Gågade i Hillerød. Af . Begrænset anvendelse

Hillerød

Det centrale Hillerød, 2017, domineret af Frederiksborg Slot, Slotssø og Slotshave. Syd for slottet ligger byens centrum med butiksliv spredt i området omkring Slotsgade, Helsingørsgade og Nordstensvej. På begge sider af Nordstensvej ligger det store butikscenter Slotsarkaderne. Øst herfor på Nordre Jernbanevej ligger Hillerød Station, og lige øst for jernbanen ligger Københavns Professionshøjskole, Campus Nordsjælland. Motortrafikvejen Isterødvejen løber øst og nord om byen (uden for kortudsnittet).
.
Gadeliv på handelsgaden Slotsgade i centrum af Hillerød. Slotsgade løber fra Frederiksborg Slot i nord til Torvet i sydøst. Et ca. 500 m langt stykke af gaden blev i 1988 indviet som gågade.
.

Artikelstart

Inden for Hillerød Kommunes grænser har Hillerød en befolkning på 32.270 og et areal på 1.743 ha. Byen ligger 33 km nordvest for København og er den centrale by i Nordsjælland. Hillerød ligger omtrent lige langt fra Øresund, Kattegat og Roskilde Fjord, nær to af landets større skove, Gribskov og Store Dyrehave, og mellem to af de største søer, Arresø og Esrum Sø. Gennem byens østlige del går et bakkesystem med det 80 m høje udsigtspunkt Skansebakken; det indgår i et større, skovklædt og nord-syd-løbende randmorænestrøg, der er afsat for ca. 20.000 år siden af et sent isfremstød fra nordøst. Dette område er præget af vandfyldte dødishuller. Fra Østbyens højder falder terrænet ca. 50 m ned mod vest til den 22 ha store Slotssø, også et dødishul, til de øvrige bydele og til landbrugsfladen på den anden side af byen. Søen og byen i øvrigt afvandes af Pøleå i et slynget forløb til Arresø.

Byen har som jernbaneknudepunkt og med kort afstand til København mange udadrettede funktioner. Den har varetaget administrative opgaver som amtscenter til 2007 og siden som sæde for Region Hovedstaden og den sammenlagte Hillerød Kommune. Sygehuset fra 1943, Nordsjællands Hospital – Hillerød, er et af Storkøbenhavns store akutsygehuse med ca. 4.000 arbejdspladser. Byen tilbyder adskillige almene og erhvervsfaglige uddannelser. Den tidligere alsidige industri er afløst af få store virksomheder, især inden for medicinalbranchen. Detailhandelen betjener et stort opland, og både slottet og de nordsjællandske fritidsområder tiltrækker turister. Frem til ca. år 1900 havde Hillerød en langsom befolkningsvækst, som med industrialiseringen blev noget raskere frem til 1970. Efter et par årtier med stagnation, især i 1980’erne, blev Hillerød igen en tilflytterby med en vækst på ca. 1 % om året siden 1990. De tilhørende udvidelser og omdannelser af byen er foregået i et mønster, som kan sammenlignes med den storkøbenhavnske Fingerplan, der foreskriver en radial byvækst langs transportkorridorer adskilt af grønne kiler. Byens struktur er bestemt af de skove, der ligger omkring den. Byplanen tager udgangspunkt i Frederiksborg Slotssø, i hvis vestlige del det visuelt dominerende Frederiksborg Slot er opført på en række øer. Byens ældste del, som betjente slottet, rummer nu det centrale handelskvarter. Det følger søens sydbred med Torvet samt gågaderne Slotsgade og Helsingørsgade. Fra Slotsgade udgår det store butikscenter Slotsarkaderne; gennem centeret føres man under den befærdede Nordstensvej til kulturhus, bibliotek og parkeringshuse.

Fra bymidten udgår tre byfingre. Den østlige omfatter Skansebakkekvarteret med sygehuset, der omdannes til boligområde, når dets opgaver er overført til det nye sygehus ved Favrholm. Her er også store boligområder, som fortsætter i Kongens Vænge, der tillige rummer regions- og ATP-administration. Vestfingeren med Nyhuse og Ullerød er ret massivt udbygget med parcelhuse og langs Hillerødsholmsalle med etageejendomme. I de ydre dele, bl.a. i Sophienborg, ses dog tæt-lav-former med åbne arealer. Sydfingeren er foreløbig den mindste, og langs Milnersvej må boligkvartererne dele pladsen med uddannelses- og sportsfaciliteter. Øst for stationsområdet dominerer ungdoms- og fagskoler. Mod syd fordobles fingeren efterhånden med en ny bydel, Favrholm, der skal rumme ca. 4.000 indbyggere, sygehus og station fra omkring 2022. Hillerøds større private erhvervsvirksomheder er især lokaliseret i den sydvestlige kiles åbne land. De andre kiler består af skov og er ret uantastede bortset fra trafikanlæg. Nordbanen fra København nåede i 1864 Hillerød på vej til Helsingør; stationen blev lagt øst for byen, og fra denne blev der i årtierne derefter tilføjet yderligere spor. I 1968 førtes S-tog til Hillerød, som dermed var godt betjent af tog. Derimod var vejtrafikken længe et problem, indtil Isterødvejen, Overdrevsvejen og Hillerødmotorvejens forlængelse gav byen en omfartsvej.

Stednavnets betydning

Stednavnet Hillerød er tidligst belagt som forled i det ældre navn på Frederiksborg Slot, Hillerødsholm. I den ældste kilde, dateret *1275 (afskrift ca. 1497), er formen Hilderuthholm. Den ældste originalform er 1552 Hylderødz by. Yngre former er fx 1581 Hillerød og 1688 Hillerøed. Det kan ikke afgøres sprogligt, om forleddet er et mandsnavn eller et kvindenavn; mandsnavne er dog mere hyppige end kvindenavne som forled. Efterleddet er det gammeldanske substantiv ruth i betydningen »rydning«, som i nordsjællandske stednavne udvikledes til skriftformen rød. Navnets betydning er da »Hildis rydning«. Navnet har antagelig som udgangspunkt betegnet en landsby opført i en rydning, hvor slottet siden blev opført, og byen voksede frem.

Mere om stednavne i Kommunen

Byvåben

Hillerøds byvåben.

.

Hillerøds byvåben er kendt siden 1787 og viser et blomstrende hyldetræ på en ø (holm), hvilket er en henvisning til Hillerødsholm, forgængeren for Frederiksborg Slot. Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I sølv et grønt hyldetræ med sølv blomsterklaser på en grøn holm i blå bølger.

Videre læsning

Læs mere om byer i Hillerød Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer