Lowzons Gård, Hillerød

Lowzons Gård ligger på Møllestræde 4 i Hillerød Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Efter en stor brand havde ødelagt mange bygninger i Hillerød, bestemte den enevældige konge, Christian den V, i 1692 at indføre en model for, hvordan fremtidig bygninger i byen skulle se ud. Modellen forskrev, at bygningerne kun skulle være i en etage, mod gaden udstyret med kvist, og at bygningernes tagrygge skulle ligge i lige linje ligesom vinduerne og sokler. Det kongeligt påbudte ildebrandshus fra 1692 var længe eneherskende i Hillerøds bybillede. Den første, der brød med denne hustype, var en kongelig embedsmand, amtsforvalter Jacob Lowson, der i 1758 erhvervede hjørnegrunden mellem Møllestræde og Slotsgade og her opførte den store, grundmurede bygning. Huset er byens første to etagers ejendom. Hovedindgangen blev omkring år 1800 udstyret med den klassicistiske sandstensportal, selve døren blev udskiftet til den nuværende fyldingsdør, og vinduerne på første sal blev ændret til dannebrogsvinduer. Tidligere var butiksvinduerne i stueetagen samme størrelse, og sat med samme takt som de øverste vinduer. Dette gjorde, at soklen kun var brudt ved hoveddøren og ved en mindre butiksindgang til venstre for denne.

Beskrivelse

Bygningen ligger midt i Hillerød med den østvendte facade ud mod et lille torv, der ligger i forbindelse med byens handelsgade, Slotsgade. Sydgavlen vender ud til Møllestræde, mod vest er et gårdrum og mod nord en stor parkeringsplads.

Bygningen er grundmuret og opført i to etager med pudsede sandfarvede facader og skiferbelagt halvvalmet tag. Bygningen har en sokkel af tilhugget granit og en profileret gesims af sandsten. Hoveddøren mod torvet er en ældre, tofløjet olieret fyldingsdør med sandstensportal omkring og store ældre gadelamper, der er placeret i muren på hver side af døren. Foran døren er enkelte granittrin. På bagsiden af bygningen er tillige en tofløjet fyldingsdør. De øvrige døre er nyere glasdøre, der indgår i store glaspartier med metalrammer, der udgør det meste af stueetagen. Bygningens øvrige vinduer er på første sal ældre, brunmalede korspostvinduer, der er traditionelt udført, mens der øverst i gavlene ses nyere, torammede vinduer, der er oliebehandlede og med termoruder. I begge gavle er enkelte blændede partier. Over stueetagens vinduer vindes forskellige nyere butiksskilte. I tagfladen mod torvet og i gavlene ses ældre, rundbuede kviste med torammede vinduer, mens kvistene på gårdsiden varierer i størrelse og har forskellige vinduer. Udfor gårdsidens midterste kvist, ses en altan indbygget i tagfladen. I alle tagflader er en del mindre, ældre og nyere tagvinduer, og i tagryggen sidder to nyere skorstenspiber i rød, blank mur.I det indre er indrettet to butikker i stueetagen, kontorer på første sal og to lejligheder i tagetagen. Spidsloftet er uudnyttet. Stueetagens oprindelige grundplan er opbrudt, og her er nye murgennembrydninger og nye materialer, herunder gulvtæpper, trægulve og lofter af lodretstillede brædder eller gipsplader mellem et ældre bjælkelag. I butikkernes baglokaler findes dog spor efter tidligere ildsteder. Midtfor, ved hoveddøren, er et trapperum med en ældre hovedtrappe. På første etage er en delvist ældre grundplan med stuer en suite samt et køkken og et badeværelse mod gården. Her er overfladerne delvist bevaret, såsom pudsede vægge med brystningspaneler, enkelte bræddevægge og pudsede lofter med enkel stuk. På gulvene er gulvtæpper og herunder ligger sandsynligvis de ældre bræddegulve. Mange ældre tofløjede fyldingsdøre med gerichter er tillige bevaret. I tagetagen er et ældre trægulv, sandsynligvis det oprindelige på reposen, men alle døre er nye, glatte pladedøre. Inde i lejlighederne er enkelte ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt enkelte ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter og enkelte steder ses bevarede paneler samt i skunken de oprindelige bindingsværksvægge. Ellers er der i tagetagen nye brædde- og parketgulve samt nyere køkkener og badeværelser. Dele af den ældre tagkonstruktion er synlig, og på spidsloftet ses to brede, tredelte skorstene.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens prominente placering ved byens hovedstrøg, hvor den indgår i den ældre bebyggelsesstruktur, samtidig med at den er en markant bygning i gadebilledet. Hertil kommer det delvist pigstensbelagte gårdrum mod vest, der løfter autenticiteten.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til forhusets fremtræden, som en bygning med stor husdybde og halvvalmede gavle, der var en karakteristisk bygningstype i midten af 1700-tallet, men altså ikke for Hillerød, hvor bygningen netop var den første af sin slags. De enkle facader med lette fremspring er tillige kendetegnet for den begyndende klassicisme, der blev toneangivende i de næste 100 år. Dette understøttes af den senere tilføjede sandstensportal, der optager de klassiske detaljer fra antikken.

I det indre knytter den kulturhistorisk værdi sig til det let aflæselige hierarki mellem etagerne, hvor de rige bygningsdetaljer samt rumhøjden tydeligt markerer førsteetagen som den mest præsentable. Hertil kommer de bevarede klokke med snoretræk ved dørene på reposen på førsteetage, der fremstår oprindelig og tillige er en unik bygningsdetalje, som ses i flere af de fredede bygninger i Hillerød.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens store og brede volumen, der sammen med farveholdningen får bygningen til at fremstår massiv og tung, hvilket underbygges af den markante sokkel. Dog virker taget mere let grundet de enkle og flade skiferplader. Hertil kommer første salens taktfaste vinduessætning, samt den symmetriske komposition, hvor facaden inddeles i et fremskudt midterparti på tre fag. Blikket drages mod det fremhævede indgangsparti, der ligesom bygningens overordnede udtryk fremstår markant og tung, men tillige også raffineret med sandstensdetaljerne og dørens mange symmetrisk udskæringer.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den velbevarede trappe med udskåret fyldinger i vangerne, detaljerige balustrene og kraftig volutsnoet mægler, hvorfra trappens håndliste starter. Tilsammen gør de mange detaljer, at trappen optræder helstøbt. Detaljeringen videreføres i stuernes brystningspaneler, der støder helt op til dørenes gerichter, og i fyldingsdørene, og dermed sørger snedkerdetaljer for, at rummene virker helstøbte. Den arkitektoniske værdi relaterer sig endvidere til stuernes placering en suite, der skaber gennemgående akser, samt til de højloftede rum, der elegant afsluttes med brede hulkele.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links