Ny Kongensgade 3 ligger på Ny Kongensgade 3 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Gadens og kvarterets oprindelige huse blev bygget omkring 1670, efter at grundene i Frederiksholm-kvarteret blev opfyldt i 1660'erne. Den 12. februar 1740 købte den særdeles velhavende justitsråd Jacob Barchmann (1701-1764) grunden på hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal. Jacob Barchmann valgte Philip de Lange som bygmester. Han var kommet til landet i 1728 fra Holland og havde siden da opført flere offentlige byggerier og private palæer. I slutningen af 1741 bestod palæet af et vinkelformet hjørnehus og en tilbygget sidefløj. Barchmann boede ikke selv i palæet, men lejede det ud til udenlandske gesandter. I 1742 købte Barchmann nabogrunden ved Frederiksholms kanal, og seks år senere opførte han et hus i forlængelse af det oprindelige palæ på hjørnet, men langt enklere udsmykket uden sandstenspilastre og bånd. I december 1747 købte hofbygningsinspektør Jacob Fortling naboejendommen Ny Kongensgade 3 på vegne af Barchmann. Der lå et bindingsværkshus som efter nogle år blev revet ned, og i stedet lod Barchmann opføre endnu et grundmuret hus i forlængelse af det oprindelige palæ. Denne bygning, der i dag er Ny Kongensgade 3, blev opført i tre fag med mansardtag og vinduerne i samme højde som hjørnebygningen. På tværs heraf blev tillige bygget et sidehus. Ejendommen stod færdig i 1757. Det har ikke været muligt at identificere bygmesteren, men da Barchmann havde brugt arkitekten Philip de Lange til sin store hjørneejendom, er det nærliggende at tro, at han også vær involveret i Ny Kongensgade 3. Det antages, at Ny Kongensgade 3 var tiltænkt til udlejning. Hele bygningskomplekset forblev under samme ejer indtil 1787, hvor det blev opsplittet i de tre palæer, det oprindeligt var bygget som. Da historikeren og embedsmanden Ove Malling i 1788 overtog Ny Kongensgade 3 blev bygningen revurderet til brandforsikringen: I kælderen mod gaden var et køkken, og i en del af sidehusets underetage var indrettet stald. Til højre i gården lå endnu en sidebygning af bindingsværk, som indeholdt vaskehus, brønd, hønsehus og retirader. Fra 1841-1853 var ejendommen ejet af Albert Bartholin Hagen, som stod for en del ændringer og ombygninger. Blandt andet blev gadefacaden pudset med cementpuds, og der blev opsat sandstens- og cementindfatninger omkring vinduerne. Indvendigt stammer blandt andet panelerne og de malede pilastre i Grevinde Danners Stue fra denne ombygning. I 1877 overtog Grosserer G. Busck ejendommen, og han lod bindingsværkssidehuset i gården nedrive, og der blev indrettet vaskehus i den gamle stald i sidehuset. Kælderkøkkenet mod gaden blev erstattet af en portnerloge, og der blev indrettet køkken i sidehusets første sal med forbindelse til et bryggers i stueetagen af en lille sekundær trappe i sidehusets fjerneste hjørne. Busck fik også indlagt gas- og vandledninger samt (så tidligt som i 1885) elektrisk lys. I 1917 blev palæet solgt til Grosserer Henri Odewahn. Han ejede kun ejendommen i fire år, men nåede at udføre en stor del forandringer i ejendommen under ledelse af arkitekt Bent Helweg-Møller. Den senere cementpuds blev igen fjernet fra facaden, men da cementen havde været ret hård ved murværket var man nødt til at opføre en skalmur af røde, håndstrøgne sten. Alle vinduerne, der på daværende tidspunkt var udført som klassicistiske korspostvinduer, blev erstattet af palævinduer med småtopsprossede ruder og samtidig skete en fornyelse af portfløjene. Det var også i denne ombygning, at det ottekantede trappetårn med køkkentrappen blev opført. Indvendigt blev der indrettet to badeværelser i tagetagen. To af husets tre kaminer blev opført af Odewahn, den ene med antik fransk rokokofront i rød marmor, og det exceptionelt fornemme stukloft i den store stue mod gaden skyldes ligeledes Odewahn. I 2007 blev taget udskiftet.

Beskrivelse

Forhuset er beliggende i den sydlige husrække i Ny Kongensgade, der leder op til Prinsensbro og Christiansborg midt i det centrale København. Forhuset er på gårdsiden bygget sammen med et sidehus, så disse danner en vinkelbygning. Høje mure og en bindingsværksmur fra naboejendommen mod vest danner sammen med vinkelbygningen et lukket gårdrum. Forhuset på tre fag er i to etager over en høj kælder, mens sidehuset er på fem fag i tre etager. De to bygninger er opført i grundmur og afsluttet af et mansardtag med en skorstenspibe i rygningen på både forhuset og på sidehuset. Murene er i røde, blanke sten, over en granitsokkel og med profileret sandstensgesims. Tagfladerne mod gaden er hængt med sortglaserede vingetegl, mens gårdsidernes tagflader er hængt med røde vingetegl. Det vestligste fag i forhuset udgøres af et gennemgående portrum, der mod gaden lukket af en bred trefløjet, mørkegrøn traditionel port med diamantfyldinger. Over portfløjene er en bred porthammer her med guldmalet husnummer og et rundbuet, vifteopsprosset overvindue. I muren over portåbningen er et smalt blændingsfelt. Bygningens vinduer udgøres hovedsageligt af ældre, kors- og krydspostvinduer med småsprossede ruder og hjørnebånd, og flere af gårdsidens vinduer er udført med koblede rammer. Kældervinduerne er torammede, og foran er ældre diagonale smedejernsgitre med kraftige låsekasser, og i facaden er fastgjort smedejernshager til at fastholde jernskodderne, når de står åbne. Vinduerne i kvistene er tillige torammede og småsprossede. Vinduer i facaden er gråmalede, mens vinduerne i gårdsiden er hvidmalede. I sidehusets stueetage, der ligger i terræn, er udvendige skodder og en ny, tofløjet dør med ruder. I forhusets gårdside er vinduet på øverste etage over porten udført som en tofløjet dør med opsprossede ruder, og foran er en fransk balkon med et smedejernsgitter. I gårdsidens kviste er indlagt franske altaner foran. Bygningerne har tagrender og nedløbsrør i kobber. Ud for sidehusets sydligste fag er tilbygget et ottekantet trappetårn i grundmur med små blyindfattede ruder og øverst åbninger med dekorerede støbejernsriste foran. Tårnet afsluttes af et ottekantet kobbertag. Portrummet er brostensbelagt, og her er pudsede vægge og bræddeloft. Ind til forhuset er både en enfløjet dør til den høje kælder og en tofløjet fyldingsdør til stueetagens forstue. I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret. I forhusets høje kælder er et tidligere portnerværelse og et nyere toilet. Et par trin op fører til sidehusets stueetage, der indeholder et stort, nyere køkken. I overgangen mellem forhuset og sidehuset findes en repræsentativ oprindelig, treløbet hovedtrappe med dekorativt værn omkring et ovalt durchsicht. På næste etage er mod gaden en tofags stue, kaldet Grevinde Danners stue og et nyt badeværelse i rummet over porten med portens rundbuede overvindue. I sidehuset er et stort bibliotek. På den øverste etage er forhuset indrettet med en stor trefags stue mod gaden og et lille etfags kabinet mod gården samt i sidehuset endnu en stue. I mansardetagen er en række værelser og nyere badeværelser, ligesom der i sidehusets sydligste fag tillige er toilet og badeværelse på enkelte af de andre etager. Det ottekantede tårn indeholder en muret spindeltrappe. Der er en overvejende velbevaret ældre eller traditionel materialeholdning bestående af brædde- eller parketgulve samt enkelte gulve af ølandssten, og alle vægge og lofter er pudsede. Der er tillige mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en og tofløjede fyldingsdøre, håndmalede pilastre, paneler, kakkelovne og kaminer samt stukdetaljer i loftet.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i den stemningsfulde og præsentable gade Ny Kongensgade. Gaden og dermed også ejendommen fremstår yderst fornem i kraft af den unikke placering som en del af aksen over kanalen af Prinsensbro til Slotsholmen og Rigsdagsgården på Christiansborg. Forhuset er et værdifuldt element i gaden og bidrager til opretholdelsen af den ældre bebyggelseslinje. Flere linjer i facaden stemmer overens med hjørneejendommen Barchmanns Palæ, og herved kan det stadig aflæses, at de to ejendomme er opført af den samme bygherre. Endvidere afspejler ejendommen en traditionel bebyggelsesstruktur med portgennemkørsel til gården og sidehuset, og brostensbelægningen i portrum, og gårdrummet er med til at styrke hele anlæggets autenticitet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Ny Kongensgade 3 knytter sig til forhusets fremtræden som en del af det fornemme kompleks af Barchmanns tre palæer fra midten af 1700-tallet. Både i bygningens form, materialevalg, facadetakt og dekoration er der mange ligheder mellem bygningerne. Forskellen i bygningernes størrelse og antal af pyntelige detaljer, tydeliggør dog at Ny Kongensgade 3 oprindeligt var en tilbygning til Barchmanns Palæ. Forhuset er et velbevaret eksempel på en bygning opført i den tidstypiske, nederlandsk inspirerede senbarokke stil. Dette faktum sammenholdt med bygherrens tidligere samarbejde med arkitekten Philip de Lange gør, at bygningen med stor sandsynlighed kan tilskrives som et af hans mindre værker. Arkitekten Philip de Lange var inspireret af den nederlandske barok og anvendte ofte lyse sandstensdekorationer på en baggrund af røde mursten og med sortglaserede tage. Den rundbuede portåbning med vifteopsprosset overvindue, den kraftige gesims og de småsprossede palævinduer, selvom disse er en senere rekonstruktion, er tillige bygningsmæssige træk, der er kendetegnet for midten af 1700-tallet.Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til det brede portrum, da det i datiden havde stor betydning, at man kunne køre ind i palæet og ankomme direkte til hoveddøren i portrummet og herfra træde ind i forhusets forstue med den store hovedtrappe. Vogn og heste kunne efterfølgende opbevares i remisen og stalden i baggården. Det ottekantede trappetårn har kulturhistorisk værdi i sig selv, da dets historicistiske arkitektur vidner om den senere opførelse i starten af 1900-tallet. Selvom modernismen i denne periode var begyndt at sætte nye standarter var mange stadig optaget af forskellige historiske stiltræk og særligt de mere kraftige renæssance trappetårne uden på bygningerne blev igen moderne fra slutningen af 1800-tallet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige grundplan, der i rumstruktur og i det store åbne trapperum påviser, at bygningen blev opført som én repræsentativ bolig, og tilsyneladende aldrig har været opdelt i flere lejligheder. Rummenes oprindelige anvendelse og hierarkiet mellem de forskellige etager og mellem forhuset og sidehuset er yderst velbevaret og afspejler den herskende levevis i et 1700-tals palæ i København. Hierarkiet mellem rummene aftegnes dels i deres indbyrdes placering og størrelse, dels i de mange velbevarede bygningsdele- og detaljer. Dette ses eksempelvis ved forhusets fine stuers overdådige dekorationer med talrige paneler, fløjdøre, bemalinger, store dekorative ovne og rig stukkatur. I modsætning hertil er rummene i sidehuset og værelserne i mezzaninen mere nedtonede. Fra den oprindelige bygning er formentlig bevaret en stor del af interiøret i forhusets store trefags stue, herunder to fløjdøre samt brystningspaneler og indvendige vinduesskodder. Ligeledes er hovedtrappens fornemme, udskårede balustre med barok udformning et tegn på, at trappen er oprindelig. I stuen, der kaldes Grevinde Danner stue, er alle vægge panelbeklædte og panelfelterne er opdelt af håndmalede pilastre, der stammer fra 1850, og det er nok også derfra stuen har fået sit navn. Stukloftet i den store stue bærer Odewahns monogram, og dette kan således også dateres til midten af 1800-tallet. Alle de velbevarede elementer i både palæets ydre og indre vidner således om de forskellige velhavende bygningsejer samt om de skiftende tiders stilidealer.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets markante, velproportionerede og elegante facade. Facadens bredde på tre fag, etagehøjden, vinduestakten og tagfladerne skaber en naturlig sammenhæng med Barchmanns Palæ, og facaden fremtræder således som en forlængelse heraf. Yderligere knytter den arkitektoniske værdi sig til den store port i facaden. Hele portpartiet er tilbagelagt i den rundbuede muråbning, hvilket skaber en dybdevirkning, der endvidere visuelt forstærkes af portens mørkegrønne, næsten sorte farve. Portfløjenes feltinddeling og diamantfyldinger er sammen med dekorationen på porthammeren og overvindues vifteopsprosning medvirkende til, at porten fremtræder elegant og som facadens mest bearbejdede arkitektoniske element. I gården skabes arkitektoniske værdi ved de to bygningers ens materialeholdning og farvesætning, der bevirker, at for- og sidehus naturligt hænger sammen som et bygningskompleks. Hertil kommer det ottekantede trappetårn, der i form, murværk og med afslutning næsten som en lanterne med kobbertag er yderst velproportioneret. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til de prægtige, velbevarede stuer med helstøbte interiører. Særligt den store trefagsstue har en imponerende loftshøjde, og paneler, fløjdøre og opspændte lærreder er symmetrisk arrangeret omkring rummets pejs. Tillige er der i flere stuer en betoning af ydervæggene, idet disse er beklædt med helpaneler. Endelig er lofternes elegante stukudsmykning med til at tildele rummene en stor elegance. Den arkitektoniske bearbejdning af det helstøbte, barokinspirerede trapperum er tillige af stor betydning. Detaljerne samler sig om den prægtige durchsicht, og herved er trapperummet i sig selv en fantastisk rumoplevelse og samtidig fungerer det som samlingspunkt for rummene i både for- og sidehuset.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links