Larslejsstræde 1, København

Hjørneejendommen er opført i 1838 for høker M. Christensen. Facaden var oprindeligt dekoreret med kvaderfugning i underfacaden og et gennemgående gesimsbånd under anden etages vinduer (foruden kordongesimsen). En del af denne dekoration forsvandt formentlig i 1875, da facaden blev pudset. Facaden benævnes som oliemalet i 1901, og samme år ændredes taget til et mansardtag. Det ophængte laugsymbol er skabt i 1669, udført af en tysk klejnsmedemester ved navn Meisneer. I 1898 blev det ophængt af Dansk Smede- og maskinarbejder Forbund på huset, da de erhvervede bygningen som forbundshus. Her hang det til 1917, da smedene flyttede til et nyt forbundshus ved Sct. Jørgens Sø. Den 9. maj 2001 blev det genopsat af Dansk Metal som historisk minde om deres første forbundshus.

Hjørnebygningen indgår som en del af husrækken i Larslejsstræde og Sankt Peders Stræde. Huset er grundmuret, og facaden er i syv fag mod Larslejsstræde, et rundet fag på hjørnet og fire fag mod Sankt Peders Stræde. Bygningen er i fire etager over kælderen og har udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og malet i en lys grå farve i kælder- og stueetage. Herover sidder en profileret kordongesims, der er malet hvid som den overliggende del af facaden. Øverst danner en profileret hovedgesims med tandsnit overgang til et mansardtag med skifer. I taget sidder der fire kviste mod Sankt Peders Stræde og fem mod Larslejsstræde, alle med heltag med lav hældning. Der er zink på flunke og tag. Tagets øverste del er zinkindækket som kvistene. I denne del af taget sidder to skorstene. Der er nedgang til kælderbutikken i det rundede fag. Herover sidder en knægtbåren dækplade. Dørpartiet, der danner et indadgående hjørne til kælderbutikken, er nyere. I Larslejsstræde er der nedgang til cykelkælder, skralderum mv. Her sidder ligeledes to nyere pladedøre. I det midterste fag mod Larslejsstræde er husets hovedindgang placeret. Tre granittrin fører op til den rundbuede dørniche med en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør og ældre profileret overligger. Herover er der i rundbuen en inskription om Kaj Munk, der har boet i huset som ung studerende. Helt yderst i murfladen mod nabohuset i Larslejsstræde sidder en ældre gadelampe. Umiddelbart under kordongesimsen er der i det rundede fag ophængt et forgyldt laugsymbol i smedejern. Vinduerne er nyere men traditionelt udførte korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer. Disse vinduer har skifersålbænke. Kældervinduerne er nyere og enrammede. Kvistvinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede, mens dørene er grønmalede. På gårdsiden er der to fag til Sankt Peders Stræde og fire fag til Larslejsstræde. Facaden er pudset og gulmalet over en lav sortmalet sokkel. Murfladen afsluttes mod skifertaget med en profileret gesims. I det sydligste af fagene mod Larslejsstræde sidder en glasdør ind til trapperummet med smedjernsudsmykning bag glasset. I faget ved siden af er en nedgang til kælderen. Kældertrappen løber langs med muren. Der er et nyere gelænder og rækværk i rundjern omkring trappen. Vinduerne er som på gadesiden nyere traditionelt udførte korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer. Vinduerne er grønmalede og har skifersålbænke. Der er ingen kældervinduer bortset fra et enkelt enrammet vindue ved kældertrappen under terrænniveau. Gården har en asfaltbelægning med tre kvadratiske ovenlys i niveau med belægningen. Gårdrummet afgrænses af en mur bagtil. I det indre er en gennemgående forstue fra hovedindgangen i Larslejsstræde med hovedtrappe bagtil. Hovedtrappen, en ældre toløbet trappe med drejede balustre og profileret håndliste, ligger til venstre, når man træder ind fra hovedindgangen. Der er brystningspaneler i forstuen og langs trappen og dens reposer. Herover er vægge og lofter glatte og hvidmalede. Der er linoleum på trin og reposer. Der er fire indgangsdøre på hver etage til to lejligheder. Det er fyldingsdøre, heraf er to af fyldingerne bosserede. Døren ved siden af trappen, er smallere end de øvrige. I hjørnelejligheden i stuen er alle overflader samt døre og detaljer nyere bortset fra et enkelt vindue med lysningspaneler. Vægge og lofter er glatte og hvide, mens der er tæpper eller nyere belægning på gulvene. Der er i lejligheden etableret forbindelse til kælderen med en nyere ligeløbstrappe. På førstesalen er hele etagen sammenhængende og indrettet til kontorer. Her er gulvene nyere og niveauforskelle indikerer, at der muligvis er ældre bræddegulve under. Der ses flere ældre døre med bosserede fyldninger samt helpaneler og lysningspaneler mod gaden ligeledes med bosserede fyldninger. Vægge og lofter er glatte og hvide og enkelte steder ses ældre stuk i form af profilerede loftsgesimser. Skorstenskerner er bevarede og ses delvist i de senere etablerede toiletter. På etagerne over er beboelse. Lejligheden på tredjesalen er i to plan med tagetagen inddraget. Lejlighederne har en overvejende traditionel disposition med stuer mod gaden og køkkener mod gården. Dog er der lavet store åbninger i skillevæggene mellem rummene i lejligheden på 2. sal t.h. Der er overvejende parketgulve, glatte, hvide lofter og vægge. Hertil er ydervæggene beklædt med helpaneler og de øvrige vægge har brystningspaneler. Dørene er overvejende nyere, traditionelt udførte fyldingsdøre med tilhørende gerigter. Skorstenskerner er bevarede og ses delvist i de senere etablerede toiletter. En del af kælderen benyttes til en butik, der ikke er besigtiget. En del af kælderen er der adgang til fra hjørnelejligheden i stuen. Den øvrige del er traditionel kælder med skralderum, opbevaring etc. Kælderen er på et tidspunkt udvidet ud under gårdrummet med ovenlys.

Den miljømæssige værdi ved Larslejsstræde 1 knytter sig til bygningens beliggenhed på hjørnet af Larslejsstræde og Sankt Peder Stræde, hvor det rundede hjørnefag elegant formidler overgangen mellem stræderne, hvis husrækker overvejende består af bygninger fra samme periode. Facadens proportioner, materialer og udsmykning understøtter samhørigheden med de øvrige bygninger i kvarteret. Hjørnebygningen indgår som et integreret led i husrækken i et af Københavns historiske og helstøbte gadeforløb.

Den kulturhistoriske værdi for Larslejsstræde 1 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Larslejsstræde 1 er fra 1838, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor var toneangivende. Empirens facader var meget enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering. I forhuset kommer det til udtryk i den enkle og samtidig elegante facade med vinduernes regelmæssige takt, ved den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet samt ved den lidt finere hovedgesims med tandsnit, der formidler overgangen til taget. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger samt den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og malet og med en profileret gesims som eneste dekoration. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til facadens elegante rundede hjørne, smigfaget, der er et fint eksempel på, hvordan man ved opførelsen af Larslejsstræde 1 har fulgt Stadsarkitekten og Stadskonduktørens bygningsreglement for genopbygningen efter Københavns brand i 1795. Hertil knytter der sig kulturhistorisk værdi til facadens øvrige detaljer og udsmykning, herunder den konsolbårne dækplade over kældernedgangen samt det fremhævede indgangsparti med rundbue og profileret overligger over døren med inskription over. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Larslejsstræde 1 ses det i de bevarede etage- og planløsninger med hele fire adgangsdøre, hvad der muliggjorde, at der oprindeligt boede flere familier i adskilte afdelinger på hver etage. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer og værelser mod gaden, mens øvrige værelser, køkken og hovedtrappe ligger mod gården. De generelt bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er den ældre hovedtrappe med samtlige detaljer samt i lejlighederne de ældre brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge og de enkelte ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerigter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til de harmoniske proportioner og den beherskede, men effektfulde anvendelse af udsmykning på facaden, herunder markeringen af husets indgangspartier samt smigfagets runding, der understreger den enkle komposition. De få dekorative led, det vandrette kordonbånd over stueetagen og den sirlige tandsnitgesims op mod taget, er med til at løfte husets udtryk og giver det en elegant fremtræden. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger, veldisponerede rumforløb og velproportionerede rum i samspil med en overvejende traditionel materialeholdning og håndværksmæssige veludførte detaljer samt vinduer med paneler og profiler, der nuancerer dagslyset og bidrager til de rumlige kvaliteter, som er karakteristisk for de klassicistiske interiører.

Læs videre om

• Den Suhrske Gård, København
• Fiolstræde 30-32, København
• Overgaden neden Vandet 37, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen