Langesø ligger på Langesøvej 146 i Nordfyns Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Langesø har eksisteret siden midten af 1500-tallet, og udgjorde oprindeligt en renæssancegård uden voldgravsanlæg opført af rigskansler Antonius Bryske. I 1600-tallet blev den enkeltstående hovedbygning ændret og udvidet med bindingsværkslænger. I 1622 overtog Frederik Markdanner ejendommen og solgte sidenhen ejendommen til Joachim von Buckwald. Sidenhen blev bygningen overtaget af Ida Rathlou og svoger Adolph Hans von Holsten fra Gelskov og har sidenhen været i slægten Holstens eje. I 1747 blev Finstrup og Langesø til stamhuset Holsteenshus og i 1778 ophøjet til baroni.

Bygningerne blev sidenhen nedrevet og i 1770'erne erstattet af den markante hovedbygning med røde mursten og det sortglaserede, helvalmede tag samt lavere mellem og sidefløje. Det nuværende Langesø Gods blev opført af godssamleren Adam Christopher von Holsten af arkitekterne Georg Diedrich Tschierske, Hans Næss og stadsbygmester Georg Erdmann Rosenberg i 1774.Baron Hans Holsten overdrog Langsø Gods til sønnen, Adam Christoffer von Holsten. Efter hans død i 1879 blev baroniet overtaget af den ældste af hans tre døtre, Sophie Magdalene, der var besidder på Clausholm sammen med sin mand Kammerherre, Ritmester Gustav Alexander Berner antog navnet Berner Schilden Holsten og flyttede fra Clausholm til Langesø. Fra 1880 fik baroniets ejer tillagt navnet Berner Schilden Holsten.

Langesø blev overtaget Baron Adam Christopher Berner Schilden og siden overtaget af hans ældste søn, Hans Berner Schilden Holsten blev ejer af hele godset i 1911. Den sidste private ejer Berner Schilden Holsten oprettede og skænkede ejendommen i 1977 til Langesø-Fondet og er i dag i Berner familiens eje. Langesø bliver i dag drevet som skovbrug og som rekreativt område.

Beskrivelse

Langesø ligger i den nordlige del af Fyn midt i skovene i et naturskønt kuperet område ved Morud nord for Vissenbjerg og mod øst et opdyrket landområde. Adgangen til Langesø sker gennem en allé, der løber langs søbredden, og forenden af alléen mod gårdspladsen ses tolv faconklippede taksttræer.

Det fredede anlæg omfatter hovedbygning, sidebygninger og mellembygninger samt de kraftige takstræer med støbejernsrækværk. Den høje, brede hovedbygning flankeres af lavere mellem- og sidebygninger. Hovedbygningen er en toetagers grundmuret, symmetrisk rektangulær fløj i rødt, vandskuret murværk over en lav kvaderstenssokkel i granit over en muret og kampestenssat kælder. Hovedbygningens hjørner er markeret af svagt fremhævede risaliter og mursiderne afsluttes mod taget af en muret profileret gesims. Bygningen bærer et sort, teglhængt helvalmet tag med svag opskalkning og afsluttes i rygningen af fire skorstenspiber. I den nord- og sydvendte tagflade ses fem slanke tagkviste med trekantsfronton samt et centralt urværk. Gårdsidens midterparti er ført tresidigt frem med en kvaderstensmuring og en hovedindgang med sandstensindfatning flankeret af to kannelerede joniske pilastre med volutter samt en stærkt profileret arkitrav. Hoveddøren er en ældre opsprosset fyldingsdør med glaspartier. Det fremspringende midterparti med balkon afsluttes af en øvre balustrade med enkle profilerede indfatninger og vaser. Omkring balkonens døre ses en bred sandstensindfatning, som afsluttes af en profileret fronton med svejfet overside og vaser. På midtrisalittens sider ses endvidere to sandstensmedaljoner med Rantzaus familievåben med sløjfe og feston.

Til havesiden accentueres midteraksen af en midtrisalit, med svagt fremhævede vinduesomgivelser. Havedøren er en ældre, opsrosset trædør med glaspartier med en foranliggende sandstenstrappe. Døren er indrammet af en sandstensindfattet portal med pilastre og en kraftigt profileret arkitrav og trekantsfronton. Haveindgangen er endvidere flankeret af to vinduer med høje rundbuede sandstensindfatninger. Over døren står: For efterkommere ikke for mig Adam Christoffer von Holsten og i sydgavlen ses en sandstenstavle med familievåbner. Hovedbygningens vinduer er hovedsageligt ældre, firerammede, vinduer overfalsede og småt opsprossede. Omkring vinduerne ses både retkantede og fladbuede let profilerede konsolbårne sandstensindfatninger og mod gårdens nordre side er to kældervinduer. Vinduer og døre er hvidmalede. I det indre er Langesø hovedbygning karakteriseret ved et velbevaret Louis XVI interiør med en udpræget symmetrisk opbygning med stuer og værelser en suite mod både gården og haven. Rummene er centreret omkring en oval vestibule med tilstødende havesal og på i både stue- og beletage med et trapperum placeret syd for vestibulen. Trapperummet indeholder en pompøs trappe udført i kraftigt egetræ med udskårne bueberigede parallelogrammer med slyngbåndsdetaljer og en mangfoldig profileret håndliste.

Væggene er dekoreret med kvaderstensmarmorering i lette gule og grå nuancer. Gulvet er i skaktavl af mørke og lyse marmorfliser. I forlængelse af trapperummet er et bibliotek beliggende mod gården og havevendte værelser mod nord. Syd for havesalen er havevendte værelser og et gårdvendt værelse. Den nordre del af hovedbygningen er indrettet til bolig. Langesøs interiør er karakteriseret ved generøse højloftede rum med velbevarede oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve med gulvhjørner med frisebrædder, havesale og vestibuler prydet med oprindelige parketgulve udført i overdådige geometriske mønstre, høje en- og tofløjede rokokofyldingsdøre en suite med gerichter, rokokomessinggreb samt hængsler og beslag. Der findes endvidere symmetridøre, paneldøre og bevarede brystnings-, lysnings-, dør-, og fodpaneler. Tapetserede, lærredsbeklædte og delikat bemalede vægge i rokoko-stil samt vægge prydet med joniske halvpilastre med volutter og festoner. Lofterne står pudsede med bevaret stukkatur og loftrosetter. Endvidere er der bevaret ovnnicher prydet med marmorering og tilhørende jern- og fajanceovne. Fælles for Langesøs hovedbygnings interiør er den gennemgående detaljerigdom og udsøgte håndværks- og materialekvalitet.

Tagetagen er uudnyttet og står med synligt tagværk, understrøget tag og synlige skorstenskerner. Under hovedbygningens ene del er en kælder bestående af en række mindre rum med flisegulve, pudsede og kalkede vægge samt vægge med fremdragede kampesten og hvælvede lofter. De to fløje med mellem- og sidefløje er opført som enetages grundmurede bygninger med gårdsiden i blank mur og pudsede og rødkalkede havesider over en lav kvaderstensgranitsokkel. Bygningerne bærer røde, opskalkede, teglhængte helvalmede tage med skorstenspiber i rygningen. I tagfladerne ses vindues- og hejsekviste samt enkelte nyere tagvinduer. Murene afsluttes af en profileret gesims. I den nordre gavl, hvor der er et kraftig terrænfald, ses en ældre støbejernstrappe. Side- og mellemfløjenes vinduer består af ældre, firerammede, småtopsrossede vinduer samt nyere, traditionelt udførte vinduer. Alle vinduer er hvidmalede. Dørene er dels nyere flammerede døre og dels nyere og ældre fyldingsdøre med opsprossede glaspartier og overvindue og foranliggende trapper. Dørene er dels hvidmalede og dels brunmalede. Den søndre sidefløj er indrettet med en forstue, der via en ældre, dobbelt fløjet dør giver adgang til en stor foredragssal samt til en ældre ligeløbstrappe, der giver adgang til et uudnyttet tagrum. Foredragssalen har indbyggede, blåmarmorerede trebænke og prydes af et mønsterbræddegulv, liséner samt loftsstukkatur. I den søndre fløjs gavl er en bolig. Denne er ikke besigtiget. Den søndre fløjs mellembygning er indrettet med værelser med tilhørende køkken og badeværelser. Den nordre sidefløj er i stueetagen indrettet med en lang gårdvendt korridor med havevendte værelser indrettet som godskontor med et nyere anretterkøkken, et stort bevaret linnedopbevaringsrum med indbyggede skabe med træfyldingsdøre fra gulv til loft. I nordfløjens gavlvendte stueetage samt tageetagen er indrettet lejligheder med tilhørende køkken og badeværelser. Den nordre mellembygning er indrettet med en entré med adgang til hovedfløjen samt et nyere køkken orienteret mod haven og en nyere havestue.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Langesø knytter sig til det samlede anlægs beliggenhed i et parkanlæg med en aksial hovedadgangsvej fra den brede allé mod øst, hvor hovedbygningen indrammes af de imposante takstræer, hvorved den standsmæssige og elegante ankomst til hovedbygningen understreges. Dertil kommer anlæggets placering i et kuperet, rigt skovområde ved den idylliske skovomkransede Langesø, der sammen skaber et rigt herregårdsanlæg.

Kulturhistorisk værdi

Langesøs kulturhistoriske værdi knytter sig til det velbevarede rokoko- og senklassicistiske anlæg, der kommer til udtryk i hovedbygningens sluttede, rektangulære form, samt velbevarede, symmetriske planløsning med den centralt placerede ovale vestibule med tilhørende havesal og stuer og værelser en suite. Hovedbygningen er opført i både rokoko og klassicistisk stil. Der blandt andets ses i den svejfede rokokoportal med de klassicistiske inspireret joniske pilastre herunder. Det fremskudte kantede tresidede midterparti forsynet med balustrade, mens havesiden er mere enkel og klassicistisk i sin udformning. Sidefløjene blev opført som lange, lave vinkelbygninger med gæsteværelser samt stalde i den søndre fløj. Der ligger endvidere kulturhistorisk værdi i de fredede bygningers interne hierarki med de lavere mellembygninger og sidefløje, der underlægger sig hovedbygningen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig til hovedbygningens plan og indretning, hvor de fineste rum er placeret i hovedfløjen, mens de sekundære rum og funktioner lå i sidefløjene. Denne placering var hensigtsmæssig, så herskabet kunne opholde sig i de fornemme gemakker uden unødig trafik af tjenestefolk. Hovedfløjens plan følger endvidere datidens mønsterbøger og anbefalinger til en bolig for et herskab, hvilket blandt andet ses i placeringen af havesal og vestibule midt i bygningen, samt sale og kabinetter placeret enfilade på hver side af midteraksen både mod park og gårdside. Denne idealplan blev introduceret af den franske arkitekt, Jacques-Francois Blondel i 1737 og var en nyskabelse, som blev højeste mode fra midten af 1700-tallet. Hvor natursceneriet og havemotiver blev iscenesat og dyrket efter det franske forbillede, i maison de plaisance boligen med den store havestue. Planløsning sikrede en bekvem cirkulation gennem bygningen og ikke mindst et tæt samspil med den omgivende park.

Hovedbygningens planløsning med de særdeles velbevarede interiører med ældre bygningsdele og -detaljer, herunder gulve, trapper, vinduer, en- og tofløjede fyldningsdøre med gerichter, greb, samt kaminer, fod-, brystnings, lysnings- og vægpaneler, stukkatur og bemalinger, der alle vidner om bygningens alder og stilidealerne på opførelsestidspunktet samt om datidens håndværksmæssige kunnen.

Arkitektonisk værdi

I det ydre fremtræder hovedbygningen som en høj, elegant og særdeles harmonisk bygning, hvis særlige kendetegn er, den enkle detaljering og dekoration fremkommet gennem det tresidede fremspring og de enkle, men effektfulde sandstensindfatninger samt de svagt fremhævede hjørnerisaliter. Bygningen har en klar vertikal orientering, med en symmetrisk vinduessætning med høje vinduer. De høje etager og valmede tag giver bygningen en elegance, der yderligere understreges af vindues- og dørhøjderne samt skorstenspiberne, der giver en rolig afslutning på bygningskroppen. Murenes vandskurede flader giver hovedbygningen en stoflighed og et levende spil i kontrast til den symmetriske rolige opbygning.

I det indre er hovedbygningens stue- og beletage domineret af generøse højloftede og lyse sale placeret en suite, med dobbelte fløjdøre og symmetridøre en filade, der giver en særlig lys, let og luftig rumvirkning med et udpræget elegant og herskabeligt udtryk, som er karakteristisk for et Louis XVI interiør. I stue- og beletagen er især de ovale rum samt havesalene imponerende, idet der fra disse er durchsicht fra gården mod haven gennem de dobbeltfløjede døre på tværs af den dybe bygning. Fælles for rummene er den udsøgte detaljering, håndværks- og materialekvalitet, som spejler det ydre anlægs herskabelige udtryk. Hovedtrappen vest for den ovale vestibule er imponerende med sine rigt dekorerede egetræsdetaljer og durchsicht fra stueetagen til øverste etage, der binder etagernes både fysisk og visuelt sammen. Endvidere ligger der stor arkitektonisk værdi i de mange velbevarede bygningsdele og -detaljer, der er med til at give hovedbygningen et helstøbt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links