Den Suhrske Gård ligger på Gammeltorv 22 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire fjerdinger, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. I 1496 var byens indbyggertal steget så meget, at byen måtte inddeles i 6 kvarterer, kaldet rodemål (eller Rodemaal). Betegnelsen fjerding passede ikke længere. De 6 rodemål var: Østre Rodemaal, Arild Vogns Rodemaal, Vestre Rodemaal, Nørre Rodemaal, Kødmanger Rodemaal og Klædeboders Rodemaal. I 1633 ændrede man rodemålene til en egentlig kvartersinddeling, hvor kvartererne fik følgende navne: Øster Kvarter, Strand Kvarter, Snarens Kvarter, Vester Kvarter, Nørre Kvarter, Købmager Kvarter, Klædebo Kvarter og Frimands Kvarter. Vester Kvarter blev hårdt ramt under branden både i 1728 og 1795. Navnlig branden i 1795 har sat sit præg på kvarteret og de tilstødende kvarterer. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan (den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt). Intensionerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og at der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle nu bygges i grundmur. Karakteristisk for hele kvarteret er facadernes ensartede udtryk i en enkel, klar klassicisme og for hjørnehusene den typiske skrå afskæring, som gav bedre plads til brandvognene. Gammeltorv er byens ældste torv og har båret betegnelsen det gamle torv siden 1446, i modsætning til det yngre Amagertorv. I 1606 blev Gammeltorv udvidet med Nytorv, anlagt efter ordre fra Christian 4., hvortil der skulle ryddes et boligkvarter på stedet. Både Gammel- og Nytorv var i århundreder præget af den livlige handel, hvor folk fra oplandet afhændede deres varer på byens torve. Under branden i 1795 blev både Nytorv og Gammeltorv totalt ødelagt. Indtil denne brand indtraf, lå byens fjerde rådhus, hvor Strøget i dag skiller torvene. Man undlod dog at genopføre et nyt rådhus på stedet. På pladsen foran Domhuset ses i dag to aftegninger i brostensbelægningen: Den ene viser netop, hvor det fjerde og sidste rådhus på stedet stod, og den anden, hvor byens kag engang stod. Caritasspringvandet har prydet Gammeltorv siden 1608, dog siden 1781 med en anden piedestal. Her kunne borgerne fylde deres spande og tønder med vand, som hentedes ind fra Emdrup Sø gennem en ledning af udhulede træstammer. Gammeltorv 22 blev opført i 1796 for Ole Bernt Suhr. Året før havde branden lagt familiens hus på samme grund i aske, og nu blev gården bygget op igen. Sidehuset og baghuset blev opført samtidigt med forhuset. I 1969 blev baghuset ombygget fra pakhus til kontorbygning og forbundet med sidehuset ved en gangbro i glas. Gårdsiderne blev omkring samme tid renset for den grå oliemaling, som stadig kan ses på sidehusets gavl, og har siden da haft blankt murværk. Sidehuset har haft to indgange, hvoraf den ene er blevet nedlagt. Et blændingsfelt er ligeledes nedlagt og, som døren, erstattet af et vindue. Begge indgreb kan aflæses i murværket omkring og under vinduerne.

Beskrivelse

Den Suhrske Gård ligger på Gammeltorv tæt på hjørnet af Vestergade og består af et forhus med sidehus og baghus i gården. Sammen med nabobygningen omslutter bygningerne en gård belagt med brosten og naturstensfliser. Forhuset er grundmuret i fem fag til Gammeltorv med fire etager over kælder. Facaden står over en sortmalet sokkel af natursten med sandfarvet refendfuget underetage med kordongesims og lysegul overetage. De tre midterste fag springer let frem. Den kraftigt profilerede kordongesims danner basis for fire gennemgående kannelerede pilastre med sokkel og kapitæl. Herover er under tagkanten en profileret hovedgesims med sparrenkopper og over tagkanten en lav attika. Sidepartiernes hovedgesims har samme profil, men uden sparrenkopper. Omkring sidefagenes vinduer er profilerede indfatninger stående på sålbænke. Mellem pilastrene under anden etages vinduer er smalle profilerede bånd. Omkring porten er en profileret indfatning med konsolbåret skur. Adgang til portrummet sker gennem en tredelt portgrønmalet fyldingsport flankeret af afvisersten. Vinduesindfatninger, sålbænke, kapitæler, baser, bånd, skur og gesimser er af sandsten. På første, anden og tredje etage er hvidmalede oprindelige korspostvinduer. I stueetagen er traditionelt udførte, hvidmalede, torammede og torudede vinduer. Heltaget er hængt med blådæmpede vingetegl og har fire skorstenspiber i tagryggen. I taget er tre grønmalede tofags kviste med fladbuede tage og profilerede gesimser og to nyere jernvinduer. Herover er to rundbuede kviste med runde firerudede vinduer. Der er tagrender og nedløbsrør i zink. For- og sidehusets gårdsider står med blankt murværk i røde tegl med trukket profileret hovedgesims. Forhuset har fire fag, der er to vinduesfag i det kvartrunde smigfagshjørne, og sidehuset tæller syv fag. Over den kurvehanksbuede portåbning i forhuset er en hejsekvist med retkantet gesims. Taget er hængt med røde tegl, men flere steder også belagt med zinkplader. Der er hvidmalede oprindelige smårudede vinduer, i stueetagen torammede og i de øvrige etager korspostvinduer. Nogle sprosser er nyere. I sidehusets stueetage er nyere vinduer i tredje og femte fag, hvor der tidligere har været en dør og et blændingsfelt. I taget ses fem nyere kviste med lavt heltag, adskillige små jernvinduer og et par nye ovenlysvinduer. To nyere grønmalede døre, på hver side af portåbningen, giver adgang til kælderen. I sidehusets næstyderste fag giver en nyere, hvidmalet dør adgang til den ældre bagtrappe. Tre trappetrin leder op til døren, der har sandstensindfatning med gesims, hvorpå der står Den Suhrske Stiftelse oprettet 1859. Sidehusets gavl står gråmalet med jernankre, nyere vinduer, fransk altan og glaskarnap i stueetagen. Forhusets portrum er lagt med skråtlagte brædder med frise og forsynet med træpaneler og stukloft. Herfra giver to fyldingsdøre adgang til henholdsvis den tidligere portnerstue i stueetagen og til trapperummet med hovedtrappen, som er en treløbstrappe med mellemreposer, udkehlet håndliste i mahogni, indervanger med rifler og smedejernsbalustre. Trappen har trætrin, som på de nederste etager er belagt med gråblå linoleum, og fører til alle etager, hvor ældre eller traditionelt udførte tofløjede fyldingsdøre giver adgang til lejlighederne. Planløsningen på første, anden og tredje sal er til dels bevaret. Mod Gammeltorv og i smigfaget er de oprindelige stuer bevaret, mens sidehuset er kendetegnet af en ældre kontorindretning, formentlig fra starten af det 20. århundrede, med en lang gang med kontorer mod gården. Af ældre bygningsdele er bevaret oprindelige vinduer med smedejernsbeslag, brystnings-, lysnings- og pillepaneler, loftsgesimser og -rosetter, ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter. Der er også en del nyere, men traditionelt udførte døre. I forhusets stueetage er der bevaret et køkkenildsted. Tagetagen er indrettet i 1960'erne, derudover er forhusets etage under loftet, med fritliggende hanebjælker og loft til kip, indrettet til mødelokale. På hovedtrappens øverste repos er et stort vægmaleri i tempera, som forestiller to soldater. Maleriet er uden signatur, dog dateret 39, hvilket må tolkes som 1939, taget tøj- og tegnestilen i betragtning. Særligt skal nævnes de såkaldte mindestuer på forhusets anden sal, som betegner to store stuer over hele husets bredde mod gaden samt stuen i smigfaget. Den største af stuerne, den røde stue, står i store træk, som da huset blev indrettet i slutningen af 1700-tallet med parketgulv, loftsgesims med sparrenkop, panelering, væggene betrukket med rød silkedamask indfattet i forgyldte lister og riflede forgyldte lisener med forgyldte kapitæler. Rummet ved siden af, direktionskontoret, blev indrettet i ca. 1830-40. Forkontoret i smigfaget var oprindeligt også en af mindestuerne, men er i nyere tid taget i brug som almindeligt kontor. Baghuset er grundmuret med syv fag og fire etager over en kælder og med hejsekvist med udligger. Gårdsiden står i blankt murværk af små røde sten. Under tagkanten er en trukket profileret hovedgesims. Heltaget er hængt med røde vingetegl. Ud over hejsekvisten er der ældre taskekviste med flunker i bindingsværk, hvor lugerne er erstattet af vinduer. I stueetagen er fire store fladbuede vinduespartier. I to af de fire åbninger er de oprindelige dobbelte revleporte bevaret, mens det i de andre to kun er jernstablerne, der er tilbage. Over den nyere, hvidmalede hoveddør er et forsænket sandstensfelt med forgyldte initialer i et ovalt felt. Der er ældre, smårudede korspostvinduer samt nyere, fladbuede vinduer, hvor der sandsynligvis tidligere har været luger. Under hejsekvisten og i denne er der dobbelte revleluger. Pakhuset står indvendigt med nyere overflader fra ombygningen til kontor i 1969. Hejseværket med hjul på loftet er intakt.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Den Suhrske Gård knytter sig til beliggenheden ved torvet, som for en stor del er omkranset af bygninger fra 1800-tallet, og hvor huset indtager en prominent plads over for Caritas-springvandet. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til gårdrummet, der omkranses af for- og sidehus og baghus samt naboejendommen og sammen danner et harmonisk og historisk gårdrum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Den Suhrske Gård knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på den rigt udsmykkede klassicisme, der var inspireret af en af tidens største arkitekter, C.F. Harsdorff. Mange ejendomme opført efter branden dyrkede en mere neddæmpet klassicisme, mens Den Suhrske Gård bygger videre på et ældre, mere pompøst formsprog, muligvis efter forbillede af familiens tidligere, nedbrændte gård på samme grund. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets facader, som er forsynede med gesimser, pilastre, attika, profilerede vinduesindfatninger m.v. Hertil kommer facadernes taktfaste vinduessætning med de oprindelige korspostvinduer med todelte underrammer, som er karakteristisk for periodens bygninger. Baghuset har kulturhistorisk værdi som et eksempel på en funktionsbestemt lagerbygning fra omkring 1800. Der ligger desuden kulturhistorisk værdi i den samlede ejendoms blanding af funktioner, hvor for- og sidehuset har tjent som bopæl med kontor og baghuset som lagerbygning. Der ligger også værdi i forskellen mellem den repræsentative facade mod torvet og den prunkløse gårdside. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i den til dels aflæselige planløsning, hvor hovedtrappen mod gården og stuer mod torvet er bevaret. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de oprindelige og ældre bygningsdele som køkkenildsted, panelering, stukkatur, de traditionelle vinduer med plane trekvartstafposte samt hoved- og bagtrappen med alle deres detaljer og vægmaleriet i tempera fra 1939. Mindestuerne har stor kulturhistorisk værdi, da de fortæller historien om, hvordan det bedrestillede borgerskab indrettede sig. Der ligger desuden kulturhistorisk værdi i det intakte hejseværk på pakhusets loft.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Den Suhrske Gård knytter sig i det ydre til facadernes rige klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en stram facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Pilastre, kordon- og hovedgesimsen og vinduesindfatningerne har dels en dekorativ, dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance. De glatte murflader, den refendfugede underetage og den taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens værdige fremtræden, der højnes af porten og de profilerede gesimser. Dertil kommer pakhusets funktionsbestemte udtryk med hejsekvist og forhusets kvartrunde smigfag i gården. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de velproportionerede stuer, det storslåede trapperum i forhuset og de mange velbevarede bygningsdele.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links