Lille Kirkestræde 1 og Nikolaj Plads 28, København

Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af voldgrave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her. Sankt Nikolaj Kirke blev første gang nævnt i 1261 og var oprindeligt et kapel, opkaldt efter de søfarendes helgen, til brug for de fremmede handelsmænd ved efterårets sildemarkeder, der blev afholdt her på en stor, åben plads mellem Østergade og den daværende strand. Kirketårnet, som er fra 1582-91, overlevede Københavns brand i 1795, hvor selve kirken samt spiret blev ødelagt. Nikolaj Plads var indtil branden en kirkegård, og herefter blev den en handelsplads. Efter branden blev hele området omkring kirken efterhånden dækket af et malerisk virvar af lette boder og træskure, hvorfra der blev solgt alle slags varer, men først og fremmest fødevarer og navnlig kød. I 1843 foreslog arkitekten P.C. Hagemann, at der skulle opføres slagterboder, udstillingslokaler samt en vinterhave og en koncertsal på området. Det blev dog ved slagterboderne, der blev opført i 1845 som et trelænget kompleks. Det store kødmarked gik under navnet "Maven." Hjørneejendommen, inklusiv sidehuset, blev opført i 1797 af tømrermester Andreas Hallander (1755-1828), der videreuddannede sig under arkitekt C.F. Harsdorff. I årene efter Københavns anden brand i 1795 var Andreas Hallander en af de mest aktive bygmestre i byen. Omkring 1830 blev kældernedgangen fra Nikolaj Plads indrettet, og omkring 1850 kom kældernedgangen fra Lille Kirkestræde til. Facaden blev pudset og oliemalet i begyndelsen af 1840erne. Mellem 1830 og 1870 var der indgang til stueetagen i smigfaget, men den oprindelige kældernedgang i smigfaget blev retableret i 1870. Stentavlen, der er opsat på smigfaget har en inskription, som lyder: Aftenen før SLAGET PÅ FÆLLEDEN 5. maj 1872 talte LOUIS PIO, grundlæggeren af den danske arbejderbevægelse, fra 2. sal i dette hus til menneskemængden i Lille Kirkestræde. I 1980 blev der lagt nyt tag på ejendommen, og samtidig blev der etableret en lejlighed i tagetagen.

Ejendommen ligger på hjørnet af Nikolaj Plads og Lille Kirkestræde i det indre København og består af en hjørnebygning med et kort sidehus med trappetårn mod syd, der tilsammen omkranser et lille, brolagt gårdrum. Forhus og sidehus er opført i grundmur i tre etager over en høj kælder med seks fag mod Nikolaj Plads, et skråt hjørnefag og ni fag mod Lille Kirkestræde. Forhuset bærer et rødt, teglhængt heltag, og sidehuset bærer et rødt, teglhængt halvtag. I tagfladerne mod gaden er i alt fire kviste med to- eller trefags vinduer, zinkklædte flunker, buet zinktag eller en lav trekantfordakning og zinktag samt forskellige typer nyere tagvinduer. I tagfladerne mod gården er to kviste med trefags vinduer, lav trekantsfordakning og zinktag, forskellige typer nyere tagvinduer og flere udluftningshætter. Facaden er pudset og gråmalet med en hvidmalet kordongesims over stueetagens vinduer samt en hvidmalet, profileret hovedgesims. Under de midterste af førstesalens vinduer, henholdsvis mod Nikolaj Plads og Lille Kirkestræde, er en sålbænksgesims, og over de samme vinduer er et aflangt, let fremhævet felt. Mod Lille Kirkestræde fører en trappe, bestående af granittrin nederst og trætrin øverst, op til en ældre, tofløjet revledør med pålagte fyldinger og ældre beslag. Over døråbningen ses et hvidmalet, konsolbåret skur, sandsynligvis af sandsten, og ved siden af døråbningen er et ældre ringetryk af støbejern. Ved siden af hovedindgangen er en kældertrappe af granit, som fører ned til en nyere pladedør med fast sideparti. Både i smigfaget og mod Nikolaj Plads er en kældertrappe med granitkanter, støbte trin med pålagte klinker samt enkle værn i støbejern og smedet jern. Begge kælderdøre er nyere, henholdsvis en pladedør og en rammedør med strukturglas. Kældervinduerne er nyere, etrammede vinduer, mens de øvrige vinduer er ældre korspostvinduer med opdelte, nedre rammer. Døre og kældervinduer er malet mørkegrønne, mens de øvrige vinduer er hvide. Mod Nikolaj Plads hænger to ældre gadelamper samt i gesimshøjde en hejsebom, og over kældernedgangen i smigfaget er opsat en stenplade med inskription. Mod gården er sidehuset sammenbygget med et tresidet, grundmuret trappetårn, der bærer et rødt, teglhængt, knækket pyramidetag. Samtlige gårdsider, herunder de to smigfag i hjørnerne, er berappede og kalket jernvitriolgule inklusiv den enkle, retkantede, murede gesims. Vinduerne består af ældre et- og tofags korspostvinduer mestendels med små ruder samt i trappetårnet etrammede, smårudede vinduer. Samtlige vinduer er malet i en okkergul nuance. I hjørnebygningen er en ældre, tofløjet, høj fyldingsdør med tre ruder øverst i hver fløj. Foran døren er en trætrappe med indstemte trin øverst og nederst trin i Nexø-sandsten. Ved siden af fører en granittrappe med smedet værn ned til en ældre, todelte revlekælderdør. Nederst i trappetårnet er en nyere, hvid fyldingsdør. Ejendommen er indrettet til erhvervslejemål undtagen tagetagen, hvori der er en lejlighed. I stueetagen er en smal, gennemgående forstuegang med tre trin i vindfanget, der fører om til trapperummet, som ligger ud mod gården. Hovedtrappen er en ældre trappe, der er stykket sammen af forskellige løb med forskellig udformning af vanger og gelændre. På etagerne er store dele af en ældre planløsning bevaret, herunder en ubrudt hovedskillevæg, og rumforløbet med stuer en suite mod gaden kan stadig aflæses, selvom der er opsat nyere lette skillevægge, enkelte med store glaspartier. Sædvanemæssigt er de sekundære rum som toilet, køkken med ildsted samt bag- og hovedtrappe placeret mod gården. Ejendommens indre fremtræder med en blandet materialeholdning, idet der blandt andet er en nyere aptering på gulve og lofter bestående af opklodsede, tæppebelagte pladegulve, hvor føringen til arbejdspladsernes elektronik er gemt nedenunder samt nedhængte akustikpladelofter. Endvidere er der brædde- og klinkegulve, gulve med linoleum eller væg-til-væg tæpper samt pladedøre, pudsede vægge og lofter, og i tagetagen er der synlige hanebånd og stolper. Flere vinduer er forsynet med forsatsruder. Der er bevaret ældre bygningsdele og -detaljer som brystningspaneler, helpanellerede ydervægge, fyldings- og revledøre, messinggreb, indstukne hængsler, gerichter med fodklodser samt håndsmedede stormkroge og anverfere. Hertil kommer den oprindelige bagtrappe, der er udformet som en træspindeltrappe med indstemte trin, hvor undersiden af løbet er pudset. Kælderen har støbte gulve, hvorpå der i flere rum ligger væg-til-væg tæpper eller klinker, kalkede vægge, pudsede lofter og systempladebeklædte lofter samt nyere pladedøre med tilhørende enkle gerichter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Lille Kirkestræde og Nikolaj Plads, hvor hjørnebygningen er med til at definere den middelalderlige gadestruktur og tillige indgår som en integreret del af det historisk dominerede bybillede i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning. Hertil kommer værdien af, at hjørnebygningen indgår som en naturlig del af pladsens øvrige bebyggelse, der sammen indrammer pladsdannelsen omkring Nikolaj Kirke således, at der opstår et yderst homogent og stemningsfuldt byrum. Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til den traditionelle bebyggelsesstruktur med hjørnebygning og sidehus med trappetårn omkring det lille, brolagte gårdrum, hvilket er karakteristisk for den tætte, indre by. Gårdsidernes ensartede materiale- og farveholdning danner endvidere et intimt og karakterfuldt gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi ved Lille Kirkestræde 1 og Nikolaj Plads 28 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter bybranden i 1795, hvilket smigfaget mod pladsen vidner om. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværker-standen godt rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Det klassicistiske formsprog kommer i hjørnebygningen til udtryk i den enkle og sparsomt dekorerede facade, der kun er forsynet med en simpel, retkantet kordongesims, to sålbænksgesimser, to aflange bånd og en profileret hovedgesims. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk gennem facadernes taktfaste vinduessætning, at hver facade enkeltvist er symmetrisk proportioneret, samt den tidstypiske markering af hovedindgangen ved et konsolbårent skur af sandsten udført i den let rødlige Nexø-sandsten, som i slutningen af 1700-tallet var det foretrukne byggemateriale til udsmykninger af de Københavnske borgerhuse. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den bevarede hejsebom under gesimsen i yderfaget mod Nikolaj Plads samt i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår uden dekorationer og med smårudede korspostvinduer. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Bygningens disponering med en smal, tværgående forstue, der fører om til trapperummet mod gårdsiden samt lejlighedernes traditionelle disponering med repræsentative stuer mod gaden og sekundære rum som toiletter, køkken og bagtrappe mod gården er et vidnesbyrd om samtidig levevis for det bedre borgerskab. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette gælder de helpanelerede ydervægge, fod- og brystningspaneler, fyldings- og revledøre, messinggreb, indstukne hængsler og gerichter med fodklodser, hvoraf enkelte gerichter med det tidstypiske Harsdorff-profil stadig er bevaret. Hertil kommer vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge, samt vinduespostenes og -rammernes forskelligt udformede profiler, der afspejler, at de er fra forskellige perioder. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved hovedtrappen, der bærer vidnesbyrd om forskellige stilperioder. Den ældste del af trappen er den øverste med indstemte trin i vangerne, som er udsmykket med aflange, let tilbagetrukne felter samt de simple, retkantede balustre og kannelerede hovedstykker, der bærer den svungne håndliste. Den nederste del af trappen, der er udformet som en ligeløbstrappe med opsadlede trin, hvorpå der står spinkle, drejede balustre samt en drejet mægler nederst, er derimod fra anden halvdel af 1800-tallet. Ligeledes har bagtrappen stor kulturhistorisk værdi, og dens udformning som en spindeltrappe vidner om, at den er fra bygningens opførelsesår.

Hjørnebygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede, rolige og værdige fremtræden, der højnes af den profilerede hovedgesims og accentueringen af hovedindgangen. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle og ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. Hertil kommer trappetårnets udformning med en femkantet grundplan og et knækket pyramidetag, som giver mindelser til renæssancens udformning af herregårdenes trappetårne.

Læs videre om

• Kompagnistræde 18, København
• Ny Kongensgade 11, København
• Rådhusstræde 3, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen