Læderstræde 5, København

Forhuset er opført 1797-98 af tømrermester Henrich Kaiser. Butiksindretningen i kælderen er fra 1880'erne, butiksindretning i første etage fra dette århundrede. I øvrigt ingen væsentlige ændringer i bygningens udseende siden opførelsen. Sidehuset er opført 1870 for den daværende ejer urtekræmmer Moses Levy, der indrettede en synagoge for sin egen familie og sine bekendte i førsteetagens store stue mod vest.

Bygningen ligger i Læderstrædes sydlige husrække bestående af tilsvarende beboelseshuse i Københavns indre by. Huset er grundmuret, ti fag bredt og tre etager højt over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet to lejligheder i tagetagen. I de to midterfag er portåbningen, og der er nedgang til en kælder i fjerde og tiende fag. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger. Facaden er muret og pudset med let fremspringende yderfag. Over en lav sokkel er underetagen glatpudset op til en cordongesims, herover er muren ligeledes glatpudset. Mellem anden og tredje etager er et fladt, tilbageliggende parti med mæander-dekoration og mellem tredje og fjerde etage, mezzaninetagen, er der flade, glatte felter. Portåbningen i midterfagene er rundbuet. Gesimsen under taget er en trukket, profileret gesims. Farveholdningen er grå, grøn og hvid i undertagen, mens overfacaden er malet lys rosa og øverst en hvidkalket gesims. Mod gården er muren kalket jernvitriolgul og gesimsen består af to enkle, retkantede led, der er hvidkalkede. Der er der to nyere, traditionelt udførte revleluger med fladbuet overkant ned til kælderen. Portåbningens overvinduer er mod gården erstattet af træplader. Mod gården er tillige tilbygget et etfags sidehus i to etager, sidehuset er grundmuret og gulkalket og har en lav, ensidig taghældning. Vinduerne mod gaden har ældre karme og fornyede rammer, vinduerne har fire rammer med to ruder i underrammerne. I kælderetagen er der nyere helruder. Der er nedgang til butikkerne i kælderetagen i fjerde og tiende fag. Mod gården har vinduerne hulposte med trekvartstaf på hjørnerne og tilhørende tværposte, og med samme antal rammer og ruder som mod gaden. Alle er hvidmalede. Porten er en hvidmalet, sandsynligvis oprindelig, firefløjet port med pålagte fyldinger, hver fløj med tre fyldinger i hvert fag. Herover er et ældre, rundbuet firedelt vinduesparti. Portrummet har bræddegulv, enkle brystningspaneler og hvidpudsede vægge og loft. I den ene side er der indgang til butikslokalerne i stueetagen, mens der på modsatte side ses en tofløjet dør hævet en halv meter over niveau. Taget er et heltag med røde vingetegl. I tagfladen mod gaden er der fem, traditionelt udførte, fladbuede kviste og fem taskekviste i tagfladen mod gården. I rygningen sidder to ældre blokskorstene med sokkel og gesims, hver med fire skorstensrør. Fra portrummet er der via en ældre trappe adgang til hovedtrappen, der ligger over porten ind mod gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er to på hver etage. Lejlighederne har køkken med bevarede ildstedskapper og et lille, i nyere tid indrettet badeværelse mod gården, samt et lille kammer på to fag. Mod gaden er der en trefagsstue, som på den ene side har et kabinet på to fag. I flere stuer er der kaminpladser til vindovne, der kantes af en profileret indramning, bestående af en kanelleret liste med rombeformet kapitæl. Fra det tofags kammer mod gården er der i stue- og første etage adgang til et rum i det etfags baghus. Det ældre hanebåndsloft er indrettet til lejligheder. Vægge og skråvægge er pladebeklædte og der er nyere hanebånd. Skorstenene står frit i rummet. Kælderen har en enkel indretning med traditionelle materialer, pudsede og malede vægge, støbte gulve, og pudsede lofter. Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen og slanke, retkantede balustre samt en gråmalet håndliste. Der er pudset under løbene. Der er endvidere ældre brystningspaneler af perlestafbrædder. Dele af trappen har en ældre vinylbeklædning på trin og reposer. Loftet under taget øverst i trapperummet har ældre bræddelofter med fyldinger. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen stammer fra opførelsen. På første, anden og tredje etage er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede og tapetserede eller er feltinddelte med opspændte lærreder. På Første sal er en stor stue mod gaden med ældre, bemalet bræddebeklædning på væggene. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. Lysningspanelerne er kannelerede og med rombemønster. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, udformet med klassiske profilformer. Vinduerne har hulposte og trekvartstaf på hjørnerne, enkelte med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har stadig to fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Indfatningerne er samtidige og har den karakteristiske Harsdorff-platte. Lejlighederne i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals. Gulvene er flere steder fornyede på traditionel vis.

Den miljømæssige værdi ved Læderstræde 5 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken i gaden, der består af lignende bygninger fra samme periode. Facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de ens bygningshøjder, de mange steder gennemgående gesimsbånd, de ensartede facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele, der danner et stemningsfuldt gademiljø. Således er Læderstræde 5 med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Læderstræde 5 knytter sig i det ydre til bygningen bestående af for- og sidehus, med den repræsentative facades klassicistiske udtryk med glatpudset facade og samtlige klassicistiske stilelementer, herunder bånd med mæanderbort, cordon- og hovedgesims, der inddeler facaden vandret. I kontrast hertil står den enkle, gulkalkede gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Kontrasten med facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Således er det samlede anlæg bestående af for- og sidehus, et repræsentativt eksempel på et Københavnsk beboelseshus. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til det lille sidehus, der er tilbygget i forbindelse med indretningen af synagogen omkring 1870. Oprindeligt kunne sidehusets tag åbnes, sandsynligvis for at den mosaiske løvhyttefest, sukoth, kunne afholdes i overensstemmelse med traditionen, hvor der blandt andet skulle være åbent til stjernehimmelen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stue og kabinetter mod gaden, trapperum, køkkener med ildstedskapper, bad og et kabinet mod gården. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering og hvis kannelerede detaljer med rombemønster afspejler klassicismen, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Hertil kommer de bræddebeklædte vægge i den ene stue på første etage og udgangen til det lille sidehus, der afspejler disse rums tidligere anvendelse som synagoge.

Den arkitektoniske værdi ved Læderstræde 5 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres af den gennemførte symmetri omkring midterfagene, den taktfaste vinduessætning og hvor facadens dekorative omdrejningspunkt udgøres af båndet med mæanderfrise. Facaden fremstår med et særdeles harmonisk udtryk gennem sin velafbalancerede fordeling af vertikale og horisontale forløb i vinduesfagenes taktfaste placering og gesimsernes horisontale forløb. Således fremstår Læderstræde 5 som et særdeles helstøbt, københavnsk beboelseshus fra slutningen af 1700-tallet. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og kabinetter samt trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismens lette og diskrete elegance.

Læs videre om

• Krudthuset i Vilhelms Bastion, Christiania, København
• Torvegade 24, København
• Vingårdstræde 19, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen