betydningsfulde gade, Dr. Tværgade. I Kronprinsessegade 38 er planløsningen overordnet set velbevaret, da begge trappeopgange, forstuen, stuerne mod gaden og køkkenet mod gården er bevaret. Der er mindre ændringer, da der er etableret badeværelser i den tidligere korridorgang. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, ovnpilastre, oprindelige, én- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, feltinddelte vægge, vinduesdetaljer og loftsstukkatur. Der er yderligere stor kulturhistorisk værdi ved de bevarede, småsprossede vinduer mod gården, der i tiden har været utidssvarende og billige, hvorfor de vidner om forskellen i status bygningsdelene imellem. Ejendommens trapper er ligeledes af kulturhistorisk værdi, herunder hovedtrappens udformning og detaljer med dens offentlige og repræsentative udformning. Dernæst kommer den bevarede og særdeles fint udformede bagtrappe, som på trods heraf er mere beskeden af detaljering, hvilket klart definerer den som sekundær.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition, hvor de horisontale linjer i soklen, refendfugningen, kordongesimsen og hovedgesimsen giver bygningen tyngde, som kontrasteres af blankmurens ynde og den mod begge gader forholdsvis smalle bygnings vertikalitet. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget velafbalancerede, værdige og herskabelige fremtræden.I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til hoved- og bagtrappen og de bevarede snedkerdetaljer, som gulve, døre og paneler.Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de vandskurede mursider uden detaljer eller dekorationer, den tætte vinduessætning og den ensartede farveholdning, der resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk.
