Liselund, Sjørslev

Liselund blev opført cirka 1790 som byggergård til den nærliggende herregård Aunsbjerg, Siden 1803 har gården været i selveje. Stuehuset blev i 1804 forlænget mod øst, hvorved der kom et pigekammer og en havestue. Havestuen er udført med forhøjet loftshøjde i forhold til resten af huset, og der er derfor en anderledes tagkonstruktion over denne del af huset. I sidste halvdel af 1900-tallet er indgangspartiet ombygget. Taget på stuehuset blev fornyet i nyere tid. Den vestvendte lade blev genopbygget omkring år 1971.

Ved Kjellerup cirka 20 kilometer nord for Silkeborg ligger Liselund. Det fredede anlæg består foruden et stuehus af to staldbygninger og en trelænget bygning.

Stuehuset er et grundmuret længehus i et plan over en pudset sokkel. Murene er kalket gule og taget er udført med halvvalm og belagt med røde tegl. I rygningen findes tre skorstene med sokkel, skaft og gesims. Facadens tre midterste fag er rejst i en muret taskekvist. Hjørnerne er udsmykket med murede kvaderlisener, som er kalket hvide, ligesom en markant aftrappet gesims. Omkring de to indgangspartier på facaden er hvide pilastre. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue og den anden dør er en fyldingsdør med overvindue. I den østlige ende af facaden findes en kældernedgang med en revledør. På den vestvendte gavl er en nyere beklædt dør en diagonal rude. Mod haven findes en tofløjet havedør med glasfelter og en yderligere en fyldingsdør med glas. Vinduerne er mestendels ældre korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer. Dog er vinduerne i facadekvisten nyere og udført med termoruder. Vinduerne er malet lyseblå.

I det indre er bygningen præget af en del ombygninger, men den oprindelige struktur er dog aflæselig. Omkring det centrale køkken er lave, rundbuede åbninger mellem køkkenet mod haven og en mindre stue mod gården. I den østlige ende er huset på et tidspunkt udvidet med en stor stue med hævet loftshøjde i forhold til resten af huset. Her ses endvidere en markant stukgesims og tofløjede fyldingsdøre. Tillige er en del ældre fyldingsdøre bevaret. Gulvene er massive plankegulve og dels klinkegulve. I den vestlige del af huset findes mindre kamre, en smal korridor samt en del nyere vægge og der er en del uafsluttede byggeprojekter. I tagetagen findes et værelse i den trefags kvist, mens det øvrige loft er uudnyttet. De to staldbygninger er opført i gulkalket grundmur, den vestre længe har stråtag udført med halvvalm. Der findes rødmalede revledøre og staldvinduer af jern med fladbuet overkant. I tagfladen ses to hejsekviste mod gårdspladsen.

I det indre findes en traditionel staldindretning med båse opbygget af tømmer og en central støbt gang med render. Den østre stald har heltag med bølgeeternit og er forsynet med en trempel beklædt med lodrette, rødmalede brædder. Foruden fladbuede staldvinduer af jern, findes en række tofløjede revleporte og en revledør i rødmalet træ. I det indre er en hønsegård og et større rum indrettet til carport og værksted. Den trelængede bygning i syd er opført i gulkalket grundmur med helvalmet stråtag. Centralt i midterlængen er en portgennemkørsel med fladbuede åbninger, der går op i tagfladen. På nordsiden sidder to tofløjede revleporte med samme fladbuede overkant som porten. Der er kun få vinduer i facaderne, som dels er enkeltrammede trævinduer med stjerneformet opsprosning, og dels staldvinduer af jern med fladbuet overkant. På sydgavlen af hver af de to sydvendte længer ses en tofløjet revleport. I portgennemkørslen findes ligeledes revleporte til begge sider. Alle døre og porte er rødmalede. I det indre ses en åben struktur med synlige trækonstruktioner og lerstampet gulv.

For Liselund er den miljømæssige værdi knyttet, dels til anlæggets placering i det åbne landskab omkring Aunsbjerg gods, og dels til den lukkede gårdspladsen, som indrammes af de fire længer. Dette skaber en rumlig kontrast til de førnævnte åbne omgivelser. Hertil kommer at de to sydvendte længer danner en fortættet situation omkring ankomsten til anlægget, ved gradvist at indsnævre det omgivende rum fra alléen, ind mellem de tætliggende udlænger. Dette er tillige med til at skabe en akse, der går helt fra alléen, gennem det smalle og overdækkede portrum og frem mod stuehusets facade. Denne iscenesættelse af anlægget, underbygges af dekorationerne på stuehusets facade, som tilsammen etabler et let aflæseligt hierarki mellem de enkelte dele af anlægget.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til anlæggets opførsel som del af godset Aunsbjerg.

Endvidere har anlægget kulturhistorisk værdi som tidstypisk landbrugsejendom med sammenhængende udlænger og et fritliggende stuehus. Tillige som repræsentant for den traditionelle byggeskik og materialeholdning, som det ses ved eksempelvis de stråtækte udlænger med synlige tagkonstruktioner m.m. Hierarkiet mellem bygningerne og dermed deres forskellige funktioner aflæses tydeligt i den afvekslende materialebrug og detaljeringsgrad. Dette ses i stuehusets pyntelige gesimser, præsentabel hoveddør og taktfaste, store vinduer samt teglhængte tag med skorstenspiber i rygningen, som tydeligt adskiller sig fra avlslænger i med færre og mindre åbninger i form af staldvinduer, revleporte og høgab i stråtækkede tage, hvilket vidner om den tidligere funktion som lade og stald.

Den arkitektoniske værdi er knyttet til bygningernes velproportionerede hovedform, hvor de afvalmede tagflader bidrager til at afbalancere de langstrakte bygningsvolumener. De skrå tagflader, og for stuehusets vedkommende tillige skorstenspiberne, skaber en vertikal retning samt en symmetri omkring midten, som får bygningerne til at fremstå harmoniske. De ubrudte tagflader underbygger tillige denne effekt. For det samlede anlæg er de homogene og taktfaste facader ligeledes en arkitektonisk værdi, da de skaber rolige og enkle flader, der kulminerer i stuehusets facade med pilastre, kvaderlisener og gesims, samt det fint opsprossede overvindue ved hoveddøren, som medvirker til at understrege stuehusets placering øverst i det bygningsmæssige hierarki.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til den østvendte stue, der i kraft af sin øgede loftshøjde og meget markante stukgesims og loftsstukkatur samt tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter klart fremstår som husets fornemste rum. For udlængerne er den arkitektoniske værdi ligeledes knyttet til de ubrudte tagflader og de taktfaste og symmetriske facader, herunder særligt den fladbuede portgennemkørsel med murede overliggere og de to porte mod gården, hvor buerne går over tagfoden og skaber en elegant bølgende effekt i de stråtækte tagflader.

Læs videre om

• Liselund, Sjørslev
• Silkeborg Hovedgård
• Silkeborg Vandtårn

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen